[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Debianmanual 2-2



Mere, mere....




-- 
Claus Hindsgaul



  <sect>Installationsmedier

<![ %supports-floppy-boot [

    <p>
I mange tilfælde vil den første opstart ske fra disketter med
&RESCUE-FLOPPY;. Normalt er alt, hvad du behøver, et høj-densitets
(1440 kilobyte) 3,5-tommers diskettedrev.

<![ %i386 [ Der findes også dobbelt-densitets, 5,25-tommers
installations-disketteaftryk (1200 k). ]]>

<![ %m68k [ Der findes også lav-densitets disketteaftryk (720 k) til
Atari'er. ]]>

<![ %powerpc [ Understøttelsen af disketter på CHRP virker ikke for tiden. ]]>

]]>

    <p>
Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer. På
systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en
installation helt uden brug af disketter. Selvom dit system ikke kan
opstarte fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre
teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på
andre måder. Se <ref id="install-cd">.

<![ %mips [ Mips understøtter endnu ikke opstart fra en cd-rom. ]]>

    <p>

<![ %i386 [ Både SCSI- og IDE/ATAPI-cd-rommer understøttes. Derudover
er alle de specielle cd-grænseflader, som Linux understøtter, også
understøttet af opstartsdisketterne (f.eks. Mitsumi og
Matsushita). Dog kræver mange af disse modeller specielle
opstartsparametre eller anden hjælp for at fungere, og man skal ikke
regne med at kunne starte op fra de specielle cd-grænseflader. <url
id="&url-cd-howto;" name="Linux cd-rom HOWTO"> indeholder dybdegående
information om brugen af cd-rommer under Linux.  ]]>

<![ %arm [ IDE/ATAPI cd-rom'er understøttes på alle ARM-maskiner.
RiscPC'er understøtter også SCSI-cd-rommer.  ]]>

    <p>
Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed
for mange arkitekturer.

<![ %m68k [ Faktisk er installation fra din lokale harddisk den
foretrukne installationmetode for de fleste &architecture;-maskiner. ]]>

<![ %sparc [ Selvom &arch-title; ikke kan starte op fra SunOS 
(Solaris), kan du installere fra en SunOS-partition (UFS slices).]]>

    <p>
<![ %supports-tftp [ Du kan også <em>starte</em> dit system op via
netværket. ]]>

<![ %mips [ For Mips er det den foretrukne installationsmetode. ]]>

<![ %supports-nfsroot [ En anden mulighed er diskløs opstart fra
lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer &mdash;
du skal nok bruge mindst 16MB RAM til en diskløs installation.]]>

Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere
resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse
(bl.a. PPP) med FTP, HTTP eller NFS.

    <sect1>Understøttede lagerenheder
      <p>
Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at
virke på flest mulige systemer. Desværre giver det en større kerne,
som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine
(se, hvordan du bygger din egen kerne i <ref
id="kernel-baking">). Generelt prioriteres det højt at understøtte
flest mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige
systemer.

<![ %i386 [
      <p>
Debians installationssystem understøtter generelt disketter, IDE-drev,
IDE-disketter, parallelports-IDE-enheder, SCSI-controllere og
-drev. De understøttede filsystemer omfatter blandt andre MINIX, FAT,
Win32 FAT-udvidelser (VFAT). Bemærk, at NTFS ikke understøttes af
installationssystemet. Det kan dog senere tilføjes, som beskrevet i
<ref id="kernel-baking">).
      <p>
Disk-grænseflader, der emulerer "AT"-harddiskgrænsefladen, som ofte
kaldes MFM, RLL, IDE eller ATA, understøttes. Meget gamle 8-bit
harddisk-controllere, der blev brugt i IBM's XT-computer, understøttes
kun som et modul. SCSI-disk-controllere fra mange forskellige
producenter er understøttede. Der er flere detaljer i <url
id="&url-hardware-howto;" name="Linux Hardware Compatibility HOWTO">.
      <p>
IDE SCSI-drev og visse SCSI-controllere understøttes ikke, herunder:
<list>
          <item>
SCSI-adaptere, der kører efter EATA-DMA-protokollen såsom SmartCache
III/IV, SmartRAID-controller-familierne og controllerne DPT PM2011B og
PM2012B.
          <item>
SCSI-controller-familien 53c7 NCR (dog understøttes 53c8 og 5380)
</list>
]]>


<![ %m68k [
          <p>
Stort set alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen,
understøttes af Debians installationssystem. Bemærk, at den nuværende
Linuxkerne slet ikke understøtter disketter til Macintosh, og at
Debians installationssytem ikke understøtter disketter på Amiga'er.
På Atari understøttes også HFS-systemet, og AFFS i et modul. Macs
understøtter Atari-filsystemet (FAT). Amiga understøtter filsystemet
FAT, og HFS som et modul.

]]>

<![ %sparc [ <p>

Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også
af opstartssystemet. Følgende SCSI-drivere understøttes i standardkernen:
<list>
    <item>
Sparc ESP
    <item>
PTI Qlogic,ISP
    <item>
Adaptec AIC7xxx
    <item>
NCR og Symbios 53C8XX
</list>
IDE-systemer (såsom UltraSPARC 5) understøttes også. Se <url
id="&url-sparc-linux-faq;" name="Linux for SPARC Processors FAQ"> for
flere detaljer om SPARC-maskindele, der understøttes af Linuxkernen.
 ]]>

<![ %alpha [

Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også
af opstartssystemet. Følgende SCSI-drivere understøttes i standardkernen:
<list>
    <item>
Qlogic ISP
    <item>
NCR og Symbios 53c8xx
    <item>
Adaptec AIC7xxx
</list>

Også IDE-diske understøttes. Bemærk dog, at SRM-konsollen på mange
systemer ikke kan opstarte fra IDE-drev samt at Jensen ikke kan
opstarte fra disketter. (Der er flere oplysninger om opstart på Jensen
i <url id="&url-jensen-howto;">)
]]>

<![ %powerpc [ 
   <p>
Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også
af opstartssystemet. Bemærk, at den nuværende Linuxkerne slet ikke
understøtter disketter på CHRP-systemer.
]]>

<![ %hppa [
   <p>
Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også
af opstartssystemet. Bemærk, at den nuværende Linuxkerne slet ikke
understøtter disketter på hppa-systemer.
]]>

<![ %mips [
   <p>
Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også
af opstartssystemet.
]]>

<![ %s390 [
   <p>
Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også
af opstartssystemet.
]]>

<![ %s390 [
   <p>
Ethvert lagersystem, der understøttes af Linuxkernen, understøttes
også af opstartssystemet.
]]>
+
  <sect>Krav til hukommelse og diskplads
    <p>
Du skal have mindst &minimum-memory; hukommelse og &minimum-fs-size;
harddisk-plads. For at installere en rimelig mængde programmer med
X-windowsystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker,
skal du bruge mindst 300MB. En mere eller mindre komplet installation
vil kræve omkring 800MB. For at installere <em>alt</em>, hvad Debian
tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang
mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.


<![ %m68k [ 
        <p>
På Amiga'en er størrelsen af FastRAM relevant for de totale
hukommelseskrav. Brug af Zorro-kort med 16-bit RAM understøttes
ikke. Du skal bruge 32-bit RAM.  Se <url
id="&url-m68k-faq;" name="Linux/m68k FAQ">.  Nyere kerne burde slå
16-bit RAM fra automatisk.
        <p>
På Atari, benyttes både ST-RAM og Fast RAM (TT-RAM) af Linux.
Mange brugere har haft problemer med at køre selve kernen i Fast RAM,
så Atari-opstarteren placerer kernen i ST-RAM. Minimumskravet for
ST-RAM er 2MB.
        <p>
På Macintosh skal man passe på maskiner med RAM-baseret grafik
(RBV). RAM-segmentet på den fysiske adresse 0 bruges som skærmhukommelse,
hvilket optager standardplaceringen af kernen. Det RAM-segment, der
bruges af kernen og ramdisk skal være mindst 4MB.

<![ %FIXME [ <p><em>FIXME: gælder dette stadig?</em> ]]>

]]>

  <sect id="network-cards">Netkort
    <p>

<![ %i386 [

<!-- last updated for kernel-image_2.0.36-2 -->
Visse Netkort (NIC'er) understøttes ikke af Debians
installationssystem (på trods at, at en tilpasset Linuxkerne kan bruge
dem), såsom AX.25-kort og -protokoller, 3Com EtherLink Plus (3c505) og
EtherLink16 (3c507), NI5210-kort, NE2100-kort, NI6510 og NI16510
EtherBlaster-kort, SEEQ 8005-kort, Schneider &amp; Koch G16-kort,
Ansel Communications EISA 3200 og Zenith Z-Note's indbyggede netkort.
Microchannel (MCA) netkort understøttes ikke af
standard-installationssystemet, men der findes uofficielle aftryk på
<url id="&url-linux-mca;" name="Linux på MCA diskaftryk">, og i <url
id="&url-linux-mca-discussion;" name="Linux MCA
diskussionsarkiverne">.  FDDI-netværk er heller ikke understøttede af
installations-systemet, hverken kort eller protokoller.
    <p>
For ISDN understøttes D-kanal-protokollen for (gamle) tyske 1TR6
ikke. Spellcaster BRI ISDN-kort understøttes heller ikke af
opstarts-disketterne.
    <p>
Lydkort understøttes ikke fra starten. Men som allerede nævnt
ovenfor, beskriver <ref id="kernel-baking">, hvordan du oversætter din
egen kerne.

]]>

<![ %m68k [
    <p>
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkernen, skulle også være
understøttet på opstartsdisketterne. Det kan være nødvendigt at
indlæse netkorts-driveren som et modul. Detaljerne findes igen i <url
id="&url-m68k-faq;" name="Linux/m68k FAQ">. ]]>


<![ %sparc [
    <p>
Følgende netkort (NIC) understøttes direkte af den opstartbare kerne:
<list>
    <item>
Sun LANCE
    <item>
Sun Happy Meal
</list>
    <p>
Følgende netkort understøttes som moduler. De kan aktiveres så snart
driverne er installeret under opsætningen. Dog gør OpenPROM, at du
alligevel burde kunne opstarte fra disse enheder:
<list>
    <item>
Sun BigMAC
    <item>
Sun QuadEthernet
    <item>
MyriCOM Gigabit Ethernet
</list>
]]>


<![ %alpha [
<p>
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkernen, skulle også være
understøttet på opstartsdisketterne. Understøttelsen for det
indbyggede DECChip (Tulip) Ethernet i mange Alpha-modeller er
indbygget i selve kernen. Det kan være nødvendigt at indlæse
netkorts-driveren som et modul.
</p>
]]>

<![ %powerpc [ 
    <p>
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkernen, skulle også være
understøttet på opstartsdisketterne. Det kan være nødvendigt at
indlæse netkorts-driveren som et modul.
]]>

<![ %hppa [
    <p>
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkerne, skulle også være
understøttet på opstartsdisketterne. Det kan være nødvendigt at
indlæse netkorts-driveren som et modul.
]]>

<![ %mips [
    <p>
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkerne, skulle også være
understøttet på opstartsdisketterne. Det kan være nødvendigt at
indlæse netkorts-driveren som et modul.
]]>

<![ %s390 [
    <p>
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkerne, skulle også være
understøttet på opstartsdisketterne. Det kan være nødvendigt at
indlæse netkorts-driveren som et modul.
]]>

<![ %s390 [
    <p>
Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkernen, skulle også være
understøttede af opstartsdiskene. Du kan komme ud for at skulle
indlæse netkorts-driveren som et modul.
]]>

<![ %arm [
    <p>
Følgende netkort understøttes direkte af opstartsdiskene på NetWinder
og CATS-maskiner:
<list>
    <item>
    PCI-baserede NE2000
    <item>
    DECchip Tulip
</list>
    <p>
Følgende netkort understøttes direkte af opstartsdiskene på RiscPC'er:
<list>
    <item>
    Ether1
    <item>
    Ether3
    <item>
    EtherH
</list>
    <p>
Hvis dit kort nævnes i listerne ovenfor, kan hele installationen
udføres via netværket uden brug af cd-rommer eller disketter.
<p>
Alle andre netkort (NIC), der understøttes af Linuxkernen, skulle også
være understøttet af opstartsdiskene. Du kan komme ud for at skulle
installere styresystemets kerne og moduler fra andre medier.
]]>


  <sect id="supported-peripherals">Andet maskinel
    <p>
Linux understøtter en lang række maskinel såsom mus, printere,
skannere og PCMCIA-enheder. Disse enheder er dog ikke påkrævede under
installationen. Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der
<em>ikke</em> understøttes af installationssystemet, selvom de kan
være understøttet af Linux.

<![ %i386 [

Se igen <url id="&url-hardware-howto;" name="Linux Hardware
Compatibility HOWTO"> for at afgøre, om dit maskinel understøttes af
Linux.
    <p>
Bemærk, at almindelige kerner ikke understøtter serielle porte, der er
nummereret højere end fire (<file>/dev/ttyS3</file>).  Du må enten
nøjes med de tilgængelige porte eller bygge din egen kerne. (Se <ref
id="rescue-replace-kernel">).

 ]]>

  <sect>Køb af maskinel kun til GNU/Linux
    <p>
Flere leverandører sælger systemer med Debian eller andre
GNU/Linux-distributioner præinstalleret. Du skal muligvis betale mere
for dette, men så får du til gengæld en vis sikkerhed for, at maskinen
virker godt under GNU/Linux.  <![ %m68k [ Desværre kan det være svært
at finde nogen, der overhovedet sælger nye &arch-title;-maskiner. ]]>
<![ %i386 [ Hvis du er nødt til at købe en maskine, hvor Windows
følger med, skal du nøje læse den licens, der følger med Windows. Det
kan være muligt at afvise licensen og få en rabat hos din leverandør.
Se alle detaljerne på <url id="&url-windows-refund;">. ]]>
    <p>
Hvad enten du køber et system med Linux installeret eller ej &mdash;
selv et brugt system &mdash; er det stadig vigtigt at tjekke, at
maskinellet understøttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er
nævnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sælger vide, at du er
ude efter et Linuxsystem. Støt Linuxvenlige producenter af maskinel.


    <sect1>Undgå hemmelighedsomgærede maskindele
      <p>
Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man
skriver drivere til deres maskinel. Andre vil ikke lade os få adgang
til dokumentationen uden en fortroligheds-aftale, der forhindrer os i
at frigive Linux kildeteksten. Et eksempel er IBM's DSP-lydsystem til
bærbare, som bruges i nyere ThinkPad-systemer &mdash; i nogle
systemer benyttes lydsystemet også af modemet.

<![ %m68k [ Ældre Macintosh-serier er et andet eksempel på "lukkede"
maskindele. Faktisk er der aldrig nogensinde frigivet specifikationer
eller dokumentation for noget Macintosh-maskinel. I særdeleshed
ADB-controlleren (der bruges af mus og tastatur),
diskette-controlleren og al acceleration og CLUT-behandling i
grafik-maskinellet (på trods af dette understøtter vi nu
CLUT-behandling på næsten alle interne grafikchips). Dette forklarer
ganske godt, hvorfor Macintosh Linux halter bagefter andre
Linuxudgaver. ]]>
      <p>
Da vi ikke har fået adgang til dokumentationen til disse enheder,
fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjælpe ved at bede
producenterne af maskinellet om at frigive dokumentationen. Hvis mange
nok spørger, vil de opdage, at samfundet bag Fri Software er et
vigtigt marked.


<![ %i386 [
    <sect1>Windows-specifikke maskindele
      <p>
En foruroligende udvikling er væksten i Windows-specifikke modemer og
printere. I visse tilfælde er de specielt designet til at blive
benyttet af styresystemet Microsoft Windows, og har betegnelserne
"WinModem" eller "Lavet specielt til Windows". Det
gøres generelt ved at fjerne de indbyggede processorer i maskinellet
og lægge mere af arbejdet over til Windows-driveren, der kører på din
computers hoved-CPU. Dette gør maskinellet billigere, men besparelsen
kommer ofte <em>ikke</em> brugeren til gode, og maskinellet kan endda
være dyrere end tilsvarende enheder, der har beholdt deres indbyggede
intelligens.
      <p>
Du bør undgå Windows-specifikke maskindele af to grunde. For det
første afsætter producenterne generelt ikke resurser til at skrive en
Linux-driver. Oftest er maskin- og program-grænsefladen "lukket", så
dokumentationen ikke er tilgængelig uden en fortroligheds-aftale. Det
forhindrer, at den bruges til Frit Programmel, da udviklere af Frit
Programmel frigiver kildeteksten til deres programmer. Den anden grund
er, at når enheder som disse har fået fjernet deres indbyggede
processorer, skal styresystemet udføre disses arbejde. Ofte med
<em>realtids</em>-prioritet, så CPU'en ikke kan udføre
programmer, mens den bruger disse enheder. Da den typiske
Windows-bruger ikke bruger samtidige processer nær så meget som en
Linuxbruger, håber producenterne, at Windows-brugeren ikke vil
bemærke den byrde, disse maskindele lægger på deres CPU. Dog lider
ethvert multi-proces styresystem, selv Windows 95 eller NT, under
lavere ydelse, når producenterne sparer på regnekraften i deres
enheder.
      <p>
Du kan forbedre situationen ved at opfordre disse producenter til at
frigive dokumentationen og andre nødvendige resurser, der er
nødvendige for at vi kan programmere deres maskinel. Men den bedste
strategi er ganske enkelt at undgå den slags maskinel indtil det
bliver markeret som fungerende i <url id="&url-hardware-howto;"
name="Linux Hardware Compatibility HOWTO">.


    <sect1 id="Parity RAM">Falsk eller "virtuel" paritets-RAM
      <p>
Hvis du beder om paritets-RAM i en computerhandel, vil du
sandsynligvis få <em>virtuelle paritets</em>-ramklodser i stedet for
<em>ægte paritets</em>-RAM. Virtuel paritets-SIMM'er kan ofte (men
ikke altid) kendes på, at de kun har én chip mere end den tilsvarende
ikke-paritets-SIMM, og at denne chip er mindre end alle de
andre. Virtuel paritets-SIMM'er fungerer præcis som ikke-paritets
hukommelse. De kan ikke advare dig, hvis du har en enkelt-bits
RAM-fejl på samme måde som ægte paritets-RAM gør på et bundkort, der
understøtter paritet. Betal aldrig mere for virtuel paritets-SIMM'er
end for ikke-paritets-RAM. Forvent at skulle betale en smule mere for
ægte paritets-SIMM'er, da du rent faktisk køber en ekstra bit for hver
8 bits.  <![ %alpha [ De fleste, hvis ikke alle, Alpha-systemer skal
have ægte paritets-RAM. ]]>
      <p>
Hvis du vil have flere oplysninger om &arch-title;-RAM, og hvad der er
bedst at købe, kan du se <url id="&url-pc-hw-faq;" name="PC
Hardware FAQ">.

]]>



 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:53 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *