[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Grammatisk opsummering - 2



Nu er det vist på tide, at vi kommer videre, derfor har jeg opdateret mit
dokument. Som sidst gælder der at det eneste man får ud af ikke at kommentere
det her, er at jeg diktatorisk træffer nogle valg. 

<ADVARSEL delvis afsløring af svaret på Jacobs gåde>
Efter at have givet helt fortabt og spurgt Jacob hvilke fire ord han tænkte på
i sin gåde, kunne jeg konstatere at RO kategoriserer dem som biord, og derfor
har jeg ikke taget dem med her.
</ADVARSEL>

Her følger så det egentlige dokument:

For det første: Formålet er at få opsat nogle regler for hvad der er
lovligt indhold af felterne 'Class' og 'Conjugation' i DSDO.
Dette er ikke et forsøg på at skrive en dansk grammatik, de findes,
men de er væsentlig mere omfattende end hvad vi kan bruge. 

For det andet: Vi har valgt at bruge danske betegnelser for
grammatiske begreber og sådan er det! (Selvfølgelig kan det
diskuteres, men der skal nok en del til før vi skifter.)

Denne version er i store træk identisk med min foregående version, dog
med et væsentlig biddrag fra Byrial.

De væsentligste ændringer er at jeg har tilføjet afsnit om stedord og
biord, og er holdt op med at påstå eksistensen af passive
tillægsformer af udsagnsord. Ved nærmere eftertanke har jeg nået den
konklusion at der var tale om ejefaldsformer.

Class-feltet:
==============
    
Vi har de følgende ordklasser:

navneord (i betydningen fællesnavne)
udsagnsord
tillægsord
egennavne
------------
biord
stedord
talord
------------
forholdsord
kendeord
bindeord
------------
lydord
udråbsord

Den første gruppe er de ord vi har en fornuftig liste af mulige
bøjninger for.
Den næste gruppe er ord der kan bøjes, men hvor vi endnu ikke har en
færdig liste over mulige bøjninger.
Den tredje gruppe er ord der (stort set) er ubøjelige(?).
Den sidste gruppe specielle på den måde at RO giver valgfrihed med
hensyn til stavemåde. Jeg mener derfor vi bør diskutere hvad vi vil
have med af disse.

Conjugation-feltet:
====================

Navneord:
----------

De fleste navneord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:

[ejefald af] ( bestemt | ubestemt )( ental | flertal )

Problemer: 
Sammenhørende bøjningsformer: Det ville være rart at kunne markere at
hvis vælger konti (fremfor konotoer) som flertal af konto, så bør man
også vælge kontiene (fremfor kontoerne).
Ikke siddestillede variante former: Den normale ejefaldsform af aften
er aftens (nogen der kan give et eksempel på brugen), men aftes er
også en ejefaldsform, der dog kun kan bruges i ganske særlige
tilfælde[1].

Udsagnsord:
------------

De fleste udsagnsord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:

( navnemåde | bydemåde | [passiv] ( nutid | datid ) | 
    ( nutids | datids ) tillægsform )

Enkelte udsagnsord kan også bruges i ønskemåde, f.eks. "Hun længe
leve", er der nogensinde en forskel fra navnemåden?  Og er der i
bekræftende fald nogen grund til at gøre noget ud af det?

Herudover skal man være opmærksom på at datids tillægsform ofte kan
bruges (og bøjes) som et tillægsord.
Endvidere kan man danne ejefald af de aktive (kom så med et eksempel
på ejefald af en passiv) former, hvis man mener at navneordet (også
egennavne) kan underforstås. [2]

Tillægsord (der bøjes med endelser):
-------------------------------------

De fleste tillægsord har tre grader, på dansk kaldet enten:
  1. grad, 2. grad og 3. grad
eller
  grundform, højere grad og højeste grad
Hvilken skal vi anvende?

Derudover kan tillægsord bøjes i flertal/bestemt form, men i 2. grad ender de
i forvejen på -e, og man kan derfor ikke se forskel på 2. grad ental
og 2. grad flertal.

Tillægsord i 1. grad kan bøjes i intetkøn. 

Sammenfatning:

( 1. grad [( intetkøn | flertal/bestemt form )] | 2. grad | 3. grad
[flertal/bestemt form] )

Et antal af disse bøjningsformer kan danne ejefald, men i mange
tilfælde kan disse komme til at lyde akavede, og det står mig derfor
ikke klart i hvilke tilfælde det er korrekt. I alle tilfælde gælder
der dog igen at et navneord er underforstået. [2]

Tillægsord (der bøjes med mere og mest):
-----------------------------------------
Gradbøjningen klares med mere og mest, så tilbage bliver:

[( intetkøn | flertal )]

Også her kan der dannes ejefald, hvis et navneord kan underforstås[2].

Egennavne:
-----------
Kan danne ejefald.

Stedord:
---------
Som jeg ser det, er det største problem med stedordene nok at blive
enige om hvad der er bøjningsformer af hvad. 

Eksempler: 
Er 'jeg', 'du', 'han', 'hun',... forskellige personlige stedord, eller
er der "bare" tale om en bøjning i person?
Er 'min', 'mit', 'vores', 'jeres' ejestedord eller ejefald af et
personligt stedord?

I [] er angivet eksempler fra politikens håndbog i nudansk.

Personlige stedord (*):
------------------------
[jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de/De]
(Byrial:) Bøjes efter fald: ( nævnefald | genstandsfald | ejefald )

Ejestedord (*): 
----------------
[min, mit, mine, din, vores, jeres]
(Byrial:) Bøjes efter køn/tal: ( fælleskøn | intetkøn | flertal )

Andre stedord (*):
-------------------
Henførende stedord [der, som, hvilken, hvad]
Påpegende stedord [den, denne, disse, begge, samme]
Gensidige stedord [hinanden, hverandre]
Ubestemte stedord [man, ingen, nogen, nogle, hver]
Spørgende stedord [hvem, hvad, hvis, hvilken]
Tilbagevisende stedord [sin, sit, sine, sig]

Jeg kan i flere af grupperne se ord der kan bøjes i køn+tal (hvilken,
hvilket, hvilke), men også ting kan synes ligner en bøjning i
fald. For at gøre det så simpelt som muligt, kan vi måske opsætte
følgende regel for stedord generelt:

[( fælleskøn | intetkøn | flertal )]
[( nævnefald | genstandsfald | ejefald )]

Det er vel at mærke kun hvis vi vælger ikke at se de personlige
stedord som et ord bøjet i person.

Biord (afledt af tillægsord som kan gradbøjes):
------------------------------------------------

Kan gradbøjes: ( 1. | 2. | 3. ) grad

Bemærk at der (tilsyneladende) altid er sammefald med den tilsvarende
form af tillægsordet.

"Specielle" [3] biord (*):
-----------------------

Eksempler: heller/gerne, nær, ofte, tit, snart

Kan gradbøjes: ( 1. | 2. | 3. ) grad

Biord der angiver retning eller position (*):
----------------------------------------------

Der skelnes mellem stilstand og bevægelse. Vi mangler et navn for den
bøjning! 

Andre biord:
-------------
? (Findes de?)

Talord:
--------

Det er diskutabelt, men man kan hævde at talord bøjes:
( mængdetal | ordenstal )

Generelle kommentarer:
=======================

[1] Jeg er netop af denne grund begyndt at overveje at vende tilbage
til at mene at det er en speciel bøjningsform, og om ikke andet at det
i denne sammenhæng vil være fornuftigt at markere det som sådan.

[2] Både med hensyn til udsagnsord og tillægsord er jeg (i øjeblikket)
mest stemt for at vi formelt tillader ejefald af hvad som helst (måske
med undtagelse af passivformer), men undlader at gøre noget for at få
dem ind i DSDO, det vil så forhåbentligvis med tiden give en liste
over de reelt anvendte/anvendelige?

[3] Har de et navn?

Ordklasser markeret med (*) har Byrial sagt/antydet er så små at man
nemt kan opliste alle ord med samtlige former, det gør det måske
unødvendigt at behandle dem her?

-- 
Henrik Grove --- sslug@sslug --- http://www.diku.dk/students/grove/
----------------------------------------------------------------------
Fordelen ved Windows er, at man ikke behøver foretage
sig noget dumt for at få den til at gå ned!


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:52 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *