Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Forum   Kalender   Sök
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   Tråd: [Date Prev] [Oversigt tråde] [Date Next]   MhonArc
 

Patent på software! Gevinst eller tab forEuropa?



Patent på software! Gevinst eller tab for Europa?

Skåne Sjællands Linux User Group (SSLUG) mener at software ikke
skal kunne patenteres! Vi vil gøre opmærksom på, at behandlingen
af kommissionens direktivforslag fra februar 2002 nu går ind i
sidste fase.  Europaparlamentets retsudvalg (JURI) skal iflg.
vore oplysninger stemme om ændringsforslag til direktivet den 17.
juni.

Desværre ser det ud til, at en majoritet i udvalget vil stemme
for de ændringsforslag, som legaliserer Den Europæiske Patent
Organisation (EPO)s praksis, i stedet for at sende et tydeligt
signal til EPO om, at man ikke vil have softwarepatenter
i Europa.

SSLUG støtter "Handlingsforslag og krav":
http://swpat.ffii.org/papers/eubsa-swpat0202/demands/index.da.html

Den kan også læses på svensk, "Handlingsförslag och krav":
http://swpat.ffii.org/papers/eubsa-swpat0202/demands/index.sv.html

og på engelsk, "Call for action":
http://swpat.ffii.org/papers/eubsa-swpat0202/demands/index.en.html


Inden afstemningen i JURI appellerer SSLUG til udvalgets medlemmer
om at stemme for de ændringsforslag fra industriudvalget (ITRE) og
kulturudvalget (CULT) som garanterer, at publikation af information
aldrig kan udgøre krænkelse af et patent og som giver en forståelig
definition af, hvad der menes med "teknisk bidrag.":

http://swpat.ffii.org/papers/eubsa-swpat0202/juri0304/index.en.html


SSLUG er en politisk uafhængig organisation, der har medlemmer
af meget forskellig politisk observans; der er medlemmer, som
er politisk aktive indenfor partier i hver sin ende af det
politiske spektrum. Det, der forener os, er vores interesse
for operativsystemet Linux. SSLUG er ikke bundet til nogen
ideologi eller noget politisk parti.

Vi er en gruppe personer, som anvender og udvikler Linux, og
som forsvarer de åbne standarder på grund af nødvendigheden
for teknologisk fornyelse og lokal forskning og udvikling.

Denne udvikling vil blive hæmmet voldsomt, hvis det gøres
muligt at anlægge sag med påstand om krænkelse af et patent,
hvorefter det er sagsøgte, som har bevisbyrden.

Mange af vore medlemmer publicerer deres computer-programmer på
Internettet. Vi vil ikke have breve fra advokater, som kræver,
at vi skal holde op med det. Udviklingen af Linux er siden
1991 foregået via Internettet. Mange af de computerprogrammer,
som anvendes af Linuxbrugere, er endnu ældre og er ligeledes
udviklede af forskellige netværk af programmører på Internettet.
Gennem ophavsret har programmørerne kunnet opretholde kontrollen
over den software, som de har skrevet. Nu foreslås det, at
endog patentering af metoder skal tillades i Europa. Vi tror,
at det kommer til at indvirke negativt på udviklingen af Linux
og på IT-området generelt, eftersom betydeligt merarbejde må
udføres for at kontrollere, om et program anvender teknikker,
som er patenterede.

Alan Greenspan fra det amerikanske Federal Reserve Board siger

    "If our objective is to maximize economic growth, are we striking the
    right balance in our protection of intellectual property rights? Are
    the protections sufficiently broad to encourage innovation but not so
    broad as to shut down follow-on innovation? Are such protections so
    vague that they produce uncertainties that raise risk premiums and the
    cost of capital? How appropriate is our current system--developed for
    a world in which physical assets predominated--for an economy in which
    value increasingly is embodied in ideas rather than tangible capital?".
 http://www.federalreserve.gov/BoardDocs/speeches/2003/20030404/default.htm

SSLUG mener ikke at disse spørgsmål er blevet besvaret i
forarbejderne til forslaget. Kommissionens direktivforslag
baserer sig på et forældet og forenklet billede af
informationssamfundets økonomi. Ny forskning viser, at patenter
indenfor softwarebranchen kommer til at hæmme udviklingen. Giv
os en moderne lovvedtagelse!



Om SSLUG:
    Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er en linux-brugergruppe med
    over 6.000 medlemmer. SSLUG's formål er at udbrede kendskabet til og
    brugen af det frie styresystem Linux. Linux er i dag et af verdens
    hurtigst voksende styresystemer. SSLUG's hjemmeside kan findes på:
    http://www.sslug.dk/
    
Kontakt: Gitte Wange, 29 72 79 72, sslug@sslug (Formand)

Kontakt gerne Erik Josefsson, (sslug@sslug), bestyrelsesmedlem i
SSLUG, for mere information om vores syn på forslaget. Erik kan
også nås på telefon +46 70 769 65 67.





-- 
sslug@sslug -- Linux works for you too.  http://d-axel.dk/


 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2005-09-06, klockan 07:06
Denna sidan underholds av MHonArc .