[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.2



SSLUG/swpat.dk's høringssvar kan læses på
http://www.softwarepatenter.dk/eneret.html

Jeg foreslår det samtidigt sendes som et åbent brev til
journalister, fordi vi samtidigt kan få DKPTOs forsikrings-
konceptet kritiseret offentligt, fordi det er en gang
økonomisk makværk, som Erhvervsministeren syntes skal
introduceres i hele EU for at løse alle de små virksomheders
problemer med patenter.

Undlad venligst at spille tid med stavefejl, og
koncentrer på indholdsfejl istedet, når indeholdet
er på plads kan vi bekymre os om detaljerne!

Debat punkter jeg syntes er vigtige er:


* patenter og SMV

Microsoft eksempel på virksomhed der har udnyttet patenter
Bill Gates citat.


Kære Økonomi- og Ervhvervsministerium

<Anne omformuler følgende til godt kancelli sprog, med udgangspunkt
i brevet du fik. Tak for henvendelse, følgende er emner vi mener
er vigtige at debatere samt vores rationale herfor:
>




* opgør med patendogmatik.

Patentdogmatik er når patenter i videnssamfundet rationaliseres
med at patenter virkede i det industrielle samfund.

Den primære forskellen er det nye paradigme for udvikling af viden
der er karakteriseret ved kumulativ sekventiel, komplimentær innovation,
dvs. en innovations process hvor viden skabes ved at forbedre og kombinere
eksisterende viden, hvor der er en sekvens af skridt i viden, og hvor
mange virksomheder gør dette parallelt.

Denne modus for vidensproduktion (som er nært beslægtet med den måde
viden produceres inden for naturvidenskab) er den relevante for
videnssamfundet. Bessen og Maskins dynamisk patentteori forklarer
hvorfor patenter inden for dette moderne paradigme for innovation
virker hæmmende.

Til sammenligning er det statiske paradime hvor patenter virker
som incitament til innovation ved at forhindre imitation forkert
i videnssamfundet. Den væstentligste årsag er at når innovation
udvikles cumulativt, dvs. ved at forbedre eksisterenede viden, så
risikere en innovator at skulle betale for licens til gamle innovationer.
Som Newton forklarede: "Hvis jeg har set længrer, så er det fordi
jeg har stået på skulderene af giganter", hvis han skulle havde
betalt for at bruge denne viden, så skulle Newton istedet bære
vægten af giganterne! Det er indlysende at innovation hæmmes i
dette tilfælde.

En årsag til at immitation (ide tyve i ministerens sprogbrug) ikke
altid er noget problem for innovationen, er hvis udviklingen sker
så hurtigt at imitationsprodukter vil være en innovations generation
forældet når de markedsføres, og de vil derfor ikke kunne konkurrer
med den nyeste generation af innovationer. Det er samfundsmæssigt
optimalt med den sunde kapitalistiske konkurrence sådan en situation
skaber, fordi mister den innovative bølgebrydende virksomhed 
pusten, så er der altid andre virksomheder til at bære faklen
vidrer. Hvis den bølgebrydende virksomhed får et monopol imod
konkurrenterne, så kan de hvile på laurbærene, og innovationen
hæmmes. Software er for eksempel et område hvor innovationen går
så hurtigt at produktet kan være på markedet, før patentansøgningen
er kommet halvvejs i systemet.

Skal patentsystemet være relevant i videnssamfundet må det empirisk
økonomisk med basis i nutidens økonomiske forhold kunne gøre rede
for dets eksistensberetiggelse. Det hjælper ikke at forblive
fast forankret i industrialderens statiske patentparadigme.


* opgør med patentgeneralisering

Ideen om at patenter virker ens på alle områder er lige så
fornuftsstridig, som ideen om at samme størrelse højresko passer
til alle fødder. Økonomien for udvikling, produktion, afprøvning,
distribution, salg og imitation af lægemidler, e-handel, kemiske
produkter software og genteknologi er alle vidt forskellige, og
fordi patenter virker som incitament til innovation for lægemidler
og kemiske produkter følger det ikke automatisk at det kan
generaliseres til andre områder.

En væsentlig parameter er formodeligt forholdet mellem patent og
produkt. Et kemisk eller farmaceutisk produkt kan beskyttes af et
eller få patenter. Derimod kan et software produkt være dækket af
hundrede eller tusindevis af patenter, fordi patenterne dækker
funktioner og software produkter består af kombinationen af et
meget stort antal funktioner, på den anden side kan et
forretningsmetode patent dækket mange forskellige metoder.

Et softwareprodukt kan f.eks. bestå af 100 patenterbare funktioner.
Virksomheden, der udvikler softwaren, har måske udtaget 10 af disse,
mens 4 andre virksomheder har også 10 patenter hver, fordi de
samtidigt bruger disse funktioner i egne produkter. I dette realistiske
eksempel vil alle altså krænke patenter, og ingen kan markedsføre
produkter uden at licensere patenter fra de andre. Massiv krydslicensering
af patentporteføljer er nødventig før softwareproduktet kan markedsføres.

Hvis en virksomhed har mange patenter, har den meget at krydslicensere
med, og derfor reduceres udgifter til de patent licenser der er nødventige
for at markedsføre produkter. Patenter er krydslicenseringskapital, og
der er stor risiko for at der opstår patentkapløb for at opnå mest
krydslicenseringskapital, ligesom der er set i USA.

Hvad er værdien af virksomhedens 10 patenter? Hvor meget venture kapital
kan de få på basis af deres 10 patenter? Hvor meget forhindrer 
patenterne "ide-tyve"?

Disse spørgsmål kan ikke besvares med mindre  hele konteksten af de
andre virksomhederspatenter tages med, og hvor stort overlap der er
mellem krænkelse af hinandens patenter, og derfor hvor stor villighed
der er til krydslicensering iforhold til det dyrer alternativ at opkøbe
licenser. Virksomheder, der ejer patenter men ikke markedsfører produktet,
kan således kræve høje licenser og har ikke have noget incitament til
krydslicensering, dvs. de vil være patentsnyltere. 

Softwarepatenter er komplekse størrelser, og simple generelle
konklusioner er blot simple illusioner.


* samfundsmæssige aspekter af softwarepatenter

Ved "vækst, velfærd og patenter" (28 okt. 2002) udtalte 
erhvervsministeren: "Og når nye brancher vokser frem, så skal
systemet også kunne imødekomme deres behov for at beskytte
innovationer. Det gælder fx software. Patentsystemet skal
kunne udvikle sig i takt med markedets behov." 

Minsteren fokuseret på den beskyttelse patent monopoler udgør.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på at patenter kun giver
mulighed fra at udelukke andre i at anvende en opfindelse, det
betyder ikke at virksomheden selv har ret til at sælge et
produkt, som for eksempel i software eksemplet ovenover.

Patentsystemet skal kunne udvikle sig i takt med samfundets
behov. Hvis patentmonopoler hæmmer innovation i samfundet,
så er det i samfundets interesse at undgå disse monopoler.
Det er jo vigtigt at huske at monopoler skaber ekstra udgifter
som samfundet betaler. Hvis denne indirekte samfundsudgift
leder til ekstra innovation så kan det være økonomisk
rationelt med patenter, men hvis monopolerne samtidigt hæmmer
innovationen, så er det en økonomisk uansvarlig politik.

Ministeren og Patentsystemet bør kunne økonomisk rationalisere
hvorfor softwarepatenter er samfundsøkonomisk fordelagtige,
ellers er der mere billige former for subsidier der virker
fremmende for innovation.

Informationssamfundet er baseret på softwarefunktioner. Software er
nødventigt for skabelse, distribution, behandling og fremvisning af
information. Patenter på software kan således hæmme standarder for
informationsudveksling og derfor interoperativitet. I værste fald er
softwarepatenter skyld i en balkanisering af standarder i
informationssamfundet. Et særligt problem er informationsudveksling
mellem stater fordi forskellige patenter der gælder i forskellige lande,
forskellige teknikker for digital signatur er for eksempel patenteret
i visse Europæiske lande.


Software er et værktøj der bruges til forskning og vidensproduktion.
Patenteres værktøj hæmmes forskning. Patenter på software betyder
derfor effektivt patenter på alt hvad der kan udtrykkes og anvendes
ved hjælp af software. Mange naturvidenskabelige teorier er så
komplekse at de kun kan udregnes ved hjælp af en computer. Selvom
patentlov forhindrer at teorier kan patenteres, så betyder et patent
på software der udregner teorien at licens kræves for at bruge 
teorien. Alle patentlovens undtagelser underministeres således ved
at computer implementationer bliver patenterbare, selvom ideen 
isoleret set ikke er patenterbar.

I "vækst, velfærd og patenter" talen udtalte misteren "Patentsystemet
er en vigtig forudsætning for vækst og velfærd." til dette kan vi
kun sige: Vis os det samfundsøkonomiske regnskab, der underbygger
dette udsagn.


* patenter og Open Source

Open Source udvikling skades af patenter. Open Source udviklere
har ikke økonomi til at undersøge om den software de laver 
krænker patenter, og ingen mulighed for at licensere patenter.
Da små udviklere typisk distribuere på ikke kommerciel basis kan
patenthavere kun få penge fra kommercielle distributører af Open
Source samt deres kunder. Patenter hindrer derved en reel
ligevægtig konkurrence mellem Open Source og leverandørejet
software. Open Source kan konkurrere på kvalitet, men ikke på
antallet af patenter.

Det er ikke økonomisk rationelt for en Open Source distributør at checke
de mange linier kode for patentkrænkelser. Det betyder at en Open Source
distributør ikke kan garentere kunder at de ikke senere rammes
af patentlicenskrav. I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere
at Microsoft ikke giver sådan en garenti, men at Microsoft har nok
penge og patenter til effektivt at kunne beskytte kunderne igennem
krydslicensering fra egne patentportefølje.

Hvis regeringen går ind for softwarepatenter, bør regeringen samtidigt
tage det økonomiske ansvaret af dette valg, og fjerne klausulen fra
statens standard kontrakt således at staten tager ansvaret for krænkelse
af patenter i Open Source produkter.

De økonomiske fordele ved at bruge Open Source sammenlignet
med leverandørejet software, burde samtidigt opveje udgifter staten
skal betale til patentlicenser, og som Erhvervsministeren skriver så
har patentdirektivet ikke nogle væsentlige samfundsøkonomiske 
konsekvenser.

Et ofte hørt argument for patenter ifht. til Open Source udvikling
er at de mange tusinde udstedte softwarepatenter ikke har været
umuliggjort Open Source udvikling. Et problem med argumentet er at
der indtil fornyeligt ikke har været en reel konkurrence mellem
Open Source og levandørejet software. 

I en fornyeligt lækket dokument fra Microsoft blev det gjort klart
at patenter var en af de strategier Microsoft kunne bruge til at
forhindre konkurrence fra Open Source. Microsoft har allerede 
tilbagehold patent licenser specifikt programmer under Open Source
licens. I tilfældet var det Samba produktet. Samba software samt
en Linux server kan fuldstændigt erstatte Windows print- og
fildelings funktioner i et netværk.


* Forholdet mellem innovation commons og eneret

En innovation common (på dansk innovations fælled) er en
platform, der er fri og kan bruges som basis for innovationer,
uden at disse innovationer kontrolleres af nogle - heraf
fælled. Oprindeligt er en fælled er et område der ikke ejes
af nogle, og hvor alle kan lade kvæg græsse. Problemet med
en fælled er at den kan overgræsses, hvorfor den mister sin
værdi, dette er hvad Hardin omtalte som "tragedy of the commons".
En fælled kan forbruges, derfor er kvotaer eller ejerskab
nødventigt for en samfundsmæssig optimal udnyttelse af ressourcen.

Infrastruktur som internettet, standarder og  Open Source udgør
alle eksempler på innovation commons, gen sekvensdata fra 
HUGO - The Human Genome Project. De er alle er karakteriseret
ved at en innovator kan bruge dem som platform for innovation,
uden at skulle betale skat eller licens for brugen, og uden at
brugen kan kontrolleres. De er også eksempler på en fælled der
ikke kan forbruges. Faktisk bliver værdien større af dem jo 
mere de forbruges pga. netværkseffekter.

For en samfundsmæssig optimal udnyttelse af internettet, standarder
og Open Source er det nødventigt at sikre at der ikke findes
kvotaer, licenser eller andre kunstige begrænsninger for deres
forbrug. Fordi dette vil lede til en samfundsmæssig suboptimal
udnyttelse af de ressourcer i den økonomiske litteratur kaldes
dette "tragedy of the anti-commons".

Det er således vigtigt med debat omkring hvilke innovation
commons der findes, hvordan de skabes, udnyttes og beskyttes.



* objektiv definition af teknisk begrebet

Sproglig udvikling af teknisk betyder at begrebet idag ikke har nogen
mening.  Det er "teknisk" for små børn at snørre deres sko, men 
det samme begreb går igen i EU-direktivet om softwarepatenter og
i patentloven. Dette er et problem fordi patentering af ikke-tekniske
opfindelser er således blot et spørgsmål om kreativ formulering
af patentansøgningen. Fordi "teknisk" er den eneste betingelser
der skelner patenterbare fra ikke patenterbare opfindelser, er det
vigtig med en klar og gennemsigtig definition, for at sikre
forudsigelighed og gennemsigtighed af patensystemet.

Det er også vigtigt at definere et teknisk begreb, så samfundet
undgår patentmonopoler på funktioner der er essentielle for
informationsammfundet og dets udvikling. F.eks. patenter på
forretningsmetoder, sociale funktioner (f.eks. afstemninger og
undervisningsmetoder) og patenter på internettet og standarder.

En fornuftig teknisk definition kunne være anvendelsen af
naturvidenskabelig viden. Til forskel fra datalogi og matematik
skabes naturvidenskabelig viden igennem eksperimenter med 
naturkræfter. Matematisk og datalogisk viden skabes deduktivt,
dvs. teorier er opdagelser og ikke opfindelser, fordi når man
har valgt sine matematiske aksiomer, så forudbestemmer det
automatisk om en teori er sand, falsk eller ubeviselig. På 
samme måde er en algoritme en opdagelse, fordi når sproget er
skabt er det blot et spørgsmål om at opdage algoritmen, og
den process hvorved algoritmer opdages er den samme som 
matematiske teoremer nemmeligt ved deduktion og ikke igennem
serier af eksperimenter. Inden for den teoretiske datalogi/
meta-matematik kan det vises at dette ikke blot er en 
analogi, men at at matematiske teoremer og datalogiske
programmer er det samme (det er den såkaldte Curry-Howard isomorfi).

Ligesom matematik og software er gener også opdagelser, genet
findes jo før at opdager det. En definition af teknisk
begrebet vil skabe en forskel mellem opdagelse og opfindelse, og
således samtidigt være løsningen til debatten omkring patenter på gener.
Eller sagt på en anden måde, manglen på et teknisk begreb inden
for patentpraksis er årsagen til problemerne med patenter på gener
og software.

Det er også vigtig at definitionen er robus over for juridisk salami
taktik. Således at det i fremtiden ikke bliver nødventigt at
harmonisere fordi patentpraksis divergere, pga. et manglende 
teknisk begreb.

Ifølge TRIPS skal patenter kunne gives til alle tekniske opfindelser,
TRIPS er designet til farmaceutisk og bioteknologisk industri og kræver
at patentlevetiden skal være 20år. TRIPS umuliggør således en tilpasning
af patentsystemet til karakteristiske effekter på forskellige områder,
f.eks. er 20 år et tilsvarende antal af software generationer.
Når valget står mellem ikke at patentere eller at udstede patenter
der gælder op til 20 år, så bør et forsigtighedsprincip sikre at
patenter ikke udstedes, og derfor at teknisk begrebet defineres så
dette ikke krænker TRIPS.

EUs softwarepatent direktiv definiere software som teknologi, det
giver ikke mening at kalde et program der udskriver 7 tabellen 
for teknologi. Teknologi der ifølge TRIPS skal kunne patenteres
i op til 20 år (hvis det har nyhedsværdi og opfindelseshøjde). 



* Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet

Ministeren har i sit svar til erhvervsudvalget nægtet at definere
direktivets "teknisk bidrag" begreb. Ministeren svaret at begrebet
var veletableret i EPOs praksis, og i grundnotatet har ministeren
ligeledes givet udtryk for at financielle beregninger ikke var
tekniske. EPO har dog udstedt en række patenter på financielle
beregninger, som vi inkluderede i vores høringssvar til ministeriet.
I den næste version af grundnotatet var det nu tekstbehandling ikke
var teknisk, men EPO har dog også udstedt en række patenter på
tekstbehandling.

Ministerens udsagn i grundnotatet og svar til erhvervsudvalget
er formodeligt ikke en bevist misvejledning fra ministerens side,
men skyldes at ministerne formodeligt ikke har forstået at EPOs
praksis er baseret på et udefineret teknisk begreb. Om denne
praksis er veletableret er et spørgsmål, men en harmoniseringsdirektivet
ville sandsyneligvis ikke være nødventigt hvis teknisk begrebet var
veldefineret.

Ministeren kan således ikke konkludere at specielle områder som
financielle patenter eller forretningsmetode patenter ikke er tekniske
på basis af et udefineret teknisk begreb, lige så lidt som ministeren
kan konkludere noget om farven på kejserens nye klæder.

Vi ønsker en reel og oplyst debat omkring hvilke softwarefunktioner,
der ikke kan patenteres ifølge direktivet. En måde at løse dette på
vil være at formulere en patentportefølge på en 100 relevante
softwarepatenter, halvdelen der er udstedt af EPO og halvdelen
ansøgninger der EPO har afvist at udstede pga. mangel af "teknisk bidrag".

Eksempler i portefølgen kan f.eks. være digital signature,
forretningsmetoder, computerbaseret undervisning, patenter på
financielle beregninger og tekstbehandling, og patenter på internet
baseret afstemninger. 

<ERIK hvor meget kan vi bruge af FFIIs portefølje?>

Formålet med portefølgen er at sammenligne og konkretisere den
nuværende EPO praksis med den praksis direktivet ligger op til.
Denne patentportefølge definere også et fikspunkt, der kan bruges
til at løbende at monitorere EPOs patentpraksis.




* kvalitet af patenter

opfindelseshøjde er middelmådig
opfindelsesbredde er stor
nyhedsværdi er tilsynelande

Patentermonopoler bør ikke udstedes for ideer, der ville
være fundet på selv uden patenter, ellers betaler samfundet
dyrt for opfindelser det kunne få gratis.

Hvordan kan patensystemet justeres således at det sikres at
udstedte patenter har en samfundsøkonomisk værdi, og at 
trivielle patenter på gamle ideer ikke er så brede at en
masse virksomheder krænker dem. 


* økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback justering af praksis

Hvis patent systemet skal være relevant i videnssamfundet, kræver
det at der skabes en relation mellem økonomisk viden der empirisk
undersøger konksekvenser, og den lukkede præcedens-baseret patent praksis.

Det for eksempel klart at den juridiske diskussionen om EPOs fortolkning
af hvad der udgør "software as such" en meningsløs retorisk øvelse, når
den økonomiske litteratur tyder på at patenter på software hæmmer
innovation, og at softwarepatenter derfor er i modstrid med
patentsystemets økonomiske rationale som incitament til innovation.

Det er nødventigt at skabe et uafhængigt kontrollerende feedback
kredsløb, der løbende kan systematisk overvåge patenters
samfundsøkonomiske konsekvenser, og korrigere patentpraksis på
forskellige områder for at undgå varige skader, f.eks. ved en
løbende justering af opfindelseshøjde og opfindelsesbredde. 

Dette kan ikke overlades til patentsystemet, der i de sidste hundrede
år ikke har udvist en særlig stor interesse for de samfundsmæssige
konsekvenser af de patentmonopoler de har udstedt, som derfor ikke
har den økonomiske kompletance til at udføre sådan en undersøgelse,
og i hvis økonomiske interesse det er at øge området hvor patenter
kan udstedes, og derfor patentkontorenes indtjeningen.

EU kommissionens patentdirektiv foreslår at der efter 3 år
undersøges hvilke konvekvenser direktivet har haft. Dette er et skridt
i den rigtige retning, men da hverken direktivet eller kommissionens
forudarbejde indeholder andet end en overfladisk diskussion af de
samfundsøkonomiske konsekvenser af softwarepatenter, syntes det klart
at kommissionen ikke er kompetent til at udføre sådan en overvågning. 


* uafhængig økonomisk analyse af juridiske ændringer af patentsystemet
  såsom forsikringsordning, softwaredirektivet og community patentet
  

I Erhvervsministeren tale ved "vækst, velfærd og patenter" tale
omtaler ministeren en europæisk forsikringsordning, der vil give
SMV penge til at sagsøge for patentkrænkelse. Vi er glade for
at ministerne har indset at der er problemer med patenter, at
SMVr ikke har økonomi til at sagsøge er dog et af en lang række
af problemer.


Hvis ministerens inspiration er patentkontorets rapport "Economic
Consequences of Legal Expense Insourance for patents" så er det
ved en kursorisk læsning klart at denne rapport er lider af
den patentdogmatiske og generaliserende holdning vi kritisere
ovenover.

En kursorisk gennemlæsning viser at rapporten sætte lighed
mellem forskning og udvikling og antallet af patenter. Økonomer
ved at antallet af udstedte patenter ikke er noget godt mål for 
mængden af forskning og udvikling der er fortaget. Af samme
årsag er det ikke målet at øge antallet af udstedte patenter
(som er målet med forsikringsordningen), det rigtige mål er
naturligvis at øge mængden af forskning og udvikling. 
Det er vigtigt ikke at tage fejl af årsag og effekt.

Rapporten hævter at små og mellemstore virksomheder (SMV) laver
mindre udvikling end store virksomheder. Vi vil gerne vide om
denne konklusion stadig er sand når man husker at der er mange
gange flere små virksomheder end store virksomheder, og når
innovationen måles på en mere fornuftig måde end antallet af
udtagne patenter. 

Rapporten hævter at patenter er incitament til innovation,
økonomisk teori samt empiriske erfaringer tyder på at det
modsatte er tilfældet for software. Rapporten hævter også at
værdien af et patent afhænger af om det krænkes, og kan øges
ved at virksomheden får juridiske omkostninger betalt af
forsikringsordningen. Vi har ovenover redegjort for at værdien
af softwarepatenter er en meget kompleks størrelse der 
bestemmes patenternes værdi som krydslicenseringskapital,
et patent kan ikke værdisættes isoleret set.

Rapporten nævner også at flere patenter vil betyde øget
spredning af viden i samfundet. Det er velkendt at 
programmører ikke læser patenter. Årsagen er formodeligt
at at patentsproget er tilpasset til jurister, og at det
tager længrer tid at finde, læse og forstå et patent, end
det tager en kompent programmør at implementere den samme
funktion uden "hjælp" fra patenter.

Det er således ikke svært at finde punkter hvor rapporten
er ude af trit med den samfundsmæssige udvikling, og specielt
økonomien af softwarepatenter som er det relevante sammenligningsgrundlag
for et videns- og informationssamfund. Rapporten kommer 100 år for sent
til at bruges i industrisamfundet, og har på formodeligt ikke nogen
relevans for informationssamfundet i lyset af ovenstående problemer.

Før Danmark eller EU går længrer i den retning foreslår vi
at forsikringsordningen bliver undersøgt af uafhængige
økonomiske eksperter (f.eks. B. Kahin, P. Holmes, P. Tang eller B. Dumont).
softwarepatenter.dk har allerede på eget initiativ taget kontakt til
de nævnte eksperter for at diskutere patentkontores forsikringsordning,
nedenstående er de tentative konklusioner.

Forsikringsordningen vil reducere barriere for at starte
en retssag, og vil alt andet lige øge transaktions udgifter for
patenter, f.eks. når staten subsidiere retssager baseret på
krænkelse af trivielle patenter, og risikoen for patentkapløb.

Forsikringsordning vil ikke løse problemer såsom:
kompleksitet af patentsystemet og dets praksis
Virksomheders udgifter til at checke for krænkelse (forudsætning for 
retssager)
retssager på basis af trivielle patenter pga. prima facia nyhedsværdi
virksomheders og samfundets udgifter til patentkapløb

Vi forventer således at en forsikringsordning vil være tilfordel for
jurister og patentkontoret, der formodeligt organisere ordningen.
Ordningen løser ikke de væsentlige problemer som SMV og samfundet
har med softwarepatenter, men vil istedet blot øge
samfundetsudgifterne til systemet markant.


En mere fornuftig forsikringsordning er en hvor SMV (og Open Source
udviklere og distributører) kan forsikre sig imod patentkrænkelse.
I en situation hvor der foreligger en trussel omkring patentkrænkelse
vil forsikringen give penge til at søge efter prior art, der kan
bruges til at invalidere patentet/patenter der trues med.

Da en stor del af softwarepatenter er ugyldige pga. prior art
så vil sådan en forsikringsordning løse en del af problemerne
ved udstedte trivielle patenter. Sådan en forsikringsordning
bør i sagens natur betales af patentansøgere ikke af samfundet,
derved reduceres virksomheders incitamenter til at udtage 
patenter, hvor de selv kender til prior art der invalidere
patentet.





referencer:

http://www.dkpto.dk/en/publications/reports/insurance/eco_con_patent_insurance.pdf

flere her.

http://opensource.org/halloween/halloween7.php
-- 
          Mvh. Carsten Svaneborg
       http://www.softwarepatenter.dk
 hvor fremtidens idemonopoler bekæmpes idag.


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *