Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Forum   Kalender   Sök
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   Tråd: [Date Prev] [Oversigt tråde] [Date Next]   MhonArc
 

Åbent brev fra SSLUG om MS-OOXML og lovforslag B103 - Anvendelse af åbne sta ndarder i det offentlige til Udvalget for V idenskab og Teknologi



------
Åbent brev fra SSLUG om MS-OOXML og lovforslag B103 - Anvendelse af åbne
standarder i det offentlige til Udvalget for Videnskab og Teknologi
------

I bemærkningerne til det vedtagne lovforslag B103[1] om brug af åbne
standarder i det offentlige står der:

Åbne standarder betyder, at standarden er:
* veldokumenteret med den fuldstændige specifikation offentligt
  tilgængelig
* frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske
  begrænsninger på implementering og anvendelse og
* standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum (en såkaldt
  standardiseringsorganisation) via en åben proces.

Det er derfor til stor overraskelse for mange herunder SSLUG,
at Videnskabsministeren og IT- og Telestyrelsen kan arbejde
videre som om MS-OOXML dokumentformatet kan betragtes som
værende en åben standard. IT- og Telestyrelsen får Rambøll
til at udarbejde rapport om brug af både MS-OOXML og ODF i det
offentlige til trods for at MS-OOXML ikke overholder de krav til åbne
standarder der er vedtaget i B103:

* MS-OOXML er ikke fuldt dokumenteret. MS-OOXML har flere steder hvor
  det kun er beskrevet, at "denne funktionalitet skal virke som i Word
  6"[2]. Den komplette beskrivelse af MS-OOXML findes kun et sted, og
  det er i implementeringen af Microsoft Office 2007.

* MS-OOXML er ikke frit implementerbart. Der er tvivl om hvorvidt
  MS-OOXML overhovedet kan implementeres komplet på andre platforme end
  Microsoft Windows, da MS-OOXML specifikationen kræver kompatibilitet
  med andre Microsoft produkter uden, at der forefindes åbne standarder
  på hvorledes disse virker.[3] MS-OOXML tillader også kun, at denne
  version af MS-OOXML kan implementeres uden restriktioner. Fremtidige
  versioner er ikke dækket af Microsofts løfter i denne sammenhæng, så
  det vil til enhver tid stå Microsoft frit at lave det mere restriktivt
  at benytte kommende versioner af formaterne.

* MS-OOXML er ikke standardiseret i en åben proces. I øjeblikket er
  MS-OOXML kun standardiseret i Ecma efter denne beskrivelse: ""Produce
  a standard which is fully compatible with the Office Open XML
  Formats". Processen skulle derfor benytte den specifikation, Microsoft
  kom med og ikke tage imod ændringer og input fra industrien, men kun
  uddbybe de eksisterende ting.


Det er derfor med stor forundring vi konstaterer at Helge Sander og
IT- og Telestyrelsen kan arbejde videre som om at MS-OOXML
tilfredsstiller kravene i det nævnte lovforslag.

MS-OOXML er en leverandørejet XML-baseret standard fra Microsoft. At
benytte MS-OOXML som dokumentstandard i det offentlige vil derfor ikke
betyde yderligere konkurrence, men blot stadfæste Microsofts stærke
position i det offentlige og gøre den urørlig i mange år fremover.

Mvh SSLUG

Kontakt:

Formand: "Jesper Krogh"<sslug@sslug>
Tlf: 35 34 76 00 Mobil: 28 30 66 34
Bestyrelsen: "Bestyrelsen"<sslug@sslug>

Om SSLUG:
Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er en Linux-brugergruppe med
over 5.000 medlemmer. SSLUG's formål er at udbrede kendskabet til
og brugen af det frie styresystem Linux. Linux er i dag et af
verdens hurtigst voksende styresystemer. SSLUG's hjemmeside kan findes
på: http://www.sslug.dk/

------

[1]
http://www.folketinget.dk/?/Samling/20051/beslutningsforslag/B103/index.htm
[2]
http://www.grokdoc.net/index.php/EOOXML_objections#Ecma_376_relies_on_undisclosed_information
[3]
http://www.grokdoc.net/index.php/EOOXML_objections#The_.22compatibility_with_legacy_formats.22_can_only_be_implemented_by_Microsoft




 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2007-06-01, klockan 02:02
Denna sidan underholds av MHonArc .