Lima, 8. april 2002
Til: Hr. Juan Alberto González
Administrende direktør i Microsoft, Peru

Kære Juan Alberto González

Allerførst vil jeg takke Dem for Deres brev af 25. marts 2002 hvor De forklarer Microsofts offentlige holdning vedrørende lovforslag nummer 1609, frit programmel i offentlig administration, der utvivlsomt er inspireret af ønsket om at Peru finder en passende placering i den globale teknologiske sammenhæng. I samme ånd - og overbevist om at vi finder de bedste løsninger gennem udveksling af klare og åbne ideer - vil jeg bruge denne lejlighed til at besvare bemærkningerne indeholdt i Deres brev.

Det anerkendes at meninger som Deres udgør et betydeligt bidrag, men det ville have været mere værdifuldt for mig hvis De, i stedet for at formulere generelle indsigelser (som vi senere analyserer i detaljer), havde samlet solide argumenter for de fordele som proprietært programmel kunne bringe den peruvianske stat, og dens borgere generelt, da det ville have gjort det muligt at udveksle meninger på en mere oplysende måde.

Med henblik på at skabe en velfunderet debat antager vi at det De kalder Open Source-programmel, er det som lovforslaget definerer som frit programmel, idet der eksisterer programmel hvis kildekode distribueres sammen med programmet, men som ikke falder inden for lovforslagets definition, samt at det De kalder kommercielt programmel, er det som lovforslaget definerer som proprietært eller ufrit, idet der findes frit programmel der sælges på markedet for en pris på samme måde som enhver anden vare eller ydelse.

Det er også nødvendigt at gøre det klart at formålet med det lovforslag vi diskuterer, ikke direkte er forbundet med størrelsen af besparelser der kan opnås ved anvendelse af frit programmel i statsinstitutioner. Disse besparelser udgør under alle omstændigheder en underordnet samlet værdi, men det er på ingen måde hovedformålet med lovforslaget. Lovforslagets grundlæggende principper er forbundet med de garantier der ligger til grund for en retsstat, så som:

For at garantere borgernes frie adgang til offentlige oplysninger er det et ufravigeligt krav, at kodning af oplysninger ikke er bundet til en enkelt leverandør. Brugen af standardiserede og åbne formater garanterer denne frie adgang, om nødvendigt ved at skabe kompatibelt frit programmel.

For at garantere bestandigheden af offentlige oplysninger er det nødvendigt at brugbarheden og vedligeholdelsen af programmellet ikke er afhængig af leverandørernes velvilje eller af deres dikterede monopolistiske betingelser. Af denne grund har staten brug for systemer hvis videreudvikling kan garanteres med udgangspunkt i kildetekstens tilgængelighed.

For at garantere national sikkerhed, eller statens sikkerhed, er det ufravigeligt krav at kunne stole på systemer der ikke indeholder elementer der tillader kontrol udefra, eller uønsket afsendelse af oplysninger til tredjepart. Systemer hvis kildetekst er frit tilgængelig for offentligheden, er en forudsætning for at de kan efterkontrolleres af staten selv, af borgerne, og af et stort antal uafhængige eksperter rundt om i verden. Vores lovforslag forøger sikkerheden idet kendskabet til kildeteksten vil udelukke det stigende antal programmer med spion-kode indbygget.

På samme måde forbedrer lovforslaget borgernes sikkerhed, både i deres rolle som legitime ejere af information der administreres af staten, og i deres rolle som forbrugere. I sidstnævnte tilfælde ved at tillade vækst i tilgængeligheden af frit programmel der ikke har spion-kode indbygget der kan sætte borgernes privatliv og individuelle friheder på spil.

I denne forstand er lovforslaget begrænset til at fastsætte betingelser der gælder for statslige institutioners fremtidige anskaffelser af programmel, på en måde der er forenelig med disse grundlæggende principper.

Ved læsning af lovforslaget vil det tydeligt fremgå at når det er trådt i kraft:

Lovforslaget udtrykker klart at for at programmel kan være acceptabelt for staten, er det ikke nok at det teknisk set kan løse opgaven, licensbetingelserne skal også opfylde en række krav. Uden disse krav kan staten ikke garantere borgeren en passende behandling af hans oplysninger og vogte over oplysningernes integritet, fortrolighed og tilgængelighed over længere tid. Disse garantier er kritiske for statens normale funktion.

Vi er enige om, Hr. Gonzalez, at information og kommunikationsteknologi har en betydelig indflydelse på livskvaliteten hos borgerne (om den så er positiv eller negativ). Vi er afgjort også enige om at de grundlæggende værdier som jeg har påpeget i det foregående, er fundamentale i en demokratisk stat som Peru. Derfor er vi meget interesseret i at vide om der er en anden måde at garantere disse principper på, end ved brugen af frit programmel som det defineres i lovforslaget.

Hvad angår Deres iagttagelser, vil vi nu fortsætte med at analysere dem i detaljer:

For det første påpeger De at: 1. Lovforslaget forpligter alle statslige institutioner til kun at bruge frit programmel, dvs. Open Source-programmel som bryder med principperne om lighed for loven, navnlig om forbud mod diskrimination og retten til at drive privat virksomhed, friheden til at producere og indgå kontrakter, som beskyttet af forfatningen.

Denne opfattelse er forkert. Lovforslaget har ingen indvirkning på de rettigheder De opremser; det er fuldstændig begrænset til at fastlægge betingelser for brug af programmel på statslige institutioners vegne, uden nogen form for indblanding i privatsektorens transaktioner. Det er et veletableret princip at staten ikke nyder det brede spektrum af kontraktmæssige friheder som privatsektoren har, idet staten er begrænset i sin handlefrihed netop af kravet om gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. I denne forstand må bevarelsen af en større fælles interesse komme først når der lovgives på området.

Loven beskytter lighed for loven, idet de krav der defineres i loven, ikke udelukker nogen fysisk eller juridisk person fra retten til at tilbyde staten disse varer, og den udgør ikke en øget begrænsning i forhold til dem, der er formuleret i loven om statskontrakter og indkøb (T.U.O. por Decreto Supremo No. 012-2001-PCM).

Loven indfører ikke nogen diskrimination, idet den kun omhandler hvordan varer skal leveres (hvilket er statens ret) og ikke hvem der skal levere dem (hvilket virkeligt ville være diskrimination hvis begrænsninger på grundlag af national tilhørsforhold, race, religion, ideologi, seksuel orientering osv. blev indført). Tværtimod er loven udtrykkeligt imod diskrimination. Dette skyldes at statslige institutioner, ved utvetydigt at definere kravene for anskaffelse af programmel, forhindres i at bruge programmel der indeholder diskriminerende betingelser i licensen.

Det burde være indlysende på grundlag af de to forudgående afsnit at loven ikke skader fri privat virksomhed, idet en sådan altid selv kan vælge under hvilke betingelser der produceres programmel. Nogle af disse vil være acceptable for staten, mens andre ikke vil være acceptable hvis de er i modstrid med den garanti som er formuleret i de grundlæggende principper nævnt ovenover. Det frie initiativ er selvfølgelig foreneligt med friheden til at drive forretning og friheden til at indgå aftaler (for den sidstnævnte i den begrænsede udstrækning som staten kan udøve den). Enhver privatperson kan producere programmel under de krav som staten stiller, eller kan undlade at gøre det. Ingen tvinges til at følge en bestemt produktionsmodel, men hvis de ønsker at levere programmel til staten, så må de levere mekanismer der garanterer de grundlæggende principper som de beskrives i lovforslaget.

For eksempel: Intet i lovteksten ville forhindre Deres firma i at tilbyde en kontorpakke til statslige institutioner under betingelserne som defineres i lovforslaget, og prissætte den på en for Dem tilfredsstillende vis. Hvis De ikke ønsker det, er det ikke på grund af begrænsninger skabt af loven, men på grund af egne forretningsbeslutninger vedrørende de metoder der anvendes til kommercialisering af Deres produkter, altså beslutninger som staten ikke er involveret i.

De fortsætter med at bemærke at: 2. Loven ville - ved at gøre brug af Open Source-programmel tvungen - skabe diskriminerende og konkurrencehæmmende fremgangsmåder for offentlige institutioners kontraktindgåelse og indkøb...

Dette udsagn er blot en gentagelse af det forrige, og svaret kan findes ovenover. Men lad os for et øjeblik dvæle ved kommentaren om konkurrencehæmmende fremgangsmåder.

Det er indlysende ved enhver form for anskaffelse at køberen stiller krav med henblik på anvendelsen af varen eller ydelsen. Fra starten af udelukker dette visse producenter fra muligheden for at konkurrere, men det udelukker dem ikke på forhånd, men snarere på grund af en række principper der bestemmes af køberens selvstændige ønsker, og indkøbsprocessen stemmer derfor overens med loven. Og i loven gøres det klart at ingen udelukkes fra at konkurrere så længe han garanterer opfyldelsen af de grundlæggende principper.

Lovforslaget stimulerer endvidere konkurrencen, idet den fremmer udvikling af software der er nemmere at bruge samt gør det lettere at forbedre eksisterende programmer efter en model med løbende forbedringer.

På den anden side er det centrale aspekt ved konkurrence muligheden for at tilbyde bedre valgmuligheder for forbrugeren. Det er umuligt at overse det faktum at markedsføring ikke spiller en neutral rolle når et produkt tilbydes (Hvis man antager modsætningsvist at markedsføring spiller en neutral rolle, kan man konkludere at firmaers udgifter til markedsføring er helt hen i vejret), og derfor kan køberens valg påvirkes ved at bruge mange ressourcer på markedsføring. Påvirkningen fra markedsføring er i stort omfang reduceret med lovforslaget vi støtter, idet valget inden for de foreslåede rammer er baseret på produktets tekniske fordele, ikke på producentens markedsføringsindsats. På denne måde styrkes konkurrencen, idet de mindste it-producenter kan konkurrere på lige fod med de mest magtfulde selskaber.

Det er nødvendigt at understrege at der er ingen position som er mere konkurrencehæmmende end de store it-producenters der hyppigt misbruger deres dominerende markedsandel, idet de i utallige sager foreslår som løsning på brugerens problemer: opdatÚr Deres programmel til den nyeste version (på brugerens bekostning, naturligvis). Endvidere er det normalt at tilbud om teknisk assistance til bestemte produkter uforudsigeligt ophører, hvis blot leverandøren anser produkterne for forældede, så for overhovdet at få teknisk assistance er brugeren tvunget til at skifte til nye versioner (med betydelige udgifter tilfølge, specielt hvis det involverer ændringer i hardwaren). Da hele infrastrukturen er baseret på proprietære dataformater, er brugeren fanget i behovet for at blive ved med at bruge produkter fra den samme leverandør, eller at gøre et stort arbejde for at skifte til et andet miljø (formodentlig også proprietært).

De tilføjer: 3. Så, ved at forpligte staten til at favorisere en forretningsmodel baseret udelukkende på Open Source, ville lovforslaget kunne tage modet fra lokale og internationale produktionsselskaber som er dem der virkelig påtager sig væsentlige udgifter, skaber et betydeligt antal af direkte og indirekte arbejdspladser, samt bidrager til BNP, i modsætning til programmel efter Open Source-modellen som er tilbøjelig til at have en stadig svagere økonomisk indflydelse, idet den hovedsageligt skaber arbejdspladser i it-servicesektoren.

Jeg er ikke enig i Deres påstand. Delvis på grund af det De selv påpeger i afsnit 6 i Deres brev vedrørende den relative vægt af tjenesteydelser i forbindelse med anvendelse af programmel. Denne modsigelse alene ville tilbagevise Deres argument. Salg af tjenesteydelser, som allerede leveres af en lang række virksomheder i it-sektoren, er et langt større forretningsområde i økonomisk forstand - og voksende - end salg af programlicenser.

På den anden side har den private sektor den størst mulige frihed til at vælge den økonomiske model som bedst passer dens interesser, selv om denne valgfrihed ofte er underfundigt tilsløret ved anvendelse af uforholdsmæssig store markedsføringsudgifter betalt af producenterne af proprietært programmel.

Når man læser Deres argumentation leder det til den konklusion, at statens indkøb af programmel er essentiel for den proprietære it-industri, i sådan en grad at de valg staten har foretaget og indarbejdet i dette lovforslag fuldstændigt ville eliminere markedet for disse firmaer. Hvis det er sandt, kan vi konkludere at staten yder statsstøtte til den proprietære it-industri. I det usandsynlige tilfælde at dette var sandt, ville staten have retten til at anvende statsstøtte på de områder som har størst social værdi efter statens opfattelse. I denne usandsynlige hypotese er der ingen tvivl om, at hvis staten valgte at yde statsstøtte til programmel, så ville det være til frit programmel, ikke proprietært programmel, når man tænker på dens sociale effekter og den rationelle brug af skatteydernes penge.

Med hensyn til de arbejdspladser der skabes ved hjælp af proprietært programmel i lande som vores, omfatter disse arbejdspladser hovedsageligt tekniske opgaver der bidrager med lille samlet værdi. På det lokale niveau hvor teknikere yder support til proprietært programmel produceret af multinationale firmaer, har de ikke nogen mulighed for at rette programfejl, ikke nødvendigvis fordi de mangler teknisk kompetence eller talent, men fordi de ikke har adgang til kildeteksten. Med frit programmel skabes flere teknisk kvalificerede arbejdspladser og et miljø hvor fri kompetence udvikles, et miljø hvor succes kun afhænger af muligheden for at yde god teknisk assistance og tjenesteydelser af høj kvalitet. Derved stimuleres markedet, man øger den samlede viden og åbner derfor op for alternativer så der kan skabes tjenesteydelser der har en større samlet værdi og et større kvalitetsniveau, til fordel for alle involverede parter, producenter, organisationer som leverer tillægsydelser og forbrugerne.

Det er et almindeligt fænomen i udviklingslande at den lokale it-industri opnår størstedelen af sin indtægt i servicesektoren, eller ved udvikling af ad hoc-programmel. Derfor vil enhver negativ indvirkning som vedtagelse af lovforslaget kunne have i denne sektor, være mere end opvejet af stigende efterspørgsel på tillægsydelser (så længe disse udføres kvalitetsbevidst). Hvis de multinationale it-selskaber beslutter sig for ikke at konkurrere under spillets nye regler, er det sandsynligt at de vil opleve en nedgang i indtægter i form af betaling for licenser. Taget i betragtning at disse virksomheder vedholdende påstår at en stor del af programmel der bruges i staten, er ulovligt kopieret, kan indvirkningen næppe være alvorlig. Helt sikkert er det at deres fremtid vil blive bestemt af markedets love hvori løbende ændringer ikke kan undgås. Mange virksomheder der traditionelt forbindes med proprietært programmel, har allerede valgt (støttet med betydelige beløb) at tilbyde tillægsydelser som understøtter frit programmel, hvilket viser at modellerne ikke udelukker hinanden.

Med dette lovforslag tager staten en beslutning om at bevare visse fundamentale værdier. Beslutningen tages i kraft af statens suverænitet, uden påvirkning af de forfatningssikrede rettigheder eller garantier. Det er indlysende at staten ikke har valgt nogen bestemt økonomisk model. Hvis der viser sig at der kun eksisterer Ún økonomisk model der er i stand til at producere programmel der opfylder kravene, så er det på grund af historiske omstændigheder, ikke på grund af et vilkårligt valg af en given model.

Deres brev fortsætter: 4. Lovforslaget påbyder brug af Open Source-programmel uden at overveje de farer som dette kan medføre, hvad angår sikkerhed, garanti og den mulige overtrædelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.

At hentyde på en abstrakt måde til de farer som dette kan medføre uden specifikt at nævne en eneste af disse formodede farer, viser i bedste fald mangel på kendskab til dette emne. Så tillad mig at oplyse Dem om disse emner.

Angående sikkerhed:

Statssikkerhed er allerede blevet nævnt generelt i den indledende diskussion om lovforslagets grundlæggende principper. Mere specifikt vedrørende sikkerheden i selve programmellet: Det er velkendt at al programmel (både frit og proprietært) har fejl. Det er også velkendt at fejlene i frit programmel er færre, og udbedres hurtigere end i ufrit programmel. Det er ikke uden grund at adskillige offentlige instanser der er ansvarlige for it-sikkerheden i offentlige systemer i udviklede lande kræver frit programmel på grund af sikkerhed og effektivitet.

Det som umuligt kan bevises er, at proprietært programmel er mere sikkert end frit programmel. Sådan en demonstration er umulig fordi modellen for proprietært programmel i sig selv forhindrer denne analyse, således at enhver garanti om sikkerhed kun baseres på løfter om gode intentioner (som næppe er uvildige) fra producenten eller producentens samarbejdspartnere.

Det bør erindres at i mange tilfælde indebærer licensbetingelserne klausuler om forbud mod offentliggørelse hvilket forhindrer brugeren i at offentliggøre sikkerhedsbrister i det proprietære produkt.

Med hensyn til garantien:

Som De udmærket godt ved - eller ville kunne finde ud af ved at læse slutbrugerlicensen for produkterne De sælger - er garantierne i de fleste tilfælde begrænset til erstatning af disketter eller CDer hvis de er defekte, men i ingen tilfælde gives kompensation for direkte eller indirekte skader, tab af fortjeneste osv. Hvis et sikkerhedshul i et af Deres produkter, der ikke rettes i tide, resulterer i at det lykkes for en angriber at kompromittere vigtige offentlige systemer, hvilke garantier, erstatninger og kompensation vil Deres virksomhed tilbyde i overensstemmelse med licensbetingelserne? Garantier for proprietært programmel er på ingen måde forskellige fra de garantier, der er normale for frit programmel, for så vidt det proprietære programmel leveres som beset, det vil sige i den tilstand det faktisk er i, uden yderligere ansvar fra leverandørens side med hensyn til funktionalitet.

Om immaterielle rettigheder:

Spørgsmålet omkring immaterielle rettigheder er ikke dækket af lovforslaget, idet andre love dækker dette område. Modellen for frit programmel medfører på ingen måde tilsidesættelse af disse love, og faktisk er størstedelen af frit programmel omfattet af ophavsret. I virkeligheden viser inkluderingen af dette spørgsmål i Deres iagttagelser Deres forvirring med hensyn til de juridiske rammer inden for hvilke frit programmel udvikles. At benytte noget, som andre har immaterielle rettigheder til, i ens eget værk er ikke en praksis der kendes i kredse for frit programmel, derimod er det uheldigvis kendt fra proprietære kredse. For eksempel med dommen fra handelsretten i Nanterre, Frankrig fra 27. september 2001 som idømte Microsoft Corp. til en bøde på 3 millioner franc i skadesgodtgørelse og renter for krænkelsen af immaterielle rettigheder (pirateri for at bruge et udtryk der ofte bruges i Deres firmas reklamemateriale).

De fortsætter med at sige: 5. Lovforslaget bruger konceptet Open Source-programmel forkert, da Open Source-programmel ikke nødvendigvis betyder at programmellet er frit eller gratis og fremkommer til en fejlagtig konklusion om besparelser for staten uden nogen cost-benefit-analyse som dokumentation.

Denne iagttagelse er forkert; i princippet er frihed og manglen på omkostninger ortogonale begreber. Der findes programmel der er proprietært og som der skal betales for (f.eks. MS Office), programmel der er proprietært og gratis (MS Internet Explorer), programmel der er frit men skal betales for (Redhat, SuSE dvs. GNU/Linux distributioner), programmel der er både frit og gratis (Apache, OpenOffice, Mozilla) og endda programmel med en lang række kombinationer af licensbetingelser (MySQL).

Frit programmel er ikke nødvendigvis gratis. Lovforslaget kræver ikke at det skal være gratis som De vil have bemærket efter at have læst det. Definitionen i lovforslaget udtrykker klart hvad der skal opfattes som frit programmel, og på intet tidspunkt refereres der til at det skal være fritaget for opkrævning af betaling. Selv om muligheden for besparelser på udgifter til licenser for proprietært programmel er nævnt, henviser lovforslagets grundlag tydeligvis til bevarelsen af statens grundlæggende garantier samt til ønsket om at stimulere den lokale teknologiske udvikling. Hvis en stat skal opretholde disse principper, har den ingen andre muligheder end at bruge frit programmel med offentligt tilgængelig kildetekst, og kun at udveksle information i standardformater.

Hvis en stat ikke bruger frit programmel, vil den svække grundlæggende republikanske principper. Heldigvis indebærer frit programmel også lavere omkostninger, men selv givet hypotesen (let at modbevise), at frit programmel var dyrere end proprietært programmel, så ville eksistensen af et effektivt frit redskab for en bestemt it-funktion, forpligte staten til at bruge det. Ikke fordi det påbydes med dette lovforslag, men på grund af de grundlæggende principper som vi opregnede i starten af dette brev, og som udspringer af selve essensen i en retssikker demokratisk stat.

De fortsætter: 6. Det er forkert at tro at Open Source-programmel er gratis. En undersøgelse fra Gartner Group (et betydningsfuldt analyseinstitut der undersøger det teknologiske marked og som er anerkendt på verdensplan) har vist at: omkostningerne ved køb af programmel kun udgør 8 procent af de samlede omkostninger for firmaer og institutioner der bruger teknologien på en velgennemtænkt måde. De resterende 92 procent af omkostningerne går til installation, etablering, support, vedligeholdelse, administration og nedetid.

Dette argument gentager hvad der står i afsnit 5 og modsiger delvist afsnit 3. For korthedens skyld henviser vi til vores bemærkninger omkring disse to afsnit. Lad mig påpege at Deres konklusion er logisk forkert: Selvom købsudgiften ifølge Gartner Group var i gennemsnit 8 % af den samlede brugsudgift så er dette på ingen måde i modstrid med at der findes programmel der faktisk er gratis, dvs. med en licenspris på nul.

I dette afsnit peger De retmæssigt på at indkøb af tjenesteydelser og tab pga. nedetid udgør de største dele af den totale omkostning ved anvendelse af informationsteknologi. De bedes dog bemærke at dette er i modstrid med Deres udsagn vedrørende den lave værdi af tjenesteydelser som fremsat i afsnit 3. Brugen af frit programmel bidrager i betydeligt omfang til at reducere de tilbageværende livscyklusudgifter. Denne reduktion i udgifter til installation, support osv. kan ses på flere områder. For det første: Den konkurrerende forretningsmodel der går ud på at levere tillægsydelser mod betaling som understøtter frit programmel tillader at support og vedligehold frit kan distribueres på en række leverandører der konkurrerer indbyrdes på basis af kvalitet og lav pris. Dette er sandt for installation, tilkobling og support og en stor del af vedligehold. For det andet: På grund af modellens gentagelige karakter kan vedligehold af et program let gentages uden at kræve store omkostninger (dvs. uden at betale for mere end en af den samme ting) idet ændringer, hvis man ønsker det, kan inkorporeres i en fælles vidensfond. For det tredje: De store udgifter der skyldes ikke-fungerende programmel (blå skærm ved systemnedbrud, ondskabsfuld kode som vira, orme og trojanske heste, fejl som programmet ikke er forberedt på at håndtere, Generel Beskyttelsesfejl og andre velkendte problemer) reduceres markant ved at bruge mere stabilt programmel, og det er velkendt at en af de mest markante fordele ved frit programmel er dets stabilitet.

Endvidere påstår De at: 7. Et af argumenterne bag lovforslaget er den forventede reduktion af omkostningerne til Open Source-programmel, sammenlignet med omkostningerne for kommercielt programmel, uden at tage hensyn til muligheden for mængderabatter der kan være meget fordelagtige for staten som det er set i andre lande.

Jeg har allerede påpeget at det ikke er prisen der er spørgsmålet, men principperne om frihed til information, tilgangsmuligheder og sikkerhed. Disse argumenter har vi dækket detaljeret i de forgående paragraffer.

På den anden side findes der ganske rigtigt forskellige former for mængderabatter (men uheldigvis opfylder proprietært programmel ikke de grundlæggende principper). Men som De allerede rigtigt påpegede i det umiddelbart forgående afsnit at Deres brev, så giver det kun nedslag i prisen for en komponent der ikke udgør mere end 8 % af den samlede udgift.

De fortsætter: 8. Alternativet som loven har taget til sig, er tydeligvis dyrere på grund af (i) de højere udgifter til udskiftning af programmel og (ii) risiko for problemer med kompatibilitet og brugbarhed på tværs af it-platforme inden for staten og mellem staten og den private sektor, givet de hundredevis af versioner af Open Source-programmel på markedet.

Lad os analysere udsagnet i to dele. Deres første argument, at udskiftning af programmel medfører store udgifter, er i virkeligheden et argument i lovforslagets favør. Fordi jo mere tid der går, desto besværligere bliver konverteringen til en ny teknologi, og samtidig øges sikkerhedsrisikoen der er forbundet med proprietært programmel. På denne måde vil brugen af proprietære systemer og formater gøre staten mere og mere afhængig af en specifik leverandør. Når retningslinjer for brugen af frit programmel er etableret (som givetvis indebærer visse udgifter), så vil udskiftning af programmel fra et system til et andet blive meget simpel, idet alle data er gemt i åbne formater. På den anden side betyder en konvertering til et system baseret på frit programmel ikke større udgifter end konverteringen mellem to proprietære systemer, hvilket gør Deres argument fuldstændigt ugyldigt.

Det andet argument hentyder til risiko for problemer med kompatibilitet og brugbarhed på tværs af it-platforme inden for staten og mellem staten og den private sektor. Dette udsagn tyder på en vis uvidenhed om den måde, frit programmel udvikles på, da denne ikke maksimerer brugerens afhængighed af en bestemt platform som normalt sker i den proprietære it-verden. Selv hvis der er flere frie distributioner så garanteres brugbarheden på tværs af platforme både ved brug af standardformater som påkrævet af lovforslaget og ved muligheden for at skabe programmel der kan udveksle oplysninger på tværs af platforme, givet at kildeteksten er til rådighed.

De fortsætter så med: 9. Det meste Open Source-programmel tilbyder ikke passende niveauer af tillægsydelser eller garantier om høj produktivitet for brugerne givet af anerkendte leverandører, hvilket har ledt forskellige offentlige institutioner til at tilbagetrække deres beslutninger om at bruge Open Source-løsninger, og bruge kommercielt programmel i stedet.

Denne iagttagelse er grundløs. Med hensyn til garantien er Deres argument blevet tilbagevist i svaret til afsnit 4. Med hensyn til supportaftaler er det muligt at bruge frit programmel uden dem (ligesom det er med proprietært programmel), men enhver der har brug for det kan skaffe support separat, enten fra lokale firmaer eller internationale selskaber, præcist ligesom for proprietært programmel.

På den anden side ville det stærkt bidrage til vores analyse, hvis De kunne oplyse os om veletablerede projekter baseret på frit programmel i offentlige institutioner, som er blevet opgivet til fordel for proprietært programmel. Vi kender til et antal af tilfælde hvor det modsatte er sket, men vi kender ikke til nogen tilfælde hvor det De beskriver har fundet sted.

De fortsætter med at observere: 10. Lovforslaget dæmper kreativiteten hos den peruvianske it-industri der sælger for 40 millioner USD om året og eksporterer for 4 millioner USD (tiendepladsen for ikke-traditionelle eksportvarer og mere end håndværks-sektoren) og er en kilde til højt kvalificerede arbejdspladser. Med en lov der opfordrer til brug af Open Source, vil programmører miste deres immaterielle rettigheder, og deres hovedindtægtskilde.

Det er klart at ingen tvinges til at markedsføre sin kode som frit programmel. Det eneste der skal tages hensyn til er, at hvis det ikke er frit programmel, så kan det ikke sælges til den offentlige sektor. Dette er alligevel ikke hovedmarkedet for den nationale it-industri. Vi har allerede dækket nogle spørgsmål omkring effekterne af lovforslaget på udvikling af arbejdspladser der ville være både højt teknisk kvalificerede og skabe bedre betingelser for konkurrence, så det synes unødvendigt at insistere på dette punkt.

Hvad derefter følger i Deres udsagn er ukorrekt. På den ene side mister ingen forfatter til frit programmel sine immaterielle rettigheder med mindre han udtrykkeligt ønsker at gøre sit værk til almen eje. Fri-softwarebevægelsen har altid respekteret ophavsretten og har afstedkommet en udbredt anerkendelse af forfattere. Navne som Richard Stallman, Linus Torvalds, Guido van Rossum, Larry Wall, Miguel de Icaza, Andrew Tridgell, Theo de Raadt, Andrea Arcangeli, Bruce Perens, Darren Reed, Alan Cox, Eric Raymond og mange andre er anerkendte på verdensplan for deres bidrag til udvikling af programmel der i dag bruges af millioner af mennesker rundt om i verden. På den anden side er det i hvertfald et gæt at sige, at belønningen for immaterielle rettigheder udgør hovedindtægten for de peruvianske programmører, især fordi der ikke er noget bevis for dette, ej heller en demonstration af hvordan statens brug af frit programmel ville påvirke disse indtægter.

De fortsætter med: 11. Idet Open Source-programmel kan distribueres uden betaling, er det ikke muligt at skabe en indtægt for udviklere gennem eksport. På den måde reduceres effekten af salg af programmel til andre lande, og derved væksten af industrien, mens statens lovgivning tværtimod burde stimulere den lokale industri.

Dette udsagn viser igen den fuldstændige uvidenhed om mekanismerne og markedet for frit programmel. Det hævder at markedet for salg af rettigheder til kun at installere og bruge Ún kopi (licenssalg), er det eneste mulige marked for it-industrien, og De pegede endda selv på at det ikke engang var det vigtigste i adskillige afsnit ovenover. De forbedrede vilkår som lovforslaget skaber for at øge udbuddet af bedre kvalificerede teknikkere, sammen med en øget erfaring som arbejdet med frit programmel på stor skala inden for staten vil bibringe de peruvianske it-folk, vil gøre dem meget konkurrencedygtige ved salg af deres arbejdskraft i udlandet.

De skriver så: 12. I forummet blev brugen af Open Source-programmel i undervisning diskuteret uden at nævne det fuldstændige kollaps af dette initiativ i et land som Mexico hvor de statsansatte der startede projektet nu giver udtryk for at Open Source-programmel ikke gjorde det muligt at undervise skolens elever. De tog ikke hensyn til på et nationalt niveau at give passende support til platformen, og at programmellet hverken gav eller giver mulighed for den grad af platformintegration der nu findes i skolerne.

Faktisk bakker Mexico nu ud af Red Escolar (skolenetværk) projektet. Dette skyldes netop det faktum at den drivende kraft bag det mexicanske projekt brugte licensudgifter som deres hovedargument, i stedet for de andre årsager specificeret i vores lovforslag, der er langt mere essentielle. På grund af denne konceptuelle misforståelse og som resultatet af mangel på effektiv support fra SEP (det mexicanske undervisningsministerium), var antagelsen at det var nok at nedskære it-budgettet og i stedet sende skolerne en CD med GNU/Linux for at introducere frit programmel i skolerne. Selvfølgeligt mislykkedes dette og det kunne ikke være anderledes, ligesom skolernes anvendelse af edb i undervisningen bliver en fiasko når skolerne bruger proprietært programmel men ikke har noget budget for etablering og vedligeholdelse. Det er netop derfor vores lovgivningsforslag anerkender behovet for at skabe en levedygtig migrationsplan i hvilken staten på ordnet vis udfører den tekniske overgang for derefter at kunne drage fordel af frit programmel.

De afslutter med et retorisk spørgsmål: 13. Hvis Open Source-programmel opfylder alle statslige institutioners krav, hvorfor har De så brug for en lov for at indføre det? Burde det ikke være markedskræfterne der afgør hvilket produkt har størst fordel eller værdi?

I den private sektor bør markedet afgøre hvilke produkter der bruges, og der er statsindgreb utilladeligt. På den anden side er konklusionen ikke den samme for den offentlige sektor. Som bekendt behandler, arkiverer og sender staten information som den faktisk ikke ejer, men som borgerne har betroet den i overensstemmelse med loven uden at have mulighed for andet. Som modvægt til dette lovkrav må staten tage ekstreme midler i brug til at sikre integriteten, fortroligheden og tilgængeligheden til denne information. Brugen af proprietært programmel rejser alvorlig tvivl om hvorvidt disse betingelser kan opfyldes. Der mangler afgørende beviser i denne henseende, og proprietært programmel er derfor ikke brugbart i den offentlige sektor.

Behovet for en lov er for det første grundet i realiseringen af de grundlæggende principper nævnt ovenfor vedrørende programmel. For det andet er behovet grundet i det faktum at staten ikke er en ensartet enhed, men består af flere enheder med større eller mindre selvbestemmelselsret. Idet det faktisk er upassende at bruge proprietært programmel i det offentlige, vil kravet om brug af frit programmel og åbne standarder, forhindre de enkelte statsansatte i at kompromittere den information der faktisk tilhører borgerne. Kravet udgør frem for alt en bekræftelse i relation til styring og kommunikation af oplysninger i brug i dag, det baseres på det republikanske princip om åbenhed for offentligheden.

I overensstemmelse med dette universelt vedtagne princip har borgeren ret til at kende al information der er i statens besiddelse og som ikke falder ind under velbegrundede love om hemmeligholdelse. Programmel håndterer information og er i sig selv information. Information i et særligt format der kan fortolkes af en maskine for at udføre handlinger, men samtidig væsentlig information idet borgeren har en legitim ret til at vide, for eksempel, hvordan hans afstemning behandles eller hvordan skatten beregnes. Til dette formål skal borgeren have fri adgang til kildeteksten og kunne efterprøve til sin egen tilfredshed programmerne der bruges til beregning af afstemningresultater eller beregninger af skatter.

Jeg ønsker Dem den største respekt og vil gerne gentage at mit kontor er altid åbent så De kan uddybe Deres synspunkter så detaljeret som det passer Dem."

Med venlig hilsen

Dr. Edgar David Villanueva Nuñez
Kongresmedlem i Den Peruvianske Republik

Valid HTML 4.01!

Her er den oprindelige spanske afskrift Andre oversættelser af brevet findes på: http://pimientolinux.com/peru2ms/

oversat af Anna Jonna Armannsdottir, Carsten Svaneborg, Rasmus Andersen, Hans Christian Studt, Lars Skovlund og andre medlemmer af SSLUG