Punkter forberedt til EU-Rådsmødet IM den 1.marts 2002

[Anne Østergaard <sslug@sslug>]

 Klip stammer fra Folketingets Europaudvalg:

Notater:

6. Fællesskabspatentet - KOM(2000)412
Resumé
Forordningsforslaget fra august 2000 tager sigte på at skabe et
effektivt
system til beskyttelse af patentrettigheder, som samtidigt er billigt og
let
tilgængeligt for brugerne af systemet. Det foreslås, at samtlige
EU-medlemsstater skal være dækket af én patentansøgning. Ifølge
forslaget
skal EF-patentsystemet i ansøgningsfasen bygge på det allerede
eksisterende
system etableret via Den Europæiske Patentkonvent ion (EPK). Det
foreslås,
at Den Europæiske Patentorganisation (EPO) skal udstede patenterne med
umiddelbar virkning for samtlige EU-medlemsstater. Patenterne skal
herefter
foreligge i deres helhed på ét af de tre EPO-proceduresprog (fransk,
tysk,
engelsk), og patentkravene på alle tre sprog. Efter patentmeddelelsen
skal
patentet reguleres efter de regler, der fastsættes i forordningen.
Til blandt andet at afgøre spørgsmål om EF-patenternes gyldighed og
krænkelse heraf, foreslår Kommissionen oprettelse af en ny retsinstans
benævnt "EF-retten for intellektuel ejendomsret", som skal have både
førsteinstans- og appelafdelinger. Endelig foreslår Kommissionen, at
samtlige gebyrer for EF-patenterne skal tilfalde EPO, til forskel fra i
dag,
hvor gebyrerne deles mellem de nationale patentmyndigheder og EPO. 
Vedtagelsen af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover
kræver forslaget om etablering af en enekompetent retsinstans en ændring
af
den danske retsplejelov.
På rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj
2001,
blev der opnået enighed om en fælles strategi for det videre arbejde
vedrørende sprogordningen, de nationale patentkontorers rolle,
domstolssystemet og gebyrsystemet. Under rådsmøderne den 26. november og
20.
december 2001 blev det forsøgt at opnå til enighed om en præcisering af
den
fælles strategi fra maj 2001, hvilket dog ikke lykkedes. 
                1. Baggrund og indhold
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 1. august 2000 et forordningsforslag om
EF-patentet, KOM(2000)412. 
Hjemmelen til forslaget er artikel 308 i Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab. Kravet til vedtagelse er enstemmighed. 
Forordningsforslaget blev fremsendt til medlemsstaterne den 25. august
2000
og blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (Indre Marked,
Forbruger
og
Turisme) den 28. september 2000. 
Forordningsforslaget var på rådsmøderne (Indre Marked, Forbruger og
Turisme)
den 30. november 2000, 12. marts 2001, 30.-31. maj 2001, 27. september,
26.
november 2001 og 20. december 2001 til drøftelse. På rådsmødet den 30 og
31.
maj 2001 blev der opnået enighed om iværksættelse af proceduren for
ændring
af Den Europæiske Patentkonvention. Derudover blev der vedtaget en
fælles
strategi (common appro ach) med en struktur for de kommende
forhandlinger.
Strategien fastlagde meget brede principper for EPO's rolle, de
nationale
patentkontorers rolle, sprogspørgsmålet, gebyrstrukturen og
domstolssystemet. 
Det lykkedes ikke under rådsmøderne den 26. november 2001og 20. december
2001 at nå til enighed om en konkretisering af den fælles strategi fra
maj
2001.
Indhold
Forslaget er udarbejdet på baggrund af henholdsvis Kommissionens grønbog
om
EF-patentet og det fremtidige europæiske patentsystem KOM(97)314 af 16.
juni
1997 og opfølgningen på grønbogen KOM(99)42 af 5. februar 1999.
Herudover
danner Aftalen om EF-patenter (1989) baggrund for en del af
forordningsforslagets bestemmelser.
Opnåelse af patentbeskyttelse kan i dag ske på to måder i Europa. Den
ene
måde er ved indlevering af en ansøgning til de nationale
patentmyndigheder,
hvorved der opnås et nationalt patent. Den anden mulighed er at søge om
et
europæisk patent via EPO, der forvalter EPK. Ansøgningen behandles og
patentet udstedes centralt af EPO. I ansøgningen udpeger ansøgeren de
medlemslande, som ansøgeren ønsker, at pate ntet skal have gyldighed i.
Når
et europæisk patent bliver meddelt, skal patentet i oversat form
fremsendes
til de udpegede nationale patentmyndigheder, og der skal betales et
publiceringsgebyr. Sker dette inden for de fastsatte frister, bliver det
europæiske patent gyldigt i det pågældende land, og har samme virkning
og
reguleres udfra samme nationale regler som de "rene" nationale patenter.
Retstvister afgøres af de nationale domstole med virkning for hvert e
nkelt
land. 
Det nuværende system er både langsommeligt og dyrt. Det er således
væsentligt dyrere at få patent i Europa end i Japan og USA.
Omkostningerne
til at forsvare patentet mod krænkelser, dvs. ved at anlægge retssager
ved
alle nationale domstole, kan endvidere være økonomisk uoverkommeligt for
små
og mellemstore virksomheder. 
Formålet med forordningsforslaget er at etablere et effektivt og billigt
EU-system med central udstedelse af patenter med umiddelbar virkning i
medlemslandene og en central domstol. Sigtet med dette er at fremme den
europæiske innovation og konkurrenceevne i forhold til især USA og
Japan. 
Enhedskarakter
EF-patentet skal have enhedskarakter, det vil sige, at det får samme
virkning for hele EU under ét. Det kan ligeledes kun erklæres ugyldigt,
begrænses, overdrages eller ophøre med virkning for hele området. Licens
kan
dog meddeles for de enkelte lande.
Regulering
I ansøgningsfasen vil patentansøgningen om et EF-patent være undergivet
reglerne og procedurerne i EPK, dog med respekt af den gældende EU-ret.
For
at skabe mulighed for, at EPO kan behandle ansøgninger om EF-patenter,
foreslås det, at Fællesskabet tiltræder EPK. EF-patentet vil efter
meddelelsen være reguleret af forordningens bestemmelser.
Sprog
I det nuværende EPK system skal patentet for at opnå gyldighed i de
enkelte
medlemsstater oversættes til medlemsstatens sprog. For at EF-patentet
skal
være økonomisk overkommeligt foreslås indført et sprogregime, som
adskiller
sig fra det, der findes i EPK-regi
Når EF-patentet er meddelt på ét af EPO proceduresprogene (engelsk, tysk
og
fransk), skal kravene (den del af patentet, der fastlægger beskyttelsens
omfang) ifølge forslaget oversættes til de to andre proceduresprog.
EF-patentets gyldighed skal således ikke være afhængig af oversættelse
af
patentet eller dele deraf til samtlige nationale sprog. 
Hvis der bliver anlagt sag mod en formodet krænker af et EF-patent, kan
yderligere oversættelse dog blive nødvendig. Som udgangspunkt formodes
en
påstået patentkrænker, der ikke har haft adgang til patentteksten på det
officielle sprog i den medlemsstat, hvor han har bopæl, ikke bevidst at
have
krænket patentet. Der er således en formodning for god tro, medmindre
ond
tro kan bevises. For at beskytte patentkrænkeren i god t ro, er det
foreslået, at patenthaveren ikke kan få tilkendt erstatning for den
periode,
der ligger forud for patentkrænkerens modtagelse af en oversættelse af
patentet.
Domstolssystemet
Ud fra argumentet om størst mulig retssikkerhed og ensartet retspraksis,
samt under hensyntagen til hensigten med at skabe et effektivt og
billigt
patentsystem, foreslår Kommissionen, at der oprettes et centraliseret og
specialiseret domstolssystem til behandling af patentsager. Kommissionen
foreslår konkret, at der oprettes en ny retsinstans benævnt "EF-retten
for
intellektuel ejendomsret", som skal omfatte både førsteinstans- og
appela
fdelinger.
Domstolen skal have enekompetence til at pådømme spørgsmål vedrørende et
EF-patents gyldighed og krænkelse, og domstolen skal have mulighed for
at
nedlægge fogedforbud, tilkende erstatning m.m. Hvis en sag om et
EF-patents
gyldighed anlægges ved en national domstol, indebærer enekompetencen, at
den
nationale domstol skal erklære sig for inkompetent og afvise sagen. De
nationale domstoles kompetence foreslås begræns et til sager vedrørende
retten til patentet eller aftalte licenser.
Med Nice-traktaten vil der i artikel 229a blive skabt hjemmel til, at
Rådet
ved enstemmighed kan vedtage bestemmelser med henblik på at tillægge
EF-Domstolen kompetence til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af
retsakter om enerettigheder, herunder patenter. Yderligere følger det af
bestemmelsen, at de nationale forfatningsmæssige procedurer vil skulle
følges til vedtagelsen af disse bestemmelser. Det skal bemærkes, at
Nice-traktaten først træder i kraft, når samtlige medlemsstater har
ratificeret den.
Kommissionens forslag bygger på den grundtanke, at domstolens 1. og 2.
instans er central. Under rådsmødet den 30. og 31. maj 2001 var der
enighed
om, at arbejdet med et fælles domstolssystem skal ske inden for rammerne
af
Nice-traktaten. Det har dog under de foreløbige drøftelser været
overvejet,
at den centrale 1. instans kan have en vis lokal tilstedeværelse
afhængig
af
antallet af sager i det pågældende omr åde, kompetencer m.m..
Gebyrer
Det foreslås i forordningsforslaget, at de årsgebyrer, som skal betales
for,
at patentet vedbliver at være i kraft, udelukkende tilfalder EPO. Dette
er
nyt i forhold til i dag, hvor indtægterne i forbindelse med europæisk
patentbeskyttelse deles ligeligt mellem det pågældende land og EPO.
I den fælles strategi fra rådsmødet den 30. og 31. maj blev det
imidlertid
vedtaget, at en vis procentdel af årsgebyrerne for EF-patentet skal
tilfalde
de nationale kontorer, således at de nationale kontorer forsat kan udøve
innovationsfremmende aktiviteter i nærområderne.
Nationale kontorers rolle
Kommissionens forslag indrager ikke de nationale kontorer i arbejdet med
EF-patentet. Det er vedtaget i den fælles strategi af 31. maj 2001, at
de
nationale kontorer skal indtage en væsentlig rolle i arbejdet med
EF-patentet, herunder at udføre nyhedsundersøgelse (dvs. undersøge om en
opfindelse er ny i forhold til kendt teknik). Et sådant arbejde
forudsætter
overholdelse af fastsatte fælles kvalitetsstandarder.
        Europa-Parlamentets holdning 
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
                3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen vurderer, at målene om at fremme innovationen og væksten i
Det
Europæiske Fællesskab, samt at give fremstilling og distribution af
patenterede opfindelser EF-dimensioner, bedst opnås via en forordning.
Kommissionen henviser til, at de opstillede mål ikke kan opfyldes af
medlemslandene hverken hver for sig eller samlet, hvorfor de som følge
af
deres grænseoverskridende virkninger skal gennemføres på E F-plan. 
Kommissionen henviser ligeledes til, at Domstolen har fastslået, at der
ikke
kan indføres intellektuelle ejendomsrettigheder på EF-plan gennem en
harmonisering af de nationale lovgivninger. 
I betragtning af rettighedernes enhedskarakter mener Kommissionen, at
systemets iværksættelse ikke kan overlades til medlemslandenes skøn. Den
foreslåede retsakt, en forordning, begrænser sig ifølge Kommissionen
således
til det minimum, der er nødvendig for at nå de tilstræbte mål, og går
ikke
længere end nødvendigt.
Kommissionens forslag indebærer en høj grad af centralisering ved
behandlingen af patentansøgninger i Europa. Som påpeget af Kommissionen
kan
de betydelige positive følger af et fælles patentsystem imidlertid ikke
opnås uden indførelse af et centraliseret patentsystem reguleret ved
forordning. 
Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
                4. Gældende dansk ret
Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 781 af 30. august
2001.
Herudover findes bekendtgørelse nr. 374 af 19. juni 1998 om patenter og
supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret
Den
Europæiske Patentkonvention.
                5. Høring
Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i august 2000
hos
følgende organisationer: Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Tekniske
Universitet,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Forening for Industriel
Retsbeskyttelse,
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP),
Dansk
Forening til Fremme af Opfindelser (DaFFO), Dansk Handel & Service ,
Dansk
Industri (DI), Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953,
Dansk
Teknologisk Institut, De Danske Patentagenters Forening
(Patentagentforeningen), Det Danske Handelskammer, Formanden for Det
Rådgivende Udvalg for Industriel Ejendomsret, professor dr. jur. Mogens
Koktvedgaard, Håndværksrådet, Ingeniørforbundet i Danmark,
Ingeniørforeningen i Danmark, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i
Danmark,
LEGO Holding A/S, LIF Lægemiddelindustrif oreningen, Løvens Kemiske
Fabrik,
Novo Nordisk A/S og Teknologirådet.
Forslaget har tillige været behandlet i Specialudvalget for Tekniske
Handelshindringer. 
De danske standpunkter vedrørende sprogordningen, Fællesskabets
tiltrædelse
til EPK, domstolsspørgsmålet, de nationale kontorers rolle og
gebyrspørgsmålet blev endvidere den 12. september 2001 forelagt og
koordineret med Specialudvalget for Tekniske Handelshindringer for
Industrivarer.
Der er modtaget høringssvar fra følgende:
Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Forening for
Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Formanden for Det
Rådgivende
Udvalg, professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard, Landsbrugsrådet, LEGO
Holding A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Industri,
Patentagentforeningen, Løvens Kemiske Fabrik, Dansk Forening til Fremme
af
Opfindelser, Novo Nordisk A/S, Dansk Forening for Industriel
Retsbeskyttelse, Advokatrådet og H åndværksrådet.
De fremkomne høringssvar kan opdeles på følgende måde:
Enhedskarakter
LEGO Holding A/S anfører, at det formentlig er den eneste rigtige
løsning
med en enhedskarakter, hvorefter et patent, såfremt det bortfalder,
bortfalder for hele Fællesskabets område. Dette kan dog tænkes at få den
effekt, at man udtager nationale patenter eller et europæisk patent,
idet
man ikke nødvendigvis mister sin ret i alle lande gennem disse systemer.
Håndværksrådet, Advokatrådet, Dansk Forening for Industriel
Retsbeskyttelse,
DIP, DaFFO, Patentagentforeningen, DI, og LEGO Holding A/S støtter, at
der
indføres et enhedspatent.
Sprog
DIP og LIF er positive overfor ethvert tiltag, der kan nedsætte
omkostningerne til patentering og kan tilslutte sig forslaget, men LIF
og
Novo Nordisk A/S så allerhelst, at behandlingssproget blev engelsk, og
at
der kun skal ske oversættelse i tilfælde af krænkelse. DI har
efterfølgende
udtalt sig positivt overfor en ét-sprogsløsning. Patentagentforeningen
kan
tilslutte sig sprogløsningen, s&a ring;fremt muligheden for at opnå
erstatning gøres betinget af det objektive kriterium, at der foreligger
en
oversættelse af hele patentskriftet til dansk. DaFFO finder, at alle
EF-patenter skal findes på minimum engelsk, og såfremt de findes på
fransk
eller tysk, bør Kommissionen gives fuldmagt til at oversætte patentet
til
engelsk. Betaling for dette skal dækkes af Kommissionen som en
serviceydelse. Håndværksrådet er b etænkelig ved, at der kun skal ske
oversættelse af patentkravene til engelsk, tysk og fransk. Advokatrådet
finder det betænkeligt ud fra et retssikkerhedssynspunkt at indføre et
patentsystem med rettigheder, der har virkning for Danmark, uden at en
fuldstændig oversættelse af patenterne er obligatorisk.
Domstolssystemet
DIP anfører, at det er afgørende, at der etableres et retssystem, der
sikrer
en hurtig, effektiv og ensartet behandling af patentsager ved
domstolene,
og
tilslutter sig gennemførelse af det domstolssystem, der er foreslået i
forordningsforslaget. DI, Håndværksrådet og DaFFO giver udtryk for samme
holdning. LIF og Novo Nordisk A/S er tillige tilhænger af, at både 1. og
2.
instansretterne bliver europæiske, men mener at 1. instansretterne bør
kunne
sættes nationalt.
Professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard anfører, at et fælles
domstolssystem
vil skabe den fornødne retssikkerhed, men sætter spørgsmålstegn ved
nødvendigheden af at oprette en speciel domstol til behandling af
patentsager. Patentagentforeningen finder, at bevarelse af et nationalt
retssystem i første instans er af afgørende betydning ved behandlingen
af
krænkelsesspørgsmål, men kan tilslutte sig, at der oprettes en
overnational
appelinstans.
Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse anfører, at domstolen bør
have
en høj grad af lokal tilstedeværelse, særligt i relation til
midlertidige
retsskridt og første instans. Dansk skal kunne anvendes som retssprog.
Den
lokale tilstedeværelse og anvendelsen af dansk vil efter foreningens
opfattelse sikre en nærhed mellem danske sagsøgte og domstolen og dels
sikre, at der i Danmark vil kunne opretholdes lokal kompetenc e hos
dommere,
advokater og patentagenter. Advokatrådet mener, at det foreslåede system
er
forbundet med betydelige praktiske, sprogmæssige og omkostningsmæssige
gener, navnlig for personer og små og mellemstore virksomheder. Rådet er
af
den opfattelse, at fogedrets- og førsteinstansbehandlingen skal være
henlagt
til de nationale domstole, og at alene appelinstansen skal være central.
Gebyrer
DIP og Novo Nordisk A/S anfører, at det er nødvendigt at bevare de
nationale
patentmyndigheder, hvorfor en del af afgifterne fra EF-patentet bør
tilfalde
disse, og taler desuden for, at EPO uddelegerer nogle af sine opgaver
til
de
nationale patentmyndigheder. Håndværksrådet finder, at det er vigtigt,
at
de
samlede gebyrer for opretholdelse af et EF-patent bliver de samme som
for
et
europæisk patent, således at der ikke geografisk set bliver registreret
flere patenter end nødvendigt.
Øvrige forhold
Provisorisk beskyttelse (beskyttelse også for tiden før
patentmeddelelsen):
DIP og LIF anfører, at provisorisk beskyttelse ikke skal være afhængig
af,
at krænkeren har modtaget en oversættelse af patentet, men mener at det
bør
være tilstrækkeligt, at der er indleveret en oversættelse til den
nationale
patentmyndighed eller EPO. Patentagentforeningen mener, at erstatning
for
krænkelse bør gøres betinget af, at der foreligger en oversættelse af
kravene til dansk, og at det skal præciseres, at provisorisk beskyttelse
bortfalder, med mindre der foreligger en oversættelse af hele
patentskriftet
(beskrivelse og krav) til dansk i forbindelse med udstedelsen af
EF-patentet. LEGO Holding A/S mener ikke, at reglerne om provisorisk
beskyttelse og erstatning er hensigtsmæssige og mener, at krænkeren som
et
minimum bør fralægge sig en eventuel berigelse, men så helst at reglen
udgik. Novo Nordisk A/S er af den opfattelse, a t reglerne i EPK om
provisorisk beskyttelse bør finde anvendelse i stedet for de foreslåede.
Foreløbige foranstaltninger (fogedforbud):
DIP anfører, at en EF-patentdomstol skal kunne håndtere midlertidige
foranstaltninger hurtigt og effektivt, og at det kunne være ønskeligt
med
en
harmonisering af reglerne om bevissikring. Professor, dr. jur Mogens
Koktvedgaard, LEGO Holding A/S og LIF efterlyser klarere regler
vedrørende
fogedforbud.
Sammenhæng med Bioteknologidirektivet:
Landbrugsrådet anfører, at det ikke fremgår af forordningsforslaget, i
hvilket omfang det får betydning for bioteknologidirektivet, herunder de
nationale ordninger om "farmers privilege".
Kommissionens adgang til at intervenere og meddele tvangslicens:
LEGO Holding A/S anfører, at Kommissionens adgang til at intervenere
synes
meget vid, og at reglerne om tvangslicensmeddelelse er meget vidtgående
og
bredt formuleret. Novo Nordisk A/S er af den opfattelse, at meddelelse
af
tvangslicens ikke skal henhøre under Kommissionens kompetence, med
derimod
domstolens. Det samme gør sig gældende for så vidt angår fastsættelse af
licensafgifter.
Samordning med nationale patenter og patenter udstedt af EPO:
Patentagentforeningen finder, at det er afgørende, at nationale
patenter,
patenter meddelt af EPO og EF-patenter medfører samme retsvirkninger.
Novo
Nordisk A/S mener, at de eksisterende muligheder for patentbeskyttelse
skal
bevares, herunder at det skal være muligt at konvertere en ansøgning om
EF-patent til en ansøgning om nationalt patent i de lande, hvor det er
muligt at opnå beskyttelse.
Ugyldighedssager ved den centrale domstol og indsigelsessag ved EPO:
Løvens Kemiske Fabrik finder det uholdbart, hvis der skal være mulighed
for
at føre en ugyldighedssag ved den centrale domstol samtidig med, at der
føres en indsigelsessag ved EPO. Desuden ønsker de, at der blev indsat
yderligere en ugyldighedsgrund, således at patentkravenes omfang også
skal
kunne tages op til revision af den centrale domstol.
                6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelse af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover
vil
forslaget om etablering af en enekompetent retsinstans kunne indebære en
ændring af retsplejeloven. 
Forslagets bestemmelser om gebyrer vil få konsekvenser for de nationale
patentmyndigheders økonomiske grundlag. 
En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en central domstol vil
endelig kræve anvendelse af grundlovens § 20. 
                7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
En billigere europæisk patentbeskyttelse vil særligt komme små og
mellemstore virksomheder til gode, og det skønnes, at et EF-patent vil
have
en gavnlig effekt på innovationen. Det vil styrke europæiske
virksomheders
konkurrenceevne, og en positiv effekt på samfundsøkonomien forudses. 
        Tidligere forelæggelse i Europaudvalget 
Sagen har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 23.
november
2001 (særligt ordførermøde pga. folketingsvalget) til forhandlingsoplæg
forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 26.
november
2001 og den 17. december 2001 til orientering forud for ekstraordinært
rådsmøde (Indre Marked) den 20. december 2001. Notat er fremsendt den
16.
november 2001 og genfremsendt den 4. december 2001.< /P> 
Nyt notat

-------------------------------------------------------------
Nyt notat
8. Direktivforslag vedrørende patentering af software
1. Baggrund og indhold
Kommissionen gennemførte i 2000 en høring af medlemslande og
interessenter
med henblik på at afklare en fælles europæisk holdning til patentering
af
software. Resultatet fra den gennemførte høring blev fremlagt i en
rapport
i
juli 2001. 
På baggrund af den gennemførte høring har Kommissionen formuleret et
direktivforslag, der dog endnu ikke er fremsat.
Indholdet af forslaget kendes endnu ikke, men på baggrund af
Kommissionens
høringsdokument og de indkomne svar må det forventes, at forslaget så
vidt
muligt søger at harmonisere den gældende retsstilling.
Efter den Europæiske Patent Konvention (EPK) er det ikke muligt at
patentere
opfindelser, der alene udgør programmer for datamaskiner. Bestemmelsen
er
formuleret meget elastisk og fortolkningen betyder i praksis, at det er
muligt at patentere software, hvis opfindelsen opfylder de almindelige
betingelser for patentering. Det vil sige, at hvis en softwareopfindelse
anvendes til at løse et teknisk problem på en ny måde og væsentligt
adskiller sig fra al lerede kendte anvendelser, er der tale om en
patenterbar opfindelse. Derimod kan software som udelukkende bruges til
f.eks. finansielle beregninger ikke patenteres, fordi denne proces ikke
anses som værende teknisk. 
2. Europa-Parlamentets holdning
Da forslaget endnu ikke er fremsat, har det ikke været behandlet i
Europa-Parlamentet.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da forslaget ikke er fremsat, kan dette ikke vurderes. 
4. Gældende dansk ret
De danske regler om beskyttelse af software findes i lovbekendtgørelse
nr.
618 af 27. juni 2001 om ophavsret samt i lovbekendtgørelse nr. 781 af
30.
august 2001 om patentlov. Patentlovens regler er i overensstemmelse med
reglerne i Den Europæiske Patentkonvention, som er beskrevet ovenfor i
afsnittet om baggrund og indhold.
Software beskyttes endvidere udtrykkeligt i henhold til ophavsretslovens
§
1, stk. 3. De elementer af softwaren, som er beskyttet af ophavsretten,
er
de elementer, som kan betegnes som kunstneriske eller litterære, og ikke
den
bagvedliggende idé. Patentlovgivningen beskytter derimod selve ideen,
som
har resulteret i en konkret opfindelse - og som er knyttet til
anvendelsen.
Ophavsretten opstår uden registrering.
5. Høring
Forslaget er endnu ikke fremsat og har derfor ikke været udsendt i
høring.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis de europæiske regler for patentering ændres på baggrund af et
endeligt
vedtaget direktiv, kræves en tilsvarende ændring af den danske
patentlov. 
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de statsfinansielle
konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de
samfundsøkonomiske
konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. 
Revideret udgave. 
Nye tekstafsnit er markeret med kursiv.
Slut



-- 
Anne Østergaard, sslug@sslug http://www.sslug.dk