[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [ITPOLITIK] Om google - lidt tanker om freenet?



"Mads Bondo Dydensborg" <sslug@sslug> wrote in message
news:sslug@sslug
>
> Hvis du kan indse at nogen kan have behov for at få informationer uden
at
> kunne blive stillet til ansvar, hvorfor kan du så ikke se at nogen kan
> have behov for at _give_ informationer uden at blive stillet til
ansvar?
>
Det kan jeg da sagtens indse. Jeg kan også sagtens indse, at du kan
ønske at give de personer den anonymitet, der skal til for at de tør
ytre sig. Det springende punkt er ordet give.
I min opfattelse betyder det, at du overtager ansvaret for deres
udtalelser, på same måde som avisen der bruger anonyme kilder. Med
freenet giver du noget du ikke har, og derfor heller ikke har nogen ret
til at give bort til andre, og det er det jeg holder dig ansvarlig for.

Det jeg ikke kan indse er, at du skal give alle anonymitetens frihed for
at kunne give den til de, du mener har behov for den. Jeg forlanger ikke
på nogen måde, at du skal cencurere budskaberne du vælger at lade folk
fremkomme anonymt med, men jeg forlanger, at du skal kende dem, hvis
identitet du aktivt er med til at skjule, og at du skal vedstå dig dette
ansvar.

"Freenet is free software designed to ensure true freedom of
communication over the Internet. It allows anybody to publish and read
information with complete anonymity."

Hvad er det i den programerklæring, jeg ikke har forstået, når jeg
påstår, at det er et foretagende, som tillader enhver at ytre hvad som
helst uden at skulle stå til ansvar?
Hvis ytringer er så uskadelige og ligegyldige, som du skrev i et
tidligere indlæg, hvorfor så ulejlige sig med at give dem videre?

Jeg forsøgte i mit indlæg at illustrere, at ytringer ikke bare er ord,
men at de kan bruges som stærke våben på en ond og destruktiv måde.

Da en tilfældig fransk skuespillerinde udtalte sin mening om babysæler,
blev hele det Grønlandske samfund ramt på deres eksistensgrundlag af
hendes ord på trods af, at ingen Grøndlænder kunne drømme om at slagte
en babysæl, hvad skulle han så leve af resten af året.

Da Shell ville destruere deres udtjente boreplatform på den mindst
forurenende måde blev de ramt af ord. Ordene var usande, Greenpeace og
andre løj, og talte mod bedre vidende, men jeg indrømmer gerne, at jeg
også faldt for den kampagne.

Jeg behøver i mit eksempel ikke at overbevise en eneste af Maling & co's
kunder om, at jeg har ret. Hvis jeg kan spille på direktørens frygt for
de mulige ødelæggelser, og ad den vej få ham til at fyre dig, har jeg
opnået hvad jeg ville, det er jo netop kernen i det hele. Og jeg har
gjort det med ytringer, og ytringer alene - den slags ytringer, som du
ikke helt vidste om du troede på kunne have nogen magt.

Hvem eller hvad er det, der giver nogen ret til at fritage mig fra
ansvaret for at ødelægge andre med mine ytringer?
Jeg er ikke forfulgt eller undertrykt af et diktatur.
Jeg er ikke truet af noget som helst.
Jeg er bare et dumt svin, som en eller anden freeenet-ejer har givet fri
adgang til at være ond, uden at nogen kan holde mig ansvarlig.
Hvem giver nogen den alviden som tillader dem at sige, at min ondskab
ikke gør noget, at sikkert ingen vil tro det jeg siger, og at mine
ansvarsfri ytringer derfor er uden betydning.

Hvis _du_ er offeret for min ondskab, vil du da stadig mene, at det er
helt OK, at du blev ofret i den gode sags tjeneste, eller ville du ønske
dig tilbage til de gode gamle dage, hvor der ingen "pæne og gode
forkæmpere for de undertryktes rettigheder" var til at hjælpe mig med at
skade dig?

Der har været mange eksempler på tilfælde, hvor anonymiteten skulle
tjene til at fremme sager, som jeg også sympatiserer med. Faktisk kan
jeg ikke lige komme på et eneste af eksemplerne, jeg stiller mig totalt
afvisende for.

Men hvem er det, der kan tillade sig at betragte de, der bliver ødelagt
af samme "frihed i den gode sags tjeneste", som noget _man_ er villige
til at risikere?
De risikerer noget der er andres, og som de ingen form for ret har til
at risikere, eller for nu at sætte navne på, NN giver Erling fri adgang
til at forfølge og ødelægge Mads. Havde jeg skullet stå ved mine
ytringer, var jeg jo bare blever forfulgt af dette grusomme
undertrykkende samfund, vi lever i, og det ansvar mener NN at han har
ret til at fritage mig for på din bekostning. NN mener naturligvis ikke
sådan lige ud, at jeg er i min gode ret til at ødelægge dit liv. Han har
bare givet mig ansvarsfriheden til at gøre det.

Det er kendetegnende for alle de positive tilkendegivelser og eksempler,
at de drejer sig om noget konkret, noget man kan forholde sig til og
lade sig rive med af.
Desværre er det også en kendsgerning, at de negative sider jeg har
påpeget blot bliver affærdiget som noget man må tage med, noget ingen
rigtigt ville tro på alligevel osv.

Jeg vil fastholde, at enhver der sætter en freenetserver op er ansvarlig
for indholdet af alt, hvad der går igennem den. De pådrager sig dette
ansvar ved bevidst at tillade anonymitet for alle, gode som onde, ofre
som bødler.
Jeg nægter at anerkende, at det at give alle anonym adgang til at
_modtage_ alle informationer kan hverken undskylde eller forsvare, at
man giver ondskaben frit løb, og det er præcist hvad freenet står for.
Det er en bevidst og aktiv handling i ondskabens tjeneste og godhedens
navn at sætte en freenet server op på sin maskine.
____
Leksikalt:
Populisme: se
http://freenetproject.org/cgi-bin/twiki/view/Main/FAQ#OurFavoriteQuestio
n




 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *