[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Høringssvar: "Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige"



IT- og Telestyrelsen har udgivet en høringsrapport ifm. loven om indførelse
af åbne standarder i det offentlige. Se mere her:
http://www.itst.dk/wimpdoc.asp?page=nyhed&objno=215338530

Samtidig har der været tale om nogle møder mellem Microsoft og DKUUG, Klid,
SSLUG m.fl. omkring dokumentformater, hvilket rygtes at have medført nogle
misforståelser i visse kredse omkring "vores" (forstået som open source
communitiet i Danmark) ståsted. Derfor har vi i bestyrelsen besluttet at
det var nødvendigt at få klare linier.

Som resultat af de to ovenstående forhold har jeg skrevet et udkast til et
høringssvar. Vi vil tilbyde DKUUG, KLID, ALSLUG, FLUG, SFLUG, ØJLUG, AaUUG,
DTU-LUG, MVJ-LUG, IT-politisk forening og MozillaDanmark at være
medafsendere. Er der andre organisationer der bør inviteres?

Jeg er desuden lidt i tvivl om vi bør benytte lejligheden til at sætte nogle
ting på plads omkring digital signatur?

Signaturen er nævnt i rapporten, men det tyder på at den efter ITST's
opfattelse allerede tilfredsstillende overholder en international standard
kaldet OCES. Jeg ved selv meget lidt om det - men efter hvad jeg hører
rundt omkring kan man aktuelt kun installere den digitale signatur med brug
af Internet Explorer - og efterfølgende kan man kun med besvær og
uofficielle scripts konvertere signaturen til brug med Firefox - dertil
kommer så at signaturen ikke er brugbar på alle sider med Linux/Firefox -
men det er vel ikke signaturens skyld som sådan. Er det en korrekt status?

Her er det foreløbige udkast til et høringssvar:

Høringssvar vedr.: "Anvendelse af åbne standarder for software i det
offentlige"

Afsenderne af dette høringssvar - og de mange tusinde personer vi
repræsenterer - ser meget frem til øget brug af åbne standarder i det
offentlige. Vores interesse ligger hovedsageligt i den digitale interaktion
mellem det offentlige og borgeren, hvilket vil præge fokus i dette
høringssvar.

I rapporten lægges op til at give frit valg ifht. at anvende Open Document
Format (ODF) eller det såkaldte OpenXML til dokumentudveksling mellem
myndigheder. Dokumentudveksling mellem offentlige myndigheder og borgere
omtales ikke i rapporten, det antages derfor at man på dette område vil
anvende samme praksis, dvs. at det står myndighederne frit for at anvende
mindst et af de to formater. 

Organisationerne bag dette høringssvar ønsker at udtrykke vores klare støtte
til ODF som det officielle format. Dermed vil det naturligvis stå
offentlige myndigheder frit for også at tilbyde dokumenter i andre
formater, f.eks. PDF eller OpenXML hvis de ønsker det.

Vi ser ingen grund til at det offentlige støtter to forskellige
konkurrerende standarder. Når vi foretrækker ODF er det begrundet i en
række forhold. ODF er udviklet i et åbent forum, hvor Microsoft var
inviteret til at deltage, hvilket de ikke ønskede. ODF var den første
standard, selvom den stadig er meget ung findes der allerede adskillige
uafhængige implementationer (f.eks. OpenOffice.org, NeoOffice, Koffice og
olinetjenesten Writely) - ikke alene findes der mange implementationer, men
de findes også til mange forskellige platforme (f.eks. Linux, BSD, Mac og
Windows) - sågar gratis i de fleste tilfælde. Dette bør være meget
tungtvejende argumenter for såvel borgere som myndigheder. ODF-standarden
er ISO-certificeret og er allerede vedtaget som officiel standard i en
række lande, herunder store EU-lande. Microsoft, der leverer den
dominerende kontorpakke, har af strategiske årsager fravalgt at understøtte
ODF, men der findes flere konverteringsprogrammer som er gratis der kan
klare opgaven. 

OpenXML kan ikke prale af noget tilsvarende. Indtil videre findes kun en
eneste implementation til en eneste platform - ofte inkluderes forekomsten
af flere uafhængige implementationer som en del af en definition af åbne
standarder. Kommende implementationer er annonceret, men de findes ikke
endnu. Om der vil komme implementationer, som er gratis, til alle platforme
er tvivlsomt. Ikke mindst når man tager i betragtning at specifikationerne
har et omfang af ca. 6000 sider (ODF-specifikationerne er ca. 700 sider til
sammenligning), de få personer der har vovet sig ud i at studere de 6000
sider rapporterer om modstridende specifikationer og det er tvivlsomt om
standarden opnår den ISO-certificering der er ansøgt om. 

Ved at give offentlige myndigheder frit valg mellem ODF og OpenXML, uden
først at sikre sig, at der findes flere uafhængige og gerne gratis
implementationer af OpenXML til en mangfoldighed af platforme, risikerer
man at vanens magt fører til at størstedelen af offentlige myndigheder vil
vælge OpenXML, som ligger nærmest hvad de tidligere har anvendt, og
resultatet heraf kan være at målsætningen om at give borgerne større
valgfrihed ikke opfyldes.

Vi ser frem til resultaterne af IT- og Telestyrelsens tests af de to
formater og deres samspil. Som status er i dag, må der dog ikke herske den
mindste tvivl om, at afsenderne af dette brev og hele det danske open
source-community anbefaler og støtter ODF, og kun ODF hvad angår
dokumentstandarder.

Det er i øvrigt med stor tilfredshed vi konstaterer, at rapporten lægger op
til anvendelse af webteknologi der overholder standarder - dette er områder
hvor der findes et stort potentiale i forhold til at give borgerne større
valgfrihed hvad angår software - og derved fremme konkurrence og innovation
på markedet.


-- 
openSUSE begynderguide: http://suse.linuxin.dk





 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2007-03-01, 02:01 CET [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *