Re: [LOCALE] Re: Oversættelse af KDE-programmer

[Johnny Ernst Nielsen <sslug@sslug>]

> > Er der nogensinde nogen på oversætterholdet, eller i KLID, der faktisk
> > har _undersøgt_ hvilket sprog målgruppen taler?
> > _Ved_ vi at folk der ikke taler engelsk er bedre bekendt med danske
> > oversættelser af engelske fagudtryk end med de engelske fagudtryk selv?
>
> Ikke sådan rigtigt videnskabeligt, men det er jo et resursespørgsmål
> (har vi egentlig ikke diskuteret dette før, jeg synes jeg kan huske et
> eller andet?).

Det er nok rigtigt. Jeg har blandet mig i en lignende diskussion engang for 
længe siden.
Og ja, det er et spørgsmål om resourcer.
Det ser ikke ud til at helt at blive afvist at bruge fremmed-sproglige 
begreber i oversættelser, såfremt en undersøgelse viser at mange brugere vil 
foretrække dette.
Eller hvad?

> > Min virksomheds erfaring er at der, hvad fagudtryk angår, er meget stor
> > forskel på det sprog der står i ordbogen, og på det sprog menig mand
> > taler.
>
> Ja, helt sikkert. Det er også kun et fåtal af udtryk vi har fået fra
> RO (email=epost/ebrev er faktisk det eneste eksempel jeg kan komme i
> tanke om).

Det jeg mener er at oversættergruppen gør et stort arbejde med at oversætte 
engelske begreber til sammensætninger af danske ord som du kan finde i den 
store danske ordbog.
Et nyt begreb kræver naturligvis en ny konstruktion hvis man vil bibeholde de 
danske ord. Eksempelvis "elektronisk post" og "e-brev".
Men sådan fungerer udviklingen af det danske sprog dersværre ikke helt 
igennem til dagligt.
Hvis dimsen der på sit originalsprog hedder "telephone" blev opfundet i dag, 
hvad ville den danske oversættelse så blive? Med vores nuværende 
oversættelsespolitik ville det i hvert fald ikke ende med "telefon".

Sproget former sig langt fra altid ud fra de allerede eksisterende ord og 
begreber. Der kommer nyt til hele tiden.

Et alternativ til oversættelse er direkte at importere de fremmed-sproglige 
begreber. (Det har vi danskere faktisk været meget dygtige til i hvert fald 
lige siden vikingetiden).
Som man f.eks. helt frem til sen-firserne gjorde med ord som mayonaise 
(fransk).
Senere bliver mange import-ord naturligt fordansket. Som f.eks. telefon 
- og så sandelig også majonæse.
Sådan fungerer udviklingen af det danske sprog altså.

Jeg er ked af at tage illusionerne fra en del af medlemmerne i 
oversættergruppen, men det er altså hverken os eller Dansk Sprognævn 
der bestemmer hvad der er "det danske sprog".
Det er os alle sammen, hver dag, hele tiden.

Det er blandt andet derfor Dansk Sprognævn med jævne mellemrum må komme med 
nye udgaver af RO - så den ikke sakker agterud i forhold til det sprog der 
tales "for tiden".

> I øvrigt er en anden side af sagen jo det med at bruge engelske udtryk
> måske kan være som at tisse i bukserne. Man er vant til dem, og det er
> lækkert at man ikke skal til at lære noget nyt [1] når man skifter
> styresystem, men til gengæld opnår man aldrig en dybere forståelse af
> programmet.

Sikke noget pjat. Så længe grundsproget for en dansker er dansk skal man være 
overmåde ukløgtig for ikke at kunne finde ud af et vel struktureret 
program. Der er noget der hedder sammenhæng.
Vane i sprogmæssig sammenhæng er "hvad gruppen er vant til". Det kommer altså 
ikke an på hvad du som individ er vant til, men hvad din gruppe er vant til. 
Du har jo netop et sprog for at kunne være en del af en gruppe. Din gruppe 
øver indflydelse på dig således at du antager gruppens vaner.
Med sprog er det altså sådan at vi antager det sprog folk omkring os taler.
Hvis det er dansk med engelske begreber ind imellem bliver det vores sprog. 
Rene danske konstruktioner af de engelske begreber vil i den sammenhæng virke 
fremmede for os.

> Jeg kan se (nu kommer endnu lidt anekdotisk data) det hos min
> storesøster - hun forstår faktisk ikke rigtigt mange af de udtryk hun
> bruger i Excel/Word selvom hun har en universitetsuddannelse og
> bestemt ikke er dum eller dårlig til engelsk (næsten al hendes
> biolitteratur er på engelsk).

Vi antager for meget på baggrund af for lidt fakta.
Jeg kunne nemt komme med en anektode der "modbeviste" din.

Det er jeg ikke interesseret i.
Jeg er interesseret i at hjælpe ikke-engelsktalende danskere til at kunne 
bruge nogle programmer.
Det interessante er at en del ikke-engelsktalende danskere går rundt og 
bruger engelske begreber uden at være opmærksomme på at det ikke er 
dansk.
Deraf følger at det er interessant at finde ud af om det er majoriteten der 
gør det, eller om det er minoriteten.
Jeg vil helst oversætte således at jeg hjælper flest muligt.
Hvis det betyder at jeg skal oversætte alt til dansk, så vil jeg meget gerne 
det. Hvis det betyder at jeg skal blande fremmed-sproglige begreber inde i 
det danske sprog, så vil jeg helst det.

Jeg vil i hvert fald ikke forsøge at lære mine brugere nogle ord de ikke 
bruger i dagligdagen.

> Det er klart at I i firmaet i forbindelse med kineserne er nødt til at
> lefle så meget for brugerne som muligt, og folk protesterer
> grangiveligt mod at få ændret i deres vaner, men med frie programmer
> har vi jo plads til at gå nye og bedre veje.

Faktisk var en af årsagerne til at vores kinesiske kunder helst ville 
bibeholde de engelske begreber at de på rent kinesisk ikke ville kunne 
kommunikere ordentligt med andre folk inden for den specifikke branche. Så 
det havde intet med vaner at gøre, men i stedet i høj grad noget at gøre med 
hvilket sprog deres omverden benytter.
Og det er det der kan være humlen i enhver oversættelse.
Du kan gøre det mere besværligt end praktisk for din bruger ved at insistere 
på at tale din brugers national-sprog (modsat hans dagligdags-sprog).

Når du taler (med ord ud af din mund) om beskeder på internet bruger du så 
ordet email eller bruger du ordet e-post?
Og hvilket ord bruger dem du taler med?

Hvis vi ikke havde undersøgt kinesernes sprog før vi oversatte havde de fået 
det på rent kinesisk, og så måtte de have levet med det. (Dette produkt har 
nemlig ingen konkurrenter.)

Hilsen Johnny :o)