Re: [ITPOLITIK] gymnasierne kan blive grosted for Linux

[Niels Elgaard Larsen <sslug@sslug>]

Kurt Frederiksen skrev:
> On Mon, 27 Nov 2006 19:24:20 +0100, Niels Elgaard Larsen
> <sslug@sslug> wrote:


> > Og den sammenligning er meningsløs. De fleste udgifter til hardware og lønninger 
> > er uafhængige af platformen.
>
> Den er ikke meningsløs i en økonomisk overvejelse
>
> Vi har en it-budget hvoraf en stor del af udgifterne er rimelig faste
> uanset hvad vil vælger. El, Netværk, hardware, o.sl.v. Vi kan så se på
> det vi kan vælge på software løsninger.
>
> + muligheder og - trusler
>
> Fri software på linux
> + ingen licensomkostninger
> + Større frihed i fremtiden
> - usikkerhed omkring udervisningsmateriale
> - Alle lærer skal "omskoles" til helt nyt software
> - Alle skoler vi samarbejder med bruger windows og windowsprogrammer.
> - Erfa grupper med andre skoler bliver ubrugelige inden for software
> området. (groft sagt)
> - usikkhed i medarbejder staben omkring alt det nye.
> - problemer omkring at sende og modtage elektonisk information fra
> ministerier. (kan løses med mere uddannelse til administrativt
> personale.)
>
> Opsummering på risiko ved skift = mulighed for lille økonomisk gevinst
> risiko for stor ekstra udgifter og uro i organisationen.
>
> Bibeholdelse af eksisterende windows platform.
> - licens omkostninger
> + udgift niveau rimeligt kendt.
> + Generel tilfredshed i organisationen med de tekniske løsninger
> + Erfa grupper fungerer godt
> + Ministerier bruger samme platform og integrationen mellem systemerne
> fungerer og er gennemtestet.
>
> Opsummering på risiko ved fortsat drift = Lille men kendt økonomisk
> omkostning til licenser. Udgift niveau uden de store udsving.

Men her har du jo sammenlignet besparelser på licenser med for fordele og 
ulemper ved en omlægning. Det giver netop mening i modsætning til at inddrage de 
faste udgifter.

> Nej, men politisk vilje kommer heller ikke ved alene at påpege en
> lille besparelse i et del regnskab af et funktionsregnskab  i et
> afdelingsregnskab. Vi tale om besparelse i et cifret milions
> størrelsen i regnskaber og budgetter der planlægges i 3-4 cifres
> milion størrelsen
>
> Det har bare ingen gennemslagskraft.

Jeg har heller ikke sagt at licensbesparelser skal være det eneste eller det 
vigtigste argument. Men i nogle sammenhænge er det et rigtig godt argument, og 
der er ingen grund til at skære det væk på forhånd.


> > Men omvendt er det også et gammelt trick at prakke folk en udgift på ved at få 
> > den til at se lille ud ved at sammenligne den med et meget større budget. Eller 
> > ved at fordele den på hver arbejdsplads, dagene i året, osv. (fx: TV-Licensen er 
> > kun 4 kr om dagen, et fjernsyn på afbetaling koster kun 200 kr om måneden, osv., 
> > det var kun en meget lille del af Farums budget, der gik til rødvin, osv).
>
> Som argument har du selvføgelig ret. Men den virkelige verden fungerer
> nu engang lidt anderlendens. Jeg er sikker på at hvis jeg gik ind til
> direktøren og fortalte at vi kunne spare 4 kroner på at købe 100
> panasonic batterier frem for 100 duracell batterier så var han
> fuldstændig ligeglad. Han ville ikke springe op og fotælle vores
> indkøber af kontorartikler at hun fremover skulle købe panasonic
> batterier. Tallet er simpelthen ikke stort nok.


Sådan er det mange steder, men der er trods alt også nogen, der har indset, at 
den holdning er en af grundene til at vi betaler så meget i skat. Og næste gang 
man får sit budget beskåret med 2% bliver et par millioner her og der pludselig 
interessant.

> Og det er netop det vi forsøger her. Vi vll have de økonomisk
> ansvarlige til at bryde store dele af deres infrastruktur op og vores
> argument er et lille beløb som dårligt er synligt i de tal de sidder
> og regner med. Det er simpelthen ikke godt nok. "Alle" kender
> beløbstørrelsen i dag og er stort set lige glade. Vi må altså finde på
> noget mere/andet.

Men kender de beløbsstørrelsen? Hvad er jeres samlede licensudgifter, alt 
iberegnet, bare sådan ca?

--
Niels