Re: [ITPOLITIK] Mega-PM om swpat?

[Erik Josefsson <sslug@sslug>]

On Wed, 25 Jun 2003 01:29:45 +0200
Erik Lange <sslug@sslug> wrote:

> Hej,
> 
> Jeg har skrevet lidt om softwarepatenter - hvad synes I ?
> 
> Jeg ville egentlig lave et udkast til en lille PM, men endte i
> nedenstående...

ouagh... den er lang... jag har kun kommenteret for at göre den ännu
längre ;-)

//Erik
 
> -oOo-
> 
> *Computerimplementerede opfindelser ?*

originalrubriken er: 
"EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed"

mobiltelefon-implementerde opfindelser
pölsemaskin-implementerde opfindelser
??? ;-)

"The Trilateral initiative of EPO with US and Japanese Patent Offices
introduced the term "computer-implemented invention" for the purpose of
promoting business method patents in 2000"
http://swpat.ffii.org/vreji/papri/eubsa-swpat0202/amccarthy0305/index.en.html#kmt1

> EU er i disse dage ved at lægge sidste hånd på et nyt direktiv, der
> skal gøre det muligt at patentere "computerimplementerede
> opfindelser".

EU-parlamentet skal stemme om...  

> 
> Dette er fra mange sider blevet kritiseret  for, at give mulighed for
> at patentere software, som ellers er beskyttet af ophavsretten idag.

http://swpat.ffii.org/news/03/epet0622/
 
> *Hvad er software ?*
> 
> Kommissionen og fortalerne for dette direktiv har dog understreget, at
> der ikke bliver tale om patenter på "software som sådan".

men de kan ikke svare på hvis dissa xml- patentansögninger på vil bli
accepterede eller inte:

http://www.softwarepatenter.dk/format-xml.html

(laengst ned på siden)

>  De
> "computerimplementerede opfindelser", kan kun patenteres, såfremt
> opfindelsen har en "yderligere teknisk effekt", hedder det.

http://swpat.ffii.org/analysis/epc52/moses/index.en.html#kler

> Dette rejser spørgsmålene; hvad er "software som sådan" og hvad er
> "yderligere teknisk effekt" ?
> 
> Disse to begreber, som altså er helt centrale for problematikken, er
> dog ikke definerede i kommissionens direktivforslag.

men i CULT, Ændringsforslag 11,  Artikel 2, litra b

http://www.europarl.eu.int/meetdocs/committees/juri/20030521/487019da.pdf

> Software har den helt specielle egenskab, at det gør noget i sig selv,
> men skal afvikles på en computer, for at ha' den ønskede effekt.
> 
> Software "som sådan", er altså software der optræder som kildetekst,
> f.eks. på en CD-rom eller nedskrevet i en bog. Det er i dette format
> at "software som sådan" ikke kan patenteres.

Jag er lidt usiker, men jag tror at patent på software på en carrier
blev röstet gennem i JURI
 
> "Computerimplementeret software" opstår når en computeren fortolker
> instruktionerne i et softwareprogram og afvikler et program for
> brugeren af programmet.
> 
> Så "computerimplementerede opfindelser" er altså software, der
> afvikles på en computer.

netop, fordi den forkerte praxis at pröve de ulige vilkoren på ulige
deler av helheden.

> *Hvad er "yderligere teknisk effekt" ?*
> 
> Ifølge Eorupean Patent Office (EPO), bliver software teknisk når det
> afvikles på en computer, fordi computeren er teknisk, og dermed får
> software "yderligere teknisk effekt".

ibland, ibland ikke

http://swpat.ffii.org/papers/epo-t990049/index.en.html

der er egentlig ingen begriplig systematik, EPO savner en överordnet
policy (som EU burde formulere) og vil kun ge service til sine kunder

"We are the Patent Office, not the rejection office"

> Dette kan f.eks. være et program der får tegn på skærmen overført til
> en printer, som printer tegnene ud. Programmet har medført en "teknisk
> effekt", fordi tegnene bliver printet ud på papir - programmet har
> løst et "teknisk problem.

I överklagelsen til Regeringsrätten hävder advokaten at
börshandelssystemet krävde ett "tekniskt övervägande".

http://www.blipp.com/pawal/prv/20030208/rydincarlsten_5.jpg

suk...

> *Hvad er en opfindelse ?*

NU 1963:6 "A. Begrepet opfindelse":
http://www.blipp.com/pawal/prv/1963/nordisk03.jpg

Dispositionsprogramm: "a patentable invention is a teaching for
plan-conformant action utilising controllable forces of nature for
achieving a causally overseeable result."
http://swpat.ffii.org/papers/bgh-dispo76/index.en.html

> For at noget kan kaldes en opfindelse, skal det natuligvis være nyt.
> Altså noget der ikke er set før. Derudover skal det ha'
> "opfinderhøjde", hvilket vil sige at det ikke skal være indlysende.
> Men hvad er "indlysende" ? For mange almindelige mennesker er det
> f.eks. ikke indlysende, hvordan man programmerer en videomaskine.

Der er 4 vilkor:

"An invention is a new, inventive (non-obvious),industrial-applicable
and statutory (not excluded) teaching."
http://swpat.ffii.org/vreji/papri/eubsa-swpat0202/amccarthy0305/index.en.html#myth


> De myndigheder der skal udstede patenter, skal altså ha' en enorm bred
> viden for, at kunne vurdere om noget dels er nyt, og om det har
> opfinderhøjde. Undersøges dette ikke tilstrækkeligt grundigt,
> risikerer man at der udstedes patenter på gamle og indlysende
> produkter.
> 
> Patenudstederne tjekker ansøgninger på nye patenter, ved at undersøge
> om det der ansøges patent på, er omtalt i patentlitteraturen. Men der
> kan jo sagtens eksistere lignende produkter, som ikke er patenterede -
> det kunne f.eks. være produkter der er beskyttet af ophavsret, sådan
> soom software er det idag. Disse produkter findes der ikke en samlet
> fortegnelse over, på samme måde som der gør over patenter.

Confirmed by Pawlo et Pawal:
sid 13, ref 53

"PRV genomför enligt uppgift lämnad på IT-kommissionens
seminarium per den 28 maj 2001 inga undersökningar på Internet av rädsla
för att oavsiktligt sprida information om sökta patent."
http://www.algonet.se/~mpawlo/itkpatentmippw/patent.pdf


> 
> *Hvad kan så patenteres ?*
> 
> I USA har det i flere år været muligt at udtage patenter på
> "computerimplementerede opfindelser", hvorfor vi kan bruge
> erfaringerne herfra, til at vurdere hvad det er som vil kunne
> pateneres ifølge det foreslåede direktiv. 
> 
> I takt med at computere er blevet kraftigere og kraftigere, og
> internettet har bundet computere sammen, er det blevet både tekniskt
> muligt og helt naturligt, at implementere forretningsmetoder i
> software. Et af de mest kendte eksempler på et
> forretningsmetodepatent, er Amazon.com's "one-click"-patent, som er en
> metode til at gøre internethandel nem og bekvem for køberen. Denne
> metode er implementeret i den software der driver Amazon.com.
> 
> Et andet og nyere eksempel er udlejning af DVD-film over internettet.
> I princippet er der tale om postordresalg, men da der blev ansøgt om
> patentet i år 2000, har dette måske ikke været indlysende for den
> embedsmand der behandlede patentet.
> 
> Da man idag kan implementere næsten hvad som helst  i software, er der
> opstået en hel industri omkring udtagelse af disse patenter. De mange
> ansøgninger på patenter for "computerimplementerede opfindelser" her
> derfor medført, at udstederne har meget kort tid til at vurdere
> nyhedsværdien og opfinderhøjden af de ansøgte patenter. 
> 
> Beregninger har vist at i forhold til antallet af personer ansat i
> administration, og antallet af patenter der udstedes, er der mellem 2
> og 6 timer til at behandle en patentansøgning. Det siger sig selv, at
> det på denne tid ikke er muligt at lave en fyldestgørende
> undersøgelse, af hverken nyhedsværdi eller opfinderhøjde.

Ökonomisk analyse av franske patentkontoret hviser at det koster at
afslå patent og at kontoret tjener på at bevilje patent.

Det er sanskyldigvispå samme måde vid EPO (der er uhyggeligt rig).

> *Hvad er et patent egentlig ?*
> 
> Indehaveren af et patent tildeles et 20-årigt monopol på økonomisk
> udnyttelse af "opfindelsen" af samfundet. Det vil sige, at andre ikke
> må lave noget der gør det samme som patentindehaverens produkt, og
> sælge dette så længe patentet løber. Til gengæld for dette monopol,
> skal opfinderen offentliggøre opfindelsen, så den viden den indeholder
> kommer samfundet til gavn efter patentets udløb. 
> 
> Det er altså tale om en byttehandel imellem samfund og opfinder: For
> at tilskynde opfindere til at opfinde, garanteres de et tidsbegrænset
> monopol på at tjene penge på deres opfindelse - mod at opfindelsen
> stilles til rådighed for hele samfundet. Det er altså ikke for at
> beskytte producenter imod konkurrence, at man udsteder patenter, men
> for at samfundet kan få gavn af nye opfindelser.
> 
> Det ligger i ordet monopol at der er tale om en konkurrencefordel for
> indehaveren. <CHEK FOR FAKTA!!!>Konkurrencestyrelse herhjemme hed da
> også tidligere "monopoltilsynet".</CHECK>
> Monopoler er altså med til at begrænse den frie konkurrence, hvorfor
> samfundet har valgt at lave særlige love og regler om, at en
> virksomhed ikke må misbruge et evt. monopol det har opnået på
> markedet. Man har sågar set tilfælde på, at firmaer der har opnået en
> monopolstatus er blevet dømt til at blive splittet op i flere små
> selvstændige selskaber, for at sikre den frie konkurrence.
> 
> Det er derfor afgørende at statstildelte monopolet - som patenter -
> kun gives til opfindelser der både har nyhedsværdi og opfinderhøjde,
> samt indenfor områder hvor den økonomiske tilskyndelse er i form af
> muligheden for patent er nødvendig for at fremme udviklingen af nye
> opfindelser. Dvs. områder hvor opfinderne ikke uden at få tildelt et
> monopol på den økonomiske udnyttelse, kan hente deres investering
> hjem. Et sådant område er f.eks. medicin,hvor det typisk tager mellem
> 10 og 20 år at udvikle et nyt præperat.
> 
> *Hvordan rammer det mig ?*
> 
> Såfremt det bliver muligt at udtage patenter på computerimplementerede
> opfindelser i EU, vil de patenter der allerede er udstedt i USA, også
> blive gyldige indenfor EU. Det betyder f.eks., at internetforretninger
> kan tvinges til at betale licens til de amerikanske selskaber der idag
> har patent på deres forretningsmetoder, såfremt disse implementeres i
> software.
> 
> Det siger sig selv at de europæiske internetforretninger kun vil ha'
> et sted at sende regningen hen, nemlig til deres kunder, i form af en
> merpris på deres varer.
> 
> De amerikanske patentejere kan også vælge helt at forbyde konkurrenter
> at operere på internettet, såfremt de baserer sig på en patenteret
> forretningsmetode.
> 
> Da USA har udstedt patenter i mange år, og det som nævnt er blevet en
> helt ny industri, at eje patenter og opkræve licensafgifter for disse,
> er der meget lille chance for, at nogle europæiske virksomheder vil
> kunne konkurrere med de amerikanske patentholdere.
> 
> *Hvordan rammer det samfundet ?*
> 
> Retspraksis:
> I lyset af at langt størstedelen af patenterede computerimplementerede
> opfindelser idag må anses for ikke at være blevet tilstrækkeligt
> undersøgt for nyhedsværdi og opfinderhøjde, er det aldeles urimeligt
> at europæiske internetforretninger og disses kunder, underlægges et
> marked bestående af konkurrenceforvridende monopoler.
> 
> Da amerikansk retspraksis, til forskel fra europa's, for en stor del
> bygger på  domstolsafgørelser,  så er det praksis at et patents
> gyldighed skal afgøres af en domstol. Dvs. at selvom et udstedt patent
> åbentlyst hverken har nyhedsværdi eller opfinderhøjde, er det
> alligevel gyldigt indtil det bliver underkendt af en domstol. Det
> tager typisk langt over ti år at gennemføre en sådan retssag, og i den
> tid sagen kører, kan patentindehaveren altså lovligt udnytte det
> tildelte monopol.
> 
> Selvom det skulle vise sig at et udstedt patent både har haft
> nyhedsværdi og opfinderhøjde da det blev udstedt, kan det diskuteres
> om "computerimplementerede opfindelser" ikke ville blive udviklet i
> samme hast som idag, hvis ikke det var muligt for udviklerne at udtage
> patenter. F.eks. ejede Microsoft ikke nogle patenter før 1993, og det
> er vel de færreste der vil påstå, at de ikke allerede på det tidspunkt
> havde opnået stor succes som softwareproducent, udelukkende ved at
> beskytte sine produkter via ophavsret.
> 
> Software:
> I de senere år har vi set en rivende udvikling af software der kan
> afvikles på computere. Udover de traditionelle producenter, er der
> desuden opstået en helt ny type producenter, af software der kan
> afvikles på computere, nemlig udviklere af såkaldt "Open Source
> software". Open Source programmer er speciele ved, at de ikke ejes af
> en enkelt producent, men af alle udviklerne af programmet, og at alle
> kan udvikle på det - og dermed blive "med-ejere" af det.
> 
> Dette "delte ejerskab" opnås via den eksisterende ophavsret, hvor der
> kan være flere udviklere af et program, som får rettigheder til det,
> ligeseom når flere musikere sammen komponerer et stykke musik.
> 
> Både patenter og ophavsret er i juridisk forstand forskellige former
> for såkaldt "eneret". Andre former for eneretter er
> brugstypebeskyttelse og registrerede varemærker. Patenter er den
> juridisk stærkeste form for eneretsbeskyttelse samfundet kan tildele.
> Derfor står patenter juridisk "over" ophavsret. Da patentudstederne
> som sagt kun undersøger om en ansøgning på et patent er beskrevet i
> eksisterende patentlitteratur, og da ophavsretsbeskyttet software der
> kan afvikles på en computer ikke er opført her, vil patentudstederne
> altså risikere at udstede patenter på eksisterende software der kan
> afvikles på en computer, herunder på Open Source software. Dette vil
> naturligvis ha' en for samfundet negativ indflydelse på omfanget og
> udvalget af software der kan afvikles på en computer, der bringes på
> markedet totalt set, med et ulige og monopoliseret marked til følge.
> 
> Digital infrastruktur:
> I fremtiden vil en stor del af samfundet infrastruktur og
> kommunikation ske gennem digitale medier og Internettet. Hvis ikke
> samfundet sikrer anvendelsen af åbne standarder vil der hurtigt ske
> monopol-dannelse og adgangen til en stor del af samfundets
> infrastruktur vil da være betinget af disse monpoler og om man er
> kunde hos dem. I praksis vil man som borger opleve at skulle betale
> "skat" til bestemte multinationale firmaer for at kunne deltage i det
> digitale samfund.
> 
> Dette vil danne skel i samfundet og specielt være til byrde for 3.
> verdenslande, der vil blive totalt afhængige af den vestlige verden,
> der (med USA i spidsen) har et stort forspring m.h.t. til udvikling og
> patentering af software.
> 
> At tillade patentering af software og især protokoller og
> dokumentformater vil være et direkte skridt i den forkerte retning.
> Enhver protokol eller dokument/fil-format, der indeholder patenteret 
> teknologi vil være ubrugelig for den digitale infrastruktur.
> 
> Bahktiar Mikhak, forsker hos MIT's Media Lab siger i en nylig artikel
> i Ingeniøren[1]:
> »At sørge for at holde standarder åbne er en stor udfordring. Det er
> afgørende, at det ikke er muligt at patentere andet end ganske få og
> afgørende opfindelser. I den sammenhæng er fortsat udbredelse af Open
> Source-software i IT-verdenen absolut nødvendig. Det nytter ikke at
> have lukkede proprietære løsninger, og økonomisk kan det sagtens hænge
> sammen at arbejde med fri software. Men kampen for åbne standarder
> bliver hård,«
> 
> *Konklussion*
> 
> Foreningen DigitalForbruger Danmark anbefaler de danske politikere at
> stemme nej til det foreslåede direktiv om computerimplementerede
> opfindelser, og til via EU at igangssætte arbejde i Wipo der kan
> harmonisere de amerikanske eneretslove med Europa's, for at tilpasse
> eneretslovene til det digitale samfund på en måde der er bæredygtig
> for hele det globale samfund, med plads til det frie initiativ og et
> marked der baeseres på en sund og fri konkurrence.
> 
> 
> DigitalForbruger Danmark
> Http://www.digitalforbruger.dk
> 
> 
> 
> [1] http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030606/IT/106130001
> 
> 
> -oOo-
> 
> Vil SSLUG evt. være medunderskrivere hvis DFD sender ovenstående ud ?
> 
> Hilsen,
> Erik L
> 
> sslug-itpolitik er, som SSLUGs øvrige emaillister, et frit debatforum 
> hvor hvert enkelt medlem er ansvarlig for sine egne indlæg. Indlæg
> #13581
> 
>