Re: [NOVICE] at compile Noget

["E. Sjørlund" <sslug@sslug>]

Atte André Jensen wrote:
> Mega-Hawk wrote:
>
> > Nu har jeg så tit læst noget om at compile programmer og sin egen 
> > kerne osv til linux, mener endda også jeg en gang læste at compile 
> > programmer til linux i sidste ende var mere drift sikker end at bruge 
> > deb og rpm pakker,

> En hel distro... Du kan køre gentoo, hvor alle programmer hentes som 
> kildekode og oversættes lokalt på din maskine. Hvis du vil gøre det helt 
> selv får du nok at lave...
(Gentoo kan faktisk også installeres som binære pakker, det går så 
hurtigt som nettet nu er til.)

Når man kompilerer skal der sendes en masse parametre med til det 
program, som udfører selve kompileringen. Det kan være oplysninger om 
hvor filerne skal placeres, om programmet skal understøtte UTF8 osv.
Det er muligt - men ikke en banal opgave - at ændre på de parametre, og 
derved opnå, at det færdige (binære) program kører bedre på netop din 
maskine end standardversionen.

I gentoo har man samlet den slags konfigurationer i nogle få filer. Hvis 
du oplyser, at din maskine er en 686, vil den oplysning blive sendt med 
når programmerne kompileres, og de vil kunne udnytte de specielle 
egenskaber en 686 har, men som ikke er med i alle x86 processorer, og 
derfor ikke udnyttes som standard.
På en 3GHz maskine tager det en uges tid at oversætte alt muligt fra 
grunden op (incl. X og KDE), heri medregnet, at du jo også sover af og 
til. Hertil kommer, at du skal finde frem til, hvad det egentlig er for 
programmer, du vil have ind, det er ikke så helt logisk, at et program 
til at brænde CD'er hedder k3b - vel?.

Hvis du bruger en standard kerne, vil den være kompileret, så den dække 
flest mulige behov. Det vil typisk sige, at den understøtter et hav af 
netkort - din maskine har kun brug for, at den understøtter et enkelt. 
Selv om understøttelsen er lagt ud som moduler, der kun bruges hvis der 
er behov for det, kan man alligevel spare noget tid på kompileringen ved 
at fjerne understøttelsen for de ting man ikke har brug for (fx.fremmede 
netkort, mystiske filsystemer osv.).
Modsvarende kan man kompilere ting ind i kernen, som normalt er lagt ud 
som moduler, så kernen ikke skal starte de moduler (fx. netop dit 
netkort og de filsystemer du bruger).
I forbindelse med en kerne kan du lave disse ændringer med et program 
som menuconfig eller xconfig, Disse programmer ligger ikke færdige, de 
skal i sig selv oversættes, det sker med programmet make:

make menuconfig
eller
make xconfig

Det programet make gør er, at det løber din kernes kildetekster og meget 
andet igennem, oversætter programmet og starter det.
Begge programmer arbejder med den fil (.config), der senere kommer til 
at give oversætteren alle mulige oplysninger om, hvad det er, der skal 
oversættes, hvad det skal oversættes med, og hvilke parametre der skal 
sendes med til oversætteren.

Typisk går en oversættelse gennem tre faser.
1.
Du sætter konfigurationen op, så den passer med dine ønsker. Har du 
ingen ændringer, kan du ofte blot give kommandoen

./configure

2.
Efter at der er løbet en masse oplysninger ned over skærmen er du klar 
til næste fase, nemlig selve oversættelsen. Den sker med kommandoen
make
som ud fra konfigurationen får fx. gcc (en c kompiler) til at oversætte 
kildeteksterne til binær kode.

3.
Til slut vil kommandoen

make install
typisk kopiere de færdige filer på plads (evt. man sider osv).

Summa summarum.
Det selv at kompilere er ikke umuligt, men heller ikke altid helt enkelt.
Fordelen er, at man kan optimere programmerne, så de passer bedst muligt 
til ens egen maskine, ulempen, at man kan gøre dem ubrugelige (læs: man 
skal gøre mere end et enkelt forsøg inden tingene lykkes).

Kompileringen af en ny kerne adskiller sig fra alle andre programmer 
ved, at man først ser, om det lykkedes, når man forsøger at genstarte 
maskinen med den nye kerne, og gik noget galt, kan man komme rigtigt 
galt afsted, hvis man ikke har sikret sig, at der også er en fungerende 
kerne at starte på. Kernekompilering starter med, at man lærer at sætte 
flere kerner op i LILO eller Grub!

God fornøjelse.