[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [LOCALE] Debianmanual 3-1



Tak for endnu en grundig gennemgang af en lang tekst.

Ole Laursen skrev Søndag den 16. december 2001 18:12:

> Det er skam pærelet. Du skal bare have fat i en lille bog på en 20-30
> sider om det, og så i gang, og så skulle den være hjemme i løbet af en
> måneds tid... :-)

Tja, jeg har egentlig lovet mig selv at få læst en god bog i juleferien. 
Egentlig havde jeg forestillet mig Ringenes Herre, men nu vi jeg overveje 
dit forslag i stedet :)

>>       <item>Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af
>>       basissystemet.
> 
> Måske "grundsystemet". Optræder i så fald en del gange.

Umiddelbart synes jeg, at begge ordene og gode. Jeg ser dog en lille fordel 
i, at basissystemet ligner det engelske ("the base system").


>> IP-adressen på standard-adgangspunktet ("gateway"), hvis dit netværk
>> <em>har</em> et sådant.
> 
> Smukt oversat!

Tja, det er hentet direkte fra den berømte ordliste fra KLID.


> Nå, som sædvanligt kun få problemer. Det begynder efterhånden at ærgre
> mig at jeg allerede er gået over til Debian - ellers kunne jeg have
> nydt at læse og få udbytte af den resulterende vejledning. ;-)

Nu lærer du jo trods alt en del om andre maskinarkitekturer. Jeg føler i 
hvert tilfælde, at jeg nu ved mere om partitionering og opstart af de 
arkitekturer, man kan få Debian til, end de fleste årelange brugere. Hvad 
jeg vil bruge det til?  Hmmm....

Her følger anden halvdel af preparing.sgml

Claus




    <sect1>Partitionering fra Linux eller andet OS
      <p>
Uanset hvilket system, du bruger til at partitionere med, skal du
sikre dig, at du får lavet et "Sun diskmærkat" på din
opstartsdiskette. Dette er den eneste partitioneringsmetode,
OpenBoot-PROM'en forstår, så det er den eneste måde, du kan opstarte
på. I <prgn>fdisk</prgn> bruges <em>s</em>-tasten til at oprette Sun
diskmærkater. Du behøver kun at gøre dette på drev, der ikke allerede
har et Sun diskmærkat. Hvis du bruger et drev, der tidligere er
formateret med en PC (eller anden arkitektur), skal du oprette det nye
mærkat. Ellers vil der højst sandsynligt opstå problemer med
diskgeometrien.
      <p>
Du vil sandsynligvis bruge opstartsindlæseren <prgn>SILO</prgn> (det
lille program, der aktiverer styresystemets kerne).
<prgn>SILO</prgn> stiller visse krav til partitionsstørrelser og
-placeringer. Se <ref id="partitioning">.  ]]>

<![ %alpha [
    <sect1>Partitionering i Tru64 UNIX
        <p>
Tru64 UNIX, tidligere kendt under navnet Digital UNIX, som igen
tidligere blev kaldt OSF/1, bruger et partitioneringssystem, der
minder om BSD 'diskmærkat', der tillade otte partitioner per
disk. Partitionerne nummereres fra '1' til '8' i Linux og markeres med
bogstaverne 'a' til 'h' i UNIX. I Linuxkerne 2.2 og højere svarer '1'
altid til 'a', '2' til 'b' o.s.v. For eksempel vil <file>rz0e</file> i
Tru64 UNIXhøjst sandsynligt blive kaldt <file>sda5</file> under Linux.
        <p>
Partitioner i diskmærkatet kan gå ind over hinanden. Desuden kræves
det, at 'c'-partitionen dækker hele disken (og dermed over alle de
andre, ikke-tomme partitioner). Under Linux resulterer det i, at
<file>sda3</file> er identisk med <file>sda</file>, (<file>sdb3</file>
med <file>sdb</file>, hvis den eksisterer o.s.v.).  Med denne
undtagelse, bør du sikre dig, ellers ikke at lægge partitionerne ind
over hinanden.
        <p>
Et andet almindelig krav er, at 'a'-partitionen skal starte fra
starten af disken, så den altid indeholder opstartsblokken med
diskmærkatet. Hvis du vil starte Debian op fra den disk, skal den
mindst være 2MB for at kunne indeholde aboot og eventuelt en kerne.
        <p>
Bemærk, at disse to partitioner kun kræves for kompatilitet. Du må
ikke lægge filsystemer på dem, da du ellers vil ødelægge data. Hvis du
ikke skal dele disken med Tru64 Unix eller en af de frie systemer, der
nedstammer fra 4.4BSD-Lite (FreeBSD, OpenBSD eller NetBSD), kan du se
bort fra disse krav og bruge partitioneringsværktøjet fra Debians
opstartsdisketter. Se flere detaljer i <ref id="partition-programs">.
        <p>
Diskene kan partitioneres med det grafiske disk-opsætningsværktøj,
der tilgås gennem programhåndteringen eller med kommandolinjeværktøjet
<prgn>disklabel</prgn>.  Partitionstypen for Linux' filsystem skal
sættes til 'resrvd8'.  Dette kan kun gøres med <prgn>disklabel</prgn>.
Dog kan alle andre opsætninger nemt klares med det grafiske
værktøj.
        <p>
Det er muligt, og ganske fornuftigt, at dele en swappartition mellem
Unix og Linux. I så fald er det påkrævet at udføre en
<prgn>mkswap</prgn> på den partition hver gang, systemet genstartes
fra Unix til Linux, da Unix vil ødelægge swapsignaturen. Det kan være
en idé at køre <prgn>mkswap</prgn> fra Linux' opstartsskripter, før
swappladsen bliver tilføjet med <prgn>swapon -a</prgn>.
        <p>
Hvis du vil montere Unix-partitioner under Linux, skal du være klar
over, at Digital UNIX kan bruge to forskellige filsystemtyper: UFS og
AdvFS, hvoraf Linux kun kan håndtere det førstnævnte.

    <sect1>Partitionering i Windows NT
      <p>
Windows NT bruger PC-partitionstabeltypen. Hvis du ændrer
eksisterende FAT- eller NTFS-partitioner, anbefales det at bruge
Windows NT's egne værktøjer (eller, nemmere, ompartitionere disken fra
AlphBIOS-opsætningsmenuen). Ellers er det egentlig ikke nødvendigt at
partitionere fra Windows. Linux' partitioneringsværktøjer vil normalt
gøre tingene bedre. Bemærk, at når du kører NT, kan "Disk
Administrator" tilbyde at skrive en "harmløs signatur" på ikke-Windows
diske, hvis du har sådan nogen. Lad den <em>aldrig</em> gøre dette, da
signaturen til ødelægge partitionsoplysningerne.

<!-- (Claus Hindsgaul): Hvad hedder "Disk Administrator" og -->
<!-- "harmless signature" i den danske udgave af NT??  -->


        <p>
Hvis du vil starte Linux op fra en ARC/AlphaBIOS/ARCSBIOS-konsol, skal
du bruge en (lille) FAT-partition til MILO. 5Mb er rigeligt. Hvis
Windows NT er installeret, kan dens 6Mb store partition til
opstartsindlæseren bruges til dette formål.  ]]>


  <sect>Opsætning af udstyr og styresystem før installationen
    <p>
Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsætning af
udstyret, som skal udføres inden du installerer Debian. Generelt
omfatter det at tjekke og eventuelt ændre "firmware"-indstillingerne i
dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af
udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har
tændt for maskinen). Der vil blive peget på kendte problemer med udstyret,
der kan påvirke stabiliteten af &debian; på dit system.

   <sect1>Justering af BIOS

<![ %i386 [
    <sect1>Adgang til BIOS opsætningsmenu.
      <p>
BIOS indeholder de grundlæggende funktioner til at starte din
maskine op og give dit styresystem adgang til maskinens dele. Dit
system har sandsynligvis en opsætningsmenu, som bruges til at
sætte BIOS op. Inden du installerer, <em>skal</em> du sikre dig, at
BIOS er sat korrekt op. I modsat fald kan du opleve lejlighedsvise
nedbrud eller være ude af stand til at installere Debian.
      <p>
Resten af dette afsnit er taget fra den engelske <url
id="&url-pc-hw-faq;" name="PC Hardware FAQ">, der besvarer
spørgsmålet: "Hvordan får du adgang til
CMOS-opsætningsmenuen?". Det, du skal gøre for at få adgang til
opsætningsmenuen i BIOS (eller "CMOS") afhænger af, hvem der har
skrevet dit BIOS-program:
      <p>
[Fra: sslug@sslug (Shaun Burnet)]
<taglist>
          <tag>AMI BIOS</tag>
          <item>
Del-tasten under selvtesten (eng: power on self test, "POST")
          <tag>Award BIOS</tag>
          <item>
Ctrl-Alt-Esc eller Del-tasten under POST
          <tag>DTK BIOS</tag>
          <item>
Esc-tasten under POST
          <tag>IBM PS/2 BIOS</tag>
          <item>
Ctrl-Alt-Ins efter Ctrl-Alt-Del
          <tag>Phoenix BIOS</tag>
          <item>
Ctrl-Alt-Esc eller Ctrl-Alt-S
        </taglist>
      <p>
Oplysninger om, hvordan du aktiverer andre BIOS-rutiner kan findes i
<url id="&url-invoking-bios-info;">.
      <p>
Visse &arch-title;-maskiner har ingen CMOS-opsætningsmenu i
BIOS'en. De kræver et CMOS-opsætningsprogram. Hvis du ikke har
disketten "Installation" eller "Diagnostics" til din maskine, kan du
forsøge at bruge et shareware/freeware-program.  Prøv at se <url
id="&url-simtel;">.
]]>

<![ %powerpc [

    <sect1 id="invoking-openfirmware">Adgang til OpenFirmware
    <p>
Der er normalt ingen grund til at sætte BIOS'en (kaldet OpenFirmware)
op på &arch-title;-systemer. PReP og CHRP indeholder OpenFirmware,
men det betyder desværre, at den måde, du starter den varierer fra
producent til producent. Du får brug for dokumentationen til udstyret
der fulgte med din maskine.
    <p>
På &arch-title;-Macintosh'er kan du køre OpenFirmware med
<em>Command-option-O-F</em> under opstarten. Den vil normalt bemærke
disse tastetryk efter bibbet, men det præcise tidspunkt afhænger af
modellen. Se flere tips i <url id="&url-netbsd-powerpc-faq;">.
    <p>
OpenFirmware-prompten ser således ud:
<example>
ok
0 >
</example>
   <p>
Bemærk, at standardadgangen til OpenFirmware på ældre modeller af
&arch-title;-Macs kan gå gennem den serielle (modem-)port. I visse
tilfælde kan dette endda ikke ændres. Hvis du starter OpenFirmware på
sådan en maskine, vil du kun få en sort skærm. I så fald kræver det et
terminalprogram på en anden computer, der forbindes via modemporten,
for at kunne kommunikere med OpenFirmware. 
    <p>
Den OpenFirmware, der ligger på OldWorld Beige G3-maskiner med
versionsnumrene 2.0f1 og 2.4 virker ikke ordentligt. Sådanne maskiner
vil højst sandsynligt slet ikke kunne starte op fra harddisken,
medmindre firmwaren bliver lappet. Der ligger en firmware-lap i
prgn/System Disk/ 2.3.1 utility, der kan fås fra Apple fra <url
id="ftp://ftp.apple.com.developer/macosxserver/utilities/SystemDisk2.3.1.smi.bin";>.
Efter udpakning og kørsel af værktøjet i MacOS, skal du vælge knappen
"Save", for at få installeret firmware-lapperne i nvram.
]]>


<![ %sparc [
        <sect1 id="invoking-openboot">Aktivering af OpenBoot
          <p>
OpenBoot indeholder de grundlæggende funktioner til at starte
&arch-title;-arkitekturen op. Den svarer ret godt til BIOS'en i
x86-arkitekturen, dog nemmere at have med at gøre. Sun
opstarts-PROM'er har en indbygget forth-fortolker, der gør det muligt
at gøre forskellige ting med din maskine, såsom systemtjek, simple
skripter o.s.v.
          <p>
For at nå opstartsprompten skal du holde <em>Stop</em>-tasten
(<em>L1</em>-tasten på ældre type-4 tastaturer. Hvis du har en
PC-tastaturomformer, skal du bruge <em>Break</em>-tasten) og tryk
<em>A</em>-tasten. Opstarts-PROM'en vil give dig en prompt, som enten
er <tt>ok</tt> eller <tt>&gt;</tt>. Det bedste er at få
<tt>ok</tt>-prompten. Hvis du får den gamle prompt, kan du trykke
'n'-tasten og få den nye prompt.

        <sect1 id="boot-dev-select-sun">Valg af opstartsenhed <p> Du kan
bruge OpenBoot til at starte op fra angivne enheder samt til at ændre din
standard-opstartsenhed. Dog har du brug for at kende lidt til, hvordan
OpenBoot navngiver enheder. Det er ret forskelligt fra den måde, Linux
navngiver enheder (som beskrevet i <ref id="disk-naming">). Kommandoerne
varierer også lidt mellem versionerne af OpenBoot. Flere oplysninger om
OpenBoot kan læses i <url id="&url-openboot;" name="Sun OpenBoot
Reference">. <p> Typisk kan du med nyere udgaver bruge en OpenBoot-enhed
såsom "floppy" (diskette), "cd-rom", "net", "disk" eller "disk2". De har
ligefremme betydninger . "net"-enheden kan starte op fra netværket. 
Derudover
kan enhedsnavnet angive en bestemt partition på en disk, såsom "disk2:a" for
at opstarte første partition på disk2. De fulde OpenBoot-enhedsnavne har
formen
<tt><var>driver-navn</var>@<var>enhedsadresse</var>:<var>enheds-parametre</var></tt>.
I ældre OpenBoot-udgaver er navngivningen af enhederne en smule anderledes.
Diskette-enheden kaldes "/fd" og SCSI-diskenheder har formen
"sd(<var>controller</var>, <var>disk-mål-id</var>, <var>disk-lun</var>)".
Kommandoen <tt>show-devs</tt> er i nyere OpenBoot-udgaver til at vise du
aktuelt opsatte enheder. Uanset din udgave, kan du finde al
information i <url id="&url-openboot;" name="Sun OpenBoot Reference">. <p>
For at starte op fra en bestemt enhed, skal du bruge kommandoen<tt>boot
<var>enhed</var></tt>.  Du kan gøre enheden til standard-opstartsenheden med
kommandoen <tt>setenv</tt>. Dog varierer navnet på den variabel, der skal
sættes mellem OpenBoot-versionerne. I OpenBoot 1.0 skal du bruge kommandoen
<tt>setenv boot-from <var>enhed</var></tt>.  I senere udgaver skal
kommandoen <tt>setenv boot-device <var>enhed</var></tt> benyttes. Bemærk, at
dette også kan sættes op med Solaris's <prgn>eeprom</prgn>-kommando eller
rette i de rigtige filer i <file>/proc/openprom/options/</file> i Linux
(f.eks. <tt>echo disk1:1 &gt; /proc/openprom/options/boot-device</tt> i
Linux eller <tt>eeprom boot-device=disk1:1</tt> i Solaris).

]]>


<![ %m68k [
        <sect1 id="firmware-revs">Firmware-versioner og opsætning af
        eksisterende OS
          <p>
&arch-title;-maskiner sætter normalt sig selv op, og har ikke brug
for opsætnings af firmware. Du bør dog sikre dig, at du har den
rigtige RAM og systemlapper. På Macintosh anbefales MacOS version >=
7.1, da version 7.0.1 indeholder en fejl i grafikdriverne, der
forhindrer opstarteren i at deaktivere grafik-interrupts, hvilket
resulterer i at systemet fryser under
opstarten. Amiga-opstartsindlæseren kræver <file>ixemul.library</file>
i en version, der distribueres på cd-rommen.  På BVM VMEbus-systemer
bør du sikre dig, at du bruger opstarts-ROM'en BVMBug revision G eller
højere.  BVMBug opstarts-ROM'er følger ikke som standard med
BVM-systemer, men kan fås gratis hos BVM.

<![ %FIXME [ <em>FIXME: Mac kræver >= 7.1 ?  AmigaOS setpatch og ROM
revisioner? (se m68k FAQ)</em> ]]>

]]>


<![ %i386 [
    <sect1 id="boot-dev-select">Valg af opstartsenhed
      <p>
Mange BIOS-opsætningsmenuer giver dig adgang til at angive de enheder,
der bruges til at starte systemet op. Indstil den til at se efter
opstartbare styresystemer på <tt>A:</tt> (det første diskettedrev),
så eventuelt det første cd-rom-drev (fremstår muligvis som <tt>D:</tt>
eller <tt>E:</tt>), og til sidst fra <tt>C:</tt> (den første
harddisk).  Denne indstilling vil lade dig starte op fra enten en
diskette eller en cd-rom, hvilket er de to mest almindelige
opstartsenheder til installation af Debian.
          <p>
Hvis du har en nyere SCSI-controller forbundet med et cd-rom-drev, kan
du normalt opstarte fra cd-rommen. Alt, hvad du skal gøre er, at
aktivere opstart fra cd-rom i din controllers SCSI-BIOS. Derudover skal
du kunne opstarte fra en diskette. Det angives i PC'ens BIOS.

    <sect2 id="cd-settings">Opsætning af cd-rom
      <p>
Visse BIOS'er (såsom Award BIOS) giver dig mulighed for automatisk
bestemmelse af cd-hastigheden. Du bør undgå dette og i stedet f.eks. sætte
den til den laveste hastighed. Hvis du får <tt>seek
failed</tt>-fejlbeskeder, kan det være her, fejlen ligger.

    <sect2>"Extended" vs. "Expanded" hukommelse
      <p>
Hvis dit system indeholder både 'ex<em>ten</em>ded' og
'ex<em>pan</em>ded' hukommelse, så indstil det således, at der er mest
muligt 'extended' og mindst muligt 'expanded'. Linux kræver 'extended'
hukommelse og kan ikke bruge 'expanded' hukommelse.

    <sect2>Virusbeskyttelse
      <p>
Slå eventuelle funktioner til virus-advarsler fra i din BIOS. Hvis du
har et virusbeskyttelses-kort eller anden specielt udstyr, bør du
sikre dig, at det er deaktiveret eller fysisk fjernet, mens GNU/Linux
kører. De er ikke kompatible med GNU/Linux. Desuden er virusser stort
set ukendte i Linux på grund af Linuxkernens filrettigheder og
beskyttede hukommelse. <footnote>Efter installationen kan du
genaktivere beskyttelse af opstartssektoren ("Boot Sector
Protection"), hvis du ønsker det. Det giver ingen yderligere sikkerhed
under Linux, men hvis du også kører Windows, kan det spare dig for en
katastrofe. Der en ingen grund til at rette i 'Master Boot Record'
(MBR), efter opstartsindlæseren er sat op.
</footnote> 

    <sect2>Skygge-RAM
      <p>
Dit bundkort tilbyder muligvis <em>skygge-RAM</em> eller
BIOS-mellemlager. Disse indstillinger kan have navne som "Shadow RAM",
"Video BIOS Shadow", "C800-CBFF Shadow" o.lign. <em>Deaktivér</em> al
skygge-RAM. Skygge-RAM gør adgangen til ROM'erne på bundkort og
controller-kort hurtigere. Linux bruger overhovedet ikke disse ROM'er
efter opstarten, da det har sit eget, hurtigere 32-bit-programmel til
erstatning for 16-bit-programmellet i ROM'erne. Deaktivering af
skygge-RAM kan frigøre noget af det, så det kan bruges som almindelig
hukommelse for programmer. Skygge-RAM kan forstyrre Linux' adgang til
visse maskindele.

    <sect2>Diverse BIOS-indstillinger, du skal passe på
      <p>
Hvis din BIOS tilbyder noget i retningen af "15-16MB hukommelseshul"
("15-16 MB Memory Hole"), skal du deaktivere dette. Linux forventer at
finde hukommelse der, hvis RAM-mængden rækker så langt.
      <p>
Vi har fået rapporter om et Intel Endeavor-bundkort, hvorpå der er en
funktion kaldet "LFB" eller "Linear Frame Buffer". Den havde to
indstillinger: "Disabled" og "1 Megabyte". Sæt den til "1
Megabyte". Når den var "Disabled", blev installationsdisketten ikke
indlæst ordentligt, så systemet brød ned. I skrivende stund er vi ikke
klar over, hvad det går ud på &mdash; det viste sig blot kun at virke
med den indstilling.


<!-- no other platforms other than x86 provide this sort of thing, AFAIK -->
    <sect2>Avanceret strømstyring
      <p>
Hvis dit bundkort tilbyder strømstyring ("Advanced Power Management",
APM), skal du indstille den sådan, at strømstyringen styres af
APM. Slå neddroslings-funktionerne ("doze", "standby", "suspend",
"nap" og "sleep") fra, og deaktivér harddiskens nedluknings-ur. Linux
kan overtage styringen af disse, og gør det bedre end BIOS'en. Den
udgave af styresystemet, som installations-disketterne benytter,
bruger dog ikke APM, da der har været rapporteret om problemer med et
bærbart system, der brød ned, når Linux' APM-driver blev
sat op. Så snart, du har installeret Linux, kan du opbygge din
egen tilpassede udgave af Linuxkernen. Se fremgangsmåden i <ref
id="kernel-baking">.

]]>
    <sect1>Problemer med udstyr, man skal passe på
      <p>
Mange har prøvet at køre deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende.
Det virker nogen gange, men er følsomt overfor temperaturen og andre
faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent. En af denne
vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et år,
hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, når han
kompilerede styresystemets kerne. Problemet blev løst, da han
skruede systemets hastighed ned på den opgivne hastighed.

      <p>
Oversætteren <prgn>gcc</prgn> er ofte det første program, der afbrydes
i tilfælde af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at
udstyret utilsigtet ændrer data), da det opbygger kæmpe
datastrukturer, som det gennemlæser mange gange. En fejl i disse
datastrukturer vil få det til at udføre en ulovlig instruktion eller
tilgå en ikke-eksisterende adresse. Symptomerne er, at
<prgn>gcc</prgn> afbrydes på grund af et uventet signal.

<![ %m68k [
          <p>
Atari TT RAM-kort giver ofte RAM-problemer under Linux. Hvis du får
mærkelige problemer, kan du forsøge i det mindste at køre kernen i
ST-RAM. Amiga-brugere kan få brug for at udelade RAM ved en 'booter 
memfile'.

<![ %FIXME [ <em>FIXME: more description of this needed.</em> ]]> ]]>

<![ %i386 [
      <p>
De allerbedste bundkort understøtter paritets-RAM, og vil rent faktisk
kunne fortælle dig, hvis dit system har fejl i en enkelt bit i
RAM'en. Desværre har de ikke nogen måde at rette fejlen på, så de
bryder normalt ned med det samme ved en sådan fejl. Det er dog bedre
at få at vide, at du har fejlbehæftet hukommelse, end at den ubemærket
indlægger fejl i dine data. Derfor har de bedste systemer bundkort,
der understøtter paritet og ægte paritets-moduler. Se <ref id="Parity
RAM">.
      <p>
Hvis du har ægte paritets-RAM og dit bundkort kan håndtere det, bør du
sikre dig, at de BIOS-indstillinger, der får bundkortet til at melde
om hukommelses-paritetsfejl, er aktiverede.

    <sect2>Turbo-knappen
      <p>
Mange systemer har en <em>turbo</em>-knap, der styrer CPU'ens
hastighed. Vælg den hurtige indstilling. Hvis din BIOS lader dig
deaktivere programmers adgang til turboknappen ("software control of
CPU speed"), så gør dette og lås systemet i
højhastigheds-indstillingen. Vi har fået en rapport om et system, hvor
Linux under søgning efter udstyr kunne komme til at røre
turboknappen.

    <sect2>Cyrix CPU'er og diskettefejl
      <p>
Mange brugere af Cyrix-CPU'er har været nødt til at slå mellemlageret
("cache") i deres system fra under installationen, da disketten ellers
fejlaflæses. Hvis du er nødt dette, skal du endelig genaktivere
mellemlageret efter installationen, da systemet kører
<em>betydeligt</em> langsommere uden mellemlageret.
      <p>
Vi tror ikke nødvendigvis, at det er Cyrix-CPU'ens fejl. Det er
muligvis noget, Linux kan omgå. Vi vil fortsat følge problemet. For de
teknisk interesserede, kan vi nævne at vi mistænker mellemlageret for
at blive ødelagt under et skift fra 16-bit til 32-bit kode.


    <sect2>Opsætning af udvidelseskort
      <p>
Du kan være nødt til at ændre indstillinger eller flytte lus på din
computers udvidelseskort. Visse kort har opsætningsmenuer, mens andre
er afhængige af lus. Denne vejledning kan ikke gøre sig håb om at give
oplysninger om samtlige maskinenheder. Men vi håber, den giver nyttige
generelle tips.
      <p>
Hvis nogen kort bruger "mapped memory", bør hukommelsen blive lagt
("mapped") et sted mellem 0xA0000 og 0xFFFFF (fra 640K til lige under
1 megabyte) eller på en adresse, der er mindst 1 megabyte højere end
den totale RAM-mængde på dit system.

    <sect2>Mere end 64 MB RAM
          <p>
Linuxkernen kan ikke altid mærke, hvor meget RAM, du har. Hvis du
kommer ud for dette, kan du kigge på <ref id="boot-parms">.

]]>


-- 
Claus Hindsgaul


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:53 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *