[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]![]() |
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
![]() |
Som kommentar til diskussionen om hvorvidt brugeren kan få stjålet sin private nøgle og kodeord,
vil jeg bemærke, at problematikken er generel for software-baserede signaturer.
Dette er iøvrigt samme sikkerhedsniveau, som langt de fleste netbanker anvender.
Uanset hvordan man vender og drejer det, vil der i en sådan løsning være et stykke software på ens computer,
der får adgang til den private nøgle. Dette kan være ens e-mail program, browser,
operativsystem eller som i ATP's tilfælde en kodesigneret Java applet. Om man stoler mere på det
ene eller andet program ser jeg som en personlig præference. I tilfældet med en kodesigneret applet, er det i yderste
konsekvens underskriveren af koden, man skal stole på (dvs. ATP i dette tilfælde). Hertil kommer selvfølgelig også
udstederen af certifikatet.
Stoler man ikke på ATP, er der nok ikke megen fornuft i at logge ind på Folkebørsen.
Hvis man kigger videre end logonsituationen, vil brugerens private nøgle sædvanligvis også blive anvendt ved underskrivning
af aftaler / transaktioner. Da der ikke findes nogen universel signeringskomponent,
vil man under alle omstændigheder komme ud for, at ens private nøgle bliver tilgået af et stykke software,
som tjenesteudbyderen udvikler eller licensierer (f.eks. CBT Sign Applet eller OpenSign).
Der mangler helt sikkert en standardiseret komponent på dette område! En komponent udviklet af en uvildige trediepart.
Vil man ud over at skulle stole på nogen form for software til håndtering af ens private nøgle,
må man købe en sikker hardwareenhed som et smart card eller USB token. Her kommer man iøvrigt heller
ikke uden om, at at hardwareproducenten kan have indlagt en bagdør.
Jeg fik ialtfald på tidspunkt beskeden fra serveren, at det kun virkede med Windows. Senere er jeg kommet frem til at få 'lov til' at angive stien til mit signatur og kodeord.
PS: Vedr. understøttelse af Linux kan jeg nævne, at dette ikke er en begrænsning i CBT Logon applet'en
(ej heller Macintosh). Det må derfor skyldes en anden begrænsning i ATP's site.
Med venlig hilsen Egon Andersen
-- A: Because it messes up the order in which people normally read text. Q: Why is top-posting such a bad thing? A: Top-posting. Q: What is the most annoying thing on usenet and in e-mail?
![]() |
![]() |
![]() |
||||||||||||
|
||||||||||||||
![]() | ||||||||||||||
|
||||||||||||||
![]() |
![]() |
![]() |