[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Debianmanual rescue-boot.sgml



Her er så næste del af Debianmanualen til kritik:
første del af rescue-boot.sgml.

<!-- retain these comments for translator revision tracking -->
<!-- original version: 1.79 -->
<!-- $Id: rescue-boot.sgml,v 1.17 2001/12/23 13:57:46 claush Exp $ -->

<chapt id="rescue-boot">Opstart af installationssystemet
  <p>
Du kan starte installationssystemet op fra en &debian;-cd-rom,
disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via
lokalnettet. Visse systemer begrænser dog disse muligheder.

<![ %alpha [
  <sect id="alpha-firmware">Alpha konsol-firmware
    <p>
Konsol-firmware'en er gemt i en flash-ROM og startes, når et
Alpha-system tændes eller resettes. Alphasystemer benytter to forskellige
konsolspecifikationer, så der er to klasser af konsolfirmware:
<list>
  <item><em>SRM-konsol</em>, baseret på specifikationen for
  Alphakonsol-undersystemet, som beskriver et fungerende miljø til
  styresystemerne  OpenVMS, Tru64 UNIX og Linux.
  <item><em>ARC-, AlphaBIOS- eller ARCSBIOS-konsol</em>, baseret på
  den avanderede RISC specifikation (ARC), som beskriver et miljø til
  Windows NT.
</list>
    <p>
Fra brugerens synspunkt er den vigtigste forskel på SRM og ARC, at
valget af konsol begrænser de mulige partitioneringsmetoder for den
harddisk, du vil starte op fra.
    <p>
ARC forudsætter, at du bruger en MS-DOS-partitionstabel (som den,
<prgn>cfdisk</prgn> laver) på opstartsdisken. Derfor er
MS-DOS-partitioner standard-partitionsformatet, når man starter fra
ARC. Da AlphaBIOS rent faktisk indeholder et
diskpartitioneringsværktøj, kan du vælge at partitionere dine diske
fra firmware-menuerne, inden du installerer Linux.
    <p>
Derimod er SRM <em>ikke kompatibelt</em> med MS-DOS-partitionstabeller.
<footnote>Selve formatet på opstartssektoren, der bruges af
specifikationen for konsol-undersystemet ramler sammen med med placeringen
af DOS-partitionstabellen.</footnote> Da Tru64 Unix bruger
BSD-diskmærkatformatet, er dette standardformatet for SRM-installationer.
    <p>
Da GNU/Linux er det eneste styresystem på Alpha, der kan startes op
fra begge konsoltyper, vil valget også afhænge af, hvilke andre
styresystemer, du vil køre på den samme maskine. Alle andre
Unix-lignende styresystemer (Tru64 Unix, FreeBSD, OpenBSD og
NetBSD) samt OpenVMS kan kun starte op fra SRM, hvorimod Windows NT
kun kan starte op fra ARC.
    <p>
Følgende oversigt opsummerer de tilgængelige og understøttede
kombinationer af systemtyper/konsoller (se <ref id="supported-cpus">
for systemtype-navnene). Ordet 'ARC' dækker over alle konsoller, der
overholder ARC.
    <p>
            <example>
Systemtype     Understøttet konsoltype
===========    ======================
alcor          ARC eller SRM
avanti         ARC eller SRM
book1          kun SRM
cabriolet      ARC eller SRM
dp264          kun SRM
eb164          ARC eller SRM
eb64p          ARC eller SRM
eb66           ARC eller SRM
eb66p          ARC eller SRM
jensen         kun SRM
lx164          ARC eller SRM
miata          ARC eller SRM
mikasa         ARC eller SRM
mikasa-p       kun SRM
nautilus       kun ARC (se bundkortets manual)
noname         ARC eller SRM
noritake       kun SRM
noritake-p     kun SRM
pc164          ARC eller SRM
rawhide        kun SRM
ruffian        kun ARC
sable          kun SRM
sable-g        kun SRM
sx164          ARC eller SRM
takara         ARC eller SRM
xl             kun ARC
xlt            ARC eller SRM
              </example>
    <p>
Generelt kan ingen af disse konsoller starte Linux op direkte, så
assistance fra en mellemliggende opstartsindlæser er påkrævet. Der er
to udbredte Linux-indlæsere: <prgn>MILO</prgn> og <prgn>aboot</prgn>.
    <p>
<prgn>MILO</prgn> er i sig selv en konsol, der erstatter ARC eller SRM
i hukommelsen.  <prgn>MILO</prgn> kan opstartes fra både APC og SRM,
og er i øvrigt den eneste måde man kan starte Linux fra ARC-konsollen.
<prgn>MILO</prgn> er platforms-specifik (der kræves forskellige
<prgn>MILO</prgn>-udgaver til hver systemtype), og findes kun til de
systemer, hvor ARC-understøttelse er angivet i ovenstående tabel. Se
også <url id="&url-milo-howto;" name="MILO HOWTO"> (desværre noget
forældet).
    <p>
<prgn>aboot</prgn> er en lille, platformsuafhængig opstartsindlæser,
der kun kan kører fra SRM. Se <url id="&url-srm-howto;" name="SRM
HOWTO"> (desværre også noget forældet) for flere oplysninger om
<prgn>aboot</prgn>.
    <p>
Så der er generelt tre muligheder, afhængigt af systemets
konsolfirmware, og om <prgn>MILO</prgn> er tilgængelig eller ej:
<example>
SRM -> aboot
SRM -> MILO
ARC -> MILO
</example>
    <p>
Bundkortet UP1000 (underarkitekturen 'nautilus') fra Alpha
Processor, Inc. er anderledes end alle de andre, da den bruger en
API-specifik opstartsindlæser, der kører under AlphaBIOS-firmwaren
    <p>
Da <prgn>MILO</prgn> endnu ikke findes til nogen af de Alphasystemer,
der endnu er i produktion (gældende February 2000), og det ikke
længere er nødvendigt at købe en licens til OpenVMS eller Tru64 Unix
for at få SRM-firmware til din ældre Alpha, anbefales det, at du
bruger SRM og <prgn>aboot</prgn> på nye installationer af GNU/Linux,
medmindre du også vil køre Windows NT på maskinen.
    <p>
Hovedparten af AlphaServere og alle nuværende server- og
arbejdsstationsprodukter indeholder både SRM og AlphaBIOS i deres
firmware. Op "halv-flash"-maskiner såsom forskellige demo-kort, er det
muligt at skifte mellem versionerne ved at gen-flashe firmwaren. Når
SRM er installeret, er det muligt at køre ARC/AlphaBIOS fra en
diskette (med 'arc'-kommandoen). Af førnævnte grunde anbefaler vi, at
skifte til SRM inden installation af Debian.
    <p>
Som på andre arkitekturer, bør du installere den nyeste version af
firmwaren <footnote>Undtagen på Jensen, hvor Linux ikke understøttes
af firmware-versioner efter 1.7 &mdash; se <url
id="&url-jensen-howto;"> for flere oplysninger</footnote>, inden du
installerer Debian. Firmware-opdateringer til Alpha kan hentes fra<url 
id="&url-alpha-firmware;" name="Alpha Firmware Opdateringer">.

  <sect id="booting-from-milo">Opstart med MILO

    <p>
MILO er på opstartsmediet sat op til at gå direkte over i Linux. Hvis
du ønsker at gribe ind, skal du blot trykke på mellemrumstasten under
MILOs nedtælling.

    <p>
Hvis du vil angive alle delene eksplicit (for eksempel for at angive
ekstra tilvalg), kan du bruge en kommando som denne:

        <example>
MILO&gt; boot fd0:linux.gz root=/dev/fd0 load_ramdisk=1 <!-- arguments -->
        </example>
    <p>
Hvis du starter op fra andet end en diskette, skal du
erstatte<file>fd0</file> i ovenstående eksempel med det tilsvarende
enhedsnavn i Linux-notation. Kommandoen <prgn>help</prgn> giver en
kort oversigt over MILO-kommandoer.

]]>

  <sect id="boot-parms">Opstartsparametre
    <p>
Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til
at sikre korrekt håndtering af systemets enheder. I de fleste tilfælde
kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilfælde
er du dog nødt til at hjælpe kernen lidt på vej.
    <p>

<![ %m68k [
<P>
Opstartsparametre ligger under fanebladet "setting, options". ]]>

<![ %alpha [
Afhængigt af den konsolfirmware, du vil starte op fra, skal du bruge
forskellige metoder til at videregive parametre til kernen. De bliver
beskrevet separat for hver opstartsprocedure herunder. ]]>

<![ %supports-syslinux [ Hvis du starter op fra redningsdisketten <![
%supports-bootable-cd [ eller cd-rom ]]> vil du blive præsenteret for
en opstarts-prompt, <tt>boot:</tt>.  Detaljerne om, hvordan du bruger
opstartsparametre med redningsdisketten kan læses i <ref
id="boot-from-floppies">.  Hvis du starter op fra et eksisterende
styresystem, skal du angive opstartsparametrene på andre måder.
<![ %i386 [ Hvis du for eksempel installerer fra DOS, kan du redigere
filen <file>install.bat</file> med et tekstredigeringsprogram. ]]> ]]>

<![ %mips [
På SGI Indy'er kan du tilføje opstartsparametrene til
<tt>bootp():</tt>-kommandoen i "command monitor".
    <p>
Efter <tt>bootp():</tt>-kommandoen kan du angive sti og navn på den
fil, du skal opstarte, hvis du ikke din bootp/dhcp-server gav et
eksplicit navn &mdash; For eksempel:
<tt>bootp():/boot/tftpboot.img</tt>
]]>
Alle oplysninger om opstartsparametre findes i <url
id="&url-boot-prompt-howto;" name="Linux BootPrompt HOWTO">. Dette
afsnit skitserer blot de vigtigste parametre.
    <p>
Prøv standardparametrene, hvis det er første gang, du starter
systemet op (med andre ord: prøv ikke at angive parametre) og se, om det
virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte
senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.
    <p>
Når kernen starter op, vil den på et tidligt tidspunkt vise
beskeden <tt>Memory: <var>tilgængelig</var>k/<var>total</var>k
available</tt>. <var>total</var> bør være identisk med den totale
ram-mængde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den mængde ram, du har
installeret, er du nødt til at bruge parameteret
<tt>mem=<var>ram</var></tt>, hvor <var>ram</var> angiver
hukommelsesmængden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for
megabyte.  For eksempel betyder både <tt>mem=65536k</tt> og
<tt>mem=64m</tt> det samme, nemlig 64MB ram.

<![ %i386 [
    <p>
Visse systemer har disketter med "omvendte DCL'er". Hvis du får fejl
under læsning fra disketten, selvom du er sikker på, at disketten er
fejlfri, kan du prøve at bruge parameteren <tt>floppy=thinkpad</tt>.
    <p>
På visse systemer, bl.a. IBM PS/1 og ValuePoint (som har ST-506
disk-drivere) er det muligt, at IDE-drevet ikke bliver registreret
ordentligt. Prøv først uden parametre og se, om IDE-drevet bliver
registreret korrekt. Hvis ikke, skal du selv finde drevets geometri
(cylindre, hoveder og sektorer &mdash; engelsk: cylinders, heads, og
sectors) og benytte parameteret
<tt>hd=<var>cylindre</var>,<var>hoveder</var>,<var>sektorer</var></tt>.
]]>

<![ %m68k [
    <p>
Hvis computeren lader til at være frosset, når du når til den skærm,
der giver valget mellem sort/hvid eller farve, skal du bare skifte til
den anden virtuelle konsol (<em>Alt-F2</em> eller <em>Option-F2</em>
på en Mac), og starte <prgn>dbootstrap</prgn> manuelt. Denne
programfejl lader til at være rettet, men dukker op igen en gang
imellem.  ]]>

<![ %powerpc [
    <p>
Hvis du har en PowerMac med et IDE-drev, og får underlige fejlbeskeder
fra kernen, når du tilgår din harddisk, er du muligvis løbet ind i en
fejl i kernen mht. at bruge IDE-drev på dit udstyr. Prøv at bruge
følgende opstartsparameter, der forudsætter, at dit IDE-drev er
<file>/dev/hda</file>: <tt>hda=noautotune</tt>.
]]>
    <p>
Hvis din skærm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret
<tt>mono</tt>. Ellers vil installationen bruge farver.


<![ %supports-serial-console [
        <p>
Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage
det. Hvis også du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur
sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan
du give kernen parameteret <tt>console=<var>enhed</var></tt>, hvor
<var>enhed</var> er din serielle enhed, som normalt hedder <![ %sparc
[ "ttya" eller "ttyb" for &arch-title;, ellers ]]> noget i
retningen af "ttyS0".  <![ %sparc [
Alternativt kan du sætte OpenPROM-variablene <var>input-device</var> og
<var>output-device</var> til "ttya". ]]> ]]>
    <p>
Endnu en gang findes alle detaljerne i <url
id="&url-boot-prompt-howto;" name="Linux BootPrompt HOWTO">, herunder
gode råd om obskure maskindele.  Visse typiske fælder nævnes nedenfor
i <ref id="boot-troubleshooting">.

    <sect1 id="dbootstrap-args"> <tt>dbootstrap</tt>-parametre
      <p>
Installationssystemet genkender nogle få parametre, som kan være
nyttige.
<taglist>
          <tag>quiet</tag>
          <item>
Dette vil få installationssystemet til at undertrykke
kvitteringsbeskeder, og forsøge selv at gøre det rigtige med færrest mulige
spørgsmål. Hvis du kender installationssystemet, og er tryg ved de
valg det foreslår, kan det være en rar måde at gøre processen mere
"stille".

          <tag>verbose</tag>
          <item>
Spørg om endnu flere spørgsmål end normalt.

          <tag>debug</tag>
          <item>
Læg ekstra fejlfindningsbeskeder i installationssystemets log-fil (se 
<ref id="dbootstrap-shell-log">), herunder enhver udført kommando.

          <tag>bootkbd=<var>...</var></tag>
          <item>
Forvalg af det tastatur, du vil
bruge. F.eks. <tt>bootkbd=qwerty/dk</tt>

          <tag>mono</tag>
          <item>
Brug sort/hvid-visning i stedet for farvevisning.

        </taglist>

  <sect id="install-cd">Opstart fra en cd-rom
    <p>

<![ %supports-bootable-cd [

For de fleste er det lettest at bruge et <url
id="&url-debian-cd-vendors;" name="Debian cd-sæt">. <![ %m68k [ Det
gælder især for BVME4000/6000 VMEbus-systemer.]]> Hvis du har et
cd-sæt, og din maskine understøtter opstart direkte fra en cd, er det
nemt!  Du skal blot

<![ %i386 [ sætte systemet op til at starte op fra en cd, som
beskrevet i <ref id="boot-dev-select">, ]]>

indsætte din cd, genstarte og springe til næste kapitel.

<![ %i386 [ 
    <p>
Det kan være nødvendigt at opsætte din maskine som beskrevet i
<ref id="boot-dev-select">. Put derefter cd'en i drevet og
genstart. Systemet bør starte op, og du skulle blive præsenteret for
<tt>boot:</tt>-prompten.  Her kan du enten angive dine
opstartsparametre eller blot trykke <em>&enterkey;</em>.
    <p>

Bemærk, at de officielle Debian-cd-sæt til &arch-title; vil
starte forskellige "varianter" op afhængig af, hvilken cd-rom, du
starter op fra. Se beskrivelsen af de forskellige varianter i <ref
        id="kernel-choice">.
Her kan du se, hvordan de forskellige varianter er fordelt på de
forskellige cd'er:
<taglist>
        <tag>Cd 1</tag>
        <item>
Starter varianten `vanilla' op.
        </item>

        <tag>Cd 2</tag>
        <item>
Starter varianten `compact' op.
        </item>

        <tag>Cd 3</tag>
        <item>
Starter varianten `idepci' op.
        </item>

        <tag>Cd 4</tag>
        <item>
Starter varianten 'udma100-ext3' op.
        </item>

        <tag>Cd 5</tag>
        <item>
Starter varianten 'reiserfs' op.
        </item>
</taglist>
Så hvis du vil starte op fra en af ovenstående varianter, skal du lægge
cd'en i drevet og starte op.

<!--   Which is right on a CD????? \install or \boot ?  -->

Hvis dit system ikke kan starte op direkte fra cd'en, eller du ikke
kan få det til at virke, skal du ikke fortvivle. Du kan bare køre
<file>E:\install\boot.bat</file> i DOS (erstat <tt>E:</tt> med
det drev-bogstav, DOS har givet dit cd-rom-drev) for at starte 
installationsprocessen.
    <p>
Udfør filen <file>boot.bat</file>, som ligger i
kataloget<file>\boot</file> på din cd. Spring derefter videre til <ref
id="init-config">.
    <p>
Hvis du vil installere fra en FAT-partition (DOS-partition), kan du
vælge at starte installationsprogrammet op fra harddisken. Se <ref
id="install-from-dos"> for flere oplysninger om denne metode.
    <p>

 ]]>

<![ %alpha [
  <sect1>Opstart fra cd-rom med SRM-konsollen
    <p>
Skriv
        <example>
&gt;&gt;&gt; boot xxxx -flags 0
        </example>
hvor <file>xxxx</file> er dit cd-rom-drev i SRM-notation.
        <p>
  <sect1>Opstart fra cd-rom med ARC- eller AlphaBIOS-konsollen
    <p>
For at opstarte en cd-rom fra ARC-konsollen, skal du finde kodenavnet
for din underarkitektur (se <ref id="supported-cpus">), og derefter
angive <file>\milo\linload.exe</file> som opstartsindlæser og
<file>\milo\<var>underark</var></file>' (hvor <var>underark</var> der
underarkitekturens navn) som 'OS Path' i menuen 'OS Selection
Setup'. Ruffians udgør en undtagelse: Du skal her bruge
<file>\milo\ldmilo.exe</file> som opstartsindlæser.  ]]>

<![ %m68k [ Den eneste &arch-title;-underarkitektur, der
p.t. understøtter opstart fra cd-rom, er BVME6000. ]]>

<![ %powerpc [ De eneste &arch-title;-underarkitekturer, der
p.t. understøtter opstart fra cd-rom, er PReP og New World
PowerMac'er. På PowerMac'er holdes 'c'-tasten nede under opstarten for
at starte op fra cd-rommen. ]]>

<![ %sparc [ De fleste OpenBoot-versioner understøtter kommandoen
<tt>boot cd-rom</tt>, der ganske enkelt er et synonym for opstart fra
SCSI-enheden på ID 6 (eller den sekundære "master" på IDE-baserede
systemer). Du kan være nødt til at angive enhedens navn på ældre
OpenBoot-versioner, der ikke har denne kommando.
    <p>
Benærk, at der er meldt om visse problemer på Sun4m-systemer
(f.eks., Sparc 10'ere og Sparc 20'ere), der startes op fra cd-rom. ]]>

  <!-- end supports-bootable-cd  -->  ]]> 

    <p>
Bemærk, at visse cd-drev kræver specielle drivere, og derfor kan være
utilgængelige under de første installationstrin. Hvis den almindelige
måde at starte op fra en cd ikke virker på din maskine, kan du genlæse
dette kapitel og læse om alternative kerner og installationsmetoder,
der kan fungere for dig.
    <p>
Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere
Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra
cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, såsom
disketter. Når du når til at installere styresystemet,
basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.
        <p>
Se <ref id="boot-troubleshooting">, hvis du får problemer med at
starte op.

    <sect id="boot-from-floppies">Opstart fra disketter
<![ %i386 [
     <p>
Opstart fra disketter understøttes på &arch-title;.
     <p>
Du har allerede hentet de disketteaftryk, du skulle bruge, og oprettet
disketterne fra disse i <ref id="create-floppy">.  Om nødvendigt kan
du også tilpasse redningsdisketten. Se <ref id="rescue-replace-kernel">.
    <p>
Det er let at starte op fra redningsdisketten: læg den i
det første diskettedrev og luk systemet ned på almindelig vis, og
tænd det igen. 
   <p>
Bemærk, at <tt>Ctrl-Alt-Delete</tt> på nogle maskiner ikke nulstiller
maskinen ordentligt, så det anbefales helt at slukke maskinen. Hvis du
installerer fra et eksisterende styresystem (f.eks. fra en
DOS-maskine), har du intet valg. I andre tilfælde, gør du klogest i at
genstarte helt ved en ny opstart.

<![ %supports-syslinux [
<p>
Der vil blive læst fra disketten, og du burde nu se en
introduktionsskærm for redningsdisketten, og nederst en
<tt>boot:</tt>-prompt.
    <p>
Hvis du bruger andre metoder til opstart af systemet, så følg
indstruktionerne og vent på <tt>boot:</tt>-prompten.  Hvis du
starter op fra mindre disketter end 1.44MB <![ %rescue-needs-root-disk
[(på din arkitektur gælder det faktisk hver gang, du skal starte op
fra diskette)]]>, skal du bruge ramdisk-opstartsmetoden og få brug for
rod-disketten.
    <p>
Du kan gøre to ting fra <tt>boot:</tt>-prompten. Du kan trykke på
funktionstasterne <em>F1</em> til <em>F10</em> for at se nogle sider
med nyttige oplysninger eller starte systemet op.
    <p>
Oplysningerne om nyttige opstartsparametre, fås ved at
trykke <em>F4</em> og <em>F5</em>.  Hvis du tilføjer parametre i
<tt>boot:</tt>-prompten, skal du huske at skrive opstartsmetoden (som
standard <tt>linux</tt>) og et mellemrum før det første
parameter (f.eks. <tt>linux floppy=thinkpad</tt>). Hvis du blot trykker
tasten &enterkey;, er det det samme som at skrive <tt>linux</tt> uden
specielle parametre.
    <p>
Disken kaldes redningsdiskette, fordi du også kan bruge den til at
starte dit system op og lave reparationer, hvis der skulle opstå et
problem, der gør, at du ikke kan starte op fra harddisken. Derfor bør
du gemme disketten, efter du har installeret systemet. Tryk
<em>F3</em> for flere oplysninger om, hvordan du bruger
redningsdisketten.
    <p>
Når du trykker &enterkey;, bør du se teksten <tt>Loading...</tt>
(Indlæser...), efterfulgt af <tt>Uncompressing Linux...</tt>
(Dekomprimerer Linux...), og derefter omkring en skærmfuld oplysninger
om udstyret i dit system. Flere oplysninger om denne fase i
opstartsprocessen findes nedenfor i <ref id="kernel-msgs">.
    <p>
Hvis du vælger en ikke-standard opstartsmetode, f.eks. "ramdisk" eller
"floppy", vil du blive bedt om at indsætte roddisketten. Indsæt
den i det første diskettedrev og tryk &enterkey; (Hvis du
vælger floppy1, skal roddisketten indsættes i det andet diskettedrev).

]]>   <!-- end of %supports-syslinux -->
    <p>
Efter opstart af redningsdisketten vil <![ %rescue-needs-root-disk [
der blive spurgt efter roddisketten. Indsæt roddisketten, tryk
&enterkey;, og ]]> indholdet blive indlæst i hukommelsen.
Installationsprogrammet <prgn>dbootstrap</prgn> bliver automatisk
startet.
  <!-- end of %i386  -->  ]]>  

<![ %hppa [
      <p>
&arch-title;-arkitekturen understøtter ikke opstart med disketter.
]]>
<![ %mips %mipsel %s390 %ia64 %arm [
      <p>
&arch-title;-arkitekturen understøtter endnu ikke opstart med disketter.
]]>

<![ %m68k [
      <p>
På de fleste m68k-arkitekturer anbefales det af starte op fra et lokalt
filsystem.
      <p>
Opstart fra redningsdisketten understøttes endnu kun på Atari og VME
(med SCSI diskettedrev på VME). På Macintosh kan du starte op fra
HFS-disketteaftrykket, som et aftryk i DiskCopy-format, hvilket er et
råt diskaftryk, der indeholder aftrykket af redningsdisketten. 
]]>

<![ %powerpc [
     <p>
Opstart fra disketter understøttes på &arch-title;, selvom det
generelt kun gælder for OldWorld-systemer. NewWorld-systemer har
normalt ikke diskettedrev.
     <p>
Du har allerede hentet de disketteaftryk, du skal bruge, og lavet
disketterne fra aftrykken i <ref id="create-floppy">.
    <p>
For at starte op fra disketten boot-floppy-hfs skal du lægge den i
diskettedrevet efter du har nedlukket systemet, inden du tænder
maskinen.
    <p>
Efter opstart, vil der blive spurgt efter root.bin-disketten. Indsæt
roddisketten og tryk &enterkey;. Installationsprogrammet
<prgn>dbootstrap</prgn> startes automatisk efter at rodsystemet er
indlæst i hukommelsen.
]]>  

<![ %sparc [
      <p>
Vær klar over, at nyere  Sun4u (ultra)-maskiner ikke understøtter
opstart fra disketter. Derudover understøtter en del Sun4c-modeller
(såsom IPX) ikke de komprimerede aftryk, der ligger på diskene
<p>
Flere Sparc'er (f.eks. Ultra 10) har en fejl i OBP, som forhindrer dem
i at starte op (i stedet for slet ikke at understøtte opstart). En
passende OBP-opdatering kan hentes som produkt-ID 106121 fra
<url id="http://sunsolve.sun.com";>.
<p>
For at starte op fra en diskette på en Sparc skal du bruge <tt>Stop-A ->
OpenBoot: "boot floppy"</tt>.

]]>



-- 
Claus Hindsgaul


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:53 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *