Re: [ITPOLITIK] Organisering i linuxsamfundet, Hjælp til projekt.

["Anders Feder" <sslug@sslug>]

> II. Hvad er fordelene og ulemperne ved kodedeling i
>     forbindelse med innovation? - og er kodedeling
>     tilstrækkeligt?
Den klare fordel ved kodedeling er naturligvis at man ikke behøver at 'genopfinde hjulet'
hver gang man skal implementere en bestemt teknologi. Man sammenligner derfor ofte
open-source miljøet med det akademiske miljø, hvor ny viden skabes inkrementalt. Dog er
der nok ikke tvivl om at det også kræver erfarne spillere på holdet hvis man skal innovere men
netop på p.g.a. den store udviklerbase der er til rådighed for vigtige open-source projekter
som Linux ville det være utroligt hvis der ikke er én der er fremsynet nok til at få øje på nye
muligheder. Kig evt. på PNG-projektet der har skabt et billedeformat der er dets
hovedkonkurrenter, GIF og JPG, overlegen på næsten alle områder.

> 
> III. Står forbruget af mandetimer i Open Source mål med
>     resultatet - i forhold til traditionel udvikling?
Det kommer an på hvordan man måler resultatet. Det er svært at sammenligne traditionel
udvikling med den åbne da der i den åbne udviklingsmodel typisk vil være flere der arbejder
på at implementere den samme 'feature' uafhængigt af hinanden. Fra et traditionelt synspunkt
kan dette se ud som 'resourcespild', men i et miljø hvor arbejdskraften er gratis betyder at man kan få flere udlægninger af samme tekonologi og vælge den bedste til det endelige produkt.

> 
> IV. Kan organiseringen forstås hierarkisk, forstået på
>     den måde, at der er nogle nøglespillere (fx
>     kerneprogrammøren) i linuxsamfundet? - Eller
>     hvordan vil du beskrive Linux-samfundets måde at
>     organisere
>     sig på?
Ja. Det er en udbredt misforståelse at open-source projekter er anarkistiske og ustrukturede.
Det som bazaar-modellen gør op med er de kunstige kommandoveje der eksisterer i
traditionelle udviklingsmiljøer, noget som flere moderne virksomheder, som f.eks. Zentropa Film, også er begyndt at tage til sig. Enhver har mulighed for at kommentere på de andres
arbejde og på den måde sikrer man sig at der ikke opstår alvorlige konflikter mellem
programmets komponenter. Open-source projekter er meritokratiske, hvor det er den som
udviser den største viden der bliver lyttet mest til. Det giver en mobilitet som aldrig kan
opnås i den katedraliske model.

> 
> V.  Hvad er adgangskravene for beta-testere?
Ingen. I et typisk open-source projekt, frigives programmet (og kildekoden) ligeså snart den allermest fundamentale funktionalitet er på plads. På den måde får man den nødvendige
feedback under hele udviklingsforløbet frem til den magiske version 1.0 fra et bredt udsnit af
de sammenhænge som slutproduktet vil indgå i (princippet kaldes 'release early, release often').
Beta-testere er et privilegium, ikke en byrde, og det er tåbeligt at nogle softwareproducenter
begrænser testning til en lille gruppe af særligt udvalgte.

> Hvis projektet nogensinde
> blive færdigt håber vi at det bliver tilgængeligt for
> jer på en eller anden måde.
Jeg ville blive overordentligt glad hvis I lagde jeres afhandling på Internettet når den engang
er færdig, men det er naturligvis helt op til jer selv. God arbejdslyst ;)

- Anders Feder