[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive] (none)

Date:
Thread:
SSLUG's Nyhedsbrev - Vinter 2005
To: sslug@sslug
Subject: SSLUG's Nyhedsbrev - Vinter 2005
From: Kristian Vilmann <sslug@sslug>
Date: Tue, 11 Jan 2005 00:32:10 +0100
User-agent: Mozilla Thunderbird 1.0 (X11/20041206)
OBS!
----
Hyggemøde tirsdag d. 11. januar hos DKUUG er aflyst.
SSLUG's IRC-kanal
-----------------
#sslug er SSLUG's officielle IRC-kanal. Den kan findes på EFnet. Mange
er med, men der er plads til flere. IRC-begyndere kan starte på
http://www.sslug.dk/artikler/ircvejledning/
www.sslug.dk
------------
Vores websider er til diskussion. Vi savner styring af indhold. Vi har
simpelt hen for meget liggende på serveren til at det kan styres i hånden.
Samtidig er der flere der mener vi bør have et webinterface mod
mail/news listerne, så man kan deltage i diskussioner vha. en webbrowser
også.
Deltag i diskussionen via news.sslug.dk i sslug.forening eller via mail
på sslug@sslug
Softwarepatenter i Europa
-------------------------
Den 21. december 2004 blev der afholdt møde i det Europæiske
Landbrugsråd hvor spørgsmålet om softwarepatenter skulle afgøres.
Polens videnskabsminister, Wlodzimierz Marcinski, fik udskudt punktet
til senere behandling, således at forslaget i det mindste bliver
gennemarbejdet ordentligt.
Opret gerne en bruger på wikien, hvis du ønsker at deltage.
Hyggemøde med vægt på hygge d. 10. januar
-----------------------------------------
Efter at have overtalt projektoren til at være samarbejdsvillig,
optrådte Gitte Wange på slap line med en lille introduktion til Zope, og
svarede på alskens spørgmål om Zope og omkringliggende produkter.
Efter en god lang pause fortalte Jesper Krogh kort om hvilke værktøjer
der anvendes ved simpel fejlsøgning på ethernetforbindelser, mens der
blev delt et par flasker Chimay.
Der blev hygget og snakket over et par maskiner rund omkring i rummet.
En printer var mere end almindeligt umulig at få til at fungere, og det
er den vist stadig....
Bestyrelsen
-----------
Bestyrelsen holdt et kort bestyrelsesmøde den 19. december 2004.
- Der skal stables et IT-politisk valgmøde på benene ved det kommende
folketingsvalg. Peter Makholm er tovholder.
- Integration med webforum.
Webfora er efterhånden de facto-standard indenfor
online-klubber/foreninger. Det ville være rart hvis der var mulighed for
at tilgå nyhedsgrupperne via en webbrowser. (Læse og poste uden at
skulle vente timer på at webinterfacet bliver opdateret).
Jesper Krogh har lavet foreløbig krevspecifikation.
Sansynligheden taler for at vi ikke finder noget software som bare kan
det vi vil have, så der skal nok sluges en kamel eller to.
- Forretningsorden for bestyrelsen
Er rettet til efter diskussion på listen og IRC. Godkendes hermed
endeligt. Kan findes på http://www.sslug.dk/bestyrelsen/
- Aktivering af flere i SSLUG
SSLUG drives i høj grad af den samme kreds af folk igen og igen.
Bestyrelsen vil gerne generelt have aktivitetsniveauet op, så flere
deltager.
Det skal være nemmere at arrangere et møde i SSLUG-regi. Også uden for
de "normale" mødesteder.
Gitte Wange ønsker sig en eller flere nyhedsbrevstovholdere. Bestyrelsen
kan ikke følge med i alt. Vi vil meget gerne have input fra Sandkassen i
Roskilde og hyggemøderne i København. Tossede historier, sjove indfald
og referater fra SSLUG-aktiviteter modtages gerne på sslug@sslug
Inspireret af Sandkassen i Roskilde og Kulturcafeen på Amager har Jesper
Krogh og Kristian Vilmann indført hyggemøder med vægt på hygge. Første
møde blev afholdt den 6. december i Symbion. Andet møde er netop blevet
afholdt.
Der er ikke noget decideret program, der stilles ingen krav om tekniske
forkundskaber og vi tager aftenen som den kommer.
Vi vil prøve at holde et møde om måneden, men de fastlægges ikke langt
ud i fremtiden.
Næste møde afholdes formodentlig den 7. februar i Symbion.
- Evt.
--Der kommer meget SPAM på bestyrelseslisten.
Der er enighed om at prøve om greylisting fungerer. Admin-gruppen skal
med på råd.
--Moderator-funktionen: Bestyrelsen overvejer om der skal udarbejdes nye
retningslinier.
Kommende møder
--------------
* 2005-01-12: Linuxkluster med Jonas Lindemann i Lund
* 2005-01-17: Sandkassemøde i Roskilde
* 2005-01-20: Hvad sker der når jeg sletter /bin/sh og andre
skræmmehistorier hos DKUUG
* 2005-01-24: Sandkassemøde i Roskilde
* 2005-01-31: Sandkassemøde i Roskilde
Last modified
2005-08-10, 20:33 CEST
[an error occurred while processing this directive] This page is maintained by
[an error occurred while processing this directive]MHonArc
[an error occurred while processing this directive] #
[an error occurred while processing this directive] *