Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök
 

Software-patenter

- Skal Europa følge efter USA?

af SSLUG's bestyrelse 20. juni 1999 og opdateret november 2000. For yderligere information kan Hans Schou (chlor.dk) kontaktes.
URL til denne artikel er http://www.sslug.dk/bestyrelsen/swpat.html


Nej til software patenter Petition for a Software Patent Free Europe

Vi ønsker at gøre opmærksom på de problemer, der følger, hvis det bliver muligt at patentere software i Europa. I USA tillader lovgivningen patenter på software. EU ønsker at introducere en lignende lovgivning.

Vi vil vise et antal case stories, hvor eksisterende software-patenter er blevet blevet misbrugt i USA. Software-patenter kan f.eks. gøre det umuligt eller meget svært for Open Source udviklingsprojekter at lave software-produkter med samme funktionalitet, uden at løbe ind i problemer med patenter.

Før der ændres i dansk patentlovgivning må vi gennem en bred debat med deltagelse af industri, forskere og interesse-organisationer, idet konsekvenserne kan blive meget store for os alle. Vi foreslår en række begrænsninger i hvilken software, der kan patenteres, for at undgå misbrug af patenter. Vi anbefaler, at man er specielt opmærksom på, at software-patenter, som i dag eksisterer i USA, ikke må kunne overføres direkte til Europa.


Software-patent lovgivning

Den 24. juni 1999 bliver der på en Intellectual Property Conference i Paris [13] for medlemsstaterne i München konventionen (the Munchen convention) stillet forslag om, at man skal legalisere software-patenter i Europa [1] [15].

München konventionen og EF patenter er mellem-national ordninger på ministerielt niveau, som gør det nemt at ansøge om patenter, som kan indbefatte alle medlemslande. Det skal bemærkes, at München konventionen har en undtagelse for software-patenter - som man idag ikke kan ansøge om. Det er bl.a. denne undtagelse, som er til debat for at få en harmonisering med lovgivning i USA og Japan. I dag er München konventionen tiltrådt af EU landene samt tre europæiske lande udenfor EU. Den danske repræsentation til Intellectual Property Conference ledes af det danske patent direktorat på vegne af erhvervsministeren.

Vi ønsker og håber, at vore politikere og embedsmænd har den indsigt og erfaring, der skal til for på fornuftig vis at kunne tage en beslutning, der kan få stor indflydelse på den fremtidige software-udvikling i Europa. Ud fra den information man kan finde om emnet på Internet, kan man frygte, at det ikke er tilfældet. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at man overvejer at vedtage de samme regler, som er gældende i USA [12] - præcis som Japan har gjort. Det er en væsentlig pointe, at dansk og svensk patentlovgivning i dag er langt mere restriktiv end den amerikanske lovgivning.

Den største fare består imidlertid i, at man vil vedtage en lovgivning, som gør det muligt at overføre eksisterende og/eller nye software-patenter, som gælder i USA til også at gælde i Europa.

Hvis et sådant skridt tages, uden at tænkte over indholdet af den amerikanske patentlovgivning og konsekvenserne af den, vil det efter al sandsynlighed skade den europæiske software-industri, forskere og de europæiske computerbrugere i mange år frem. [22]

Vi er blandt repræsentanterne for "The Open Source Software Community", som er en betegnelse for folk, der udvikler og bruger fri "Open Source" software [20]. En redegørelse for den udviklingsmodel og konsekvenser kan findes i [21]. Udviklingen af den type software er oftest drevet af privat-personer, som udvikler software i fritiden og endda uden at tjene penge på dette. Vi er bekymrede ved udsigten til, at et antal Open Source projekter - f.eks. Linux, Apache og sendmail, kan påvirkes negativt eller ødelægges af software-patenter. Det kan nævnes, at Apache er det mest anvendte program til webservere på Internet med ca. 56 % markedsandel. Linux er et meget udbredt styresystem til computere, og ligesom Apache er Linux gratis.

Problemet er, at man i USA kan tage patent på en matematisk algoritme anvendt i software, en feature i en brugergrænseflade og andre meget brede ting. Tilsyneladende er praksis i amerikanske sager, at de folk, der beslutte om et patent kan godtages, er dårligt rustet til at vurdere sager indenfor software-området. Firmaernes procedure er ofte at skrive patentansøgningen så simpel og så bred som mulig, fordi der så er større chance for at få ansøgningen igennem: Dumb it down and broaden it out; that's what gets through the system. [2]


Software-patenter i USA

Man kan i USA få patent på et helt dagligdagskoncept, når man bare implementerer det i software. [6]

Således har det amerikanske firma "Open Market" patent på indkøbskurve til elektronisk handel. [2] Dvs. firmaer, der ønsker at sælge varer over Internet og bruger et indkøbskurv-koncept, har et problem. De må altså i princippet købe en licens fra patent-ejeren for at måtte anvende indkøbskurv-konceptet, eller fundamentalt ændre designet af deres hjemmeside, hvor kunder bestiller varer. I begge tilfælde en ekstra udgift for firmaer på et koncept, som er så indlysende, og ikke har krævet nogen særlig forskning at opfinde.


Eksempler på software-patenter i USA


Skal Europa acceptere software-patent politikken fra USA ?

Små og mellemstore software-firmaer, og ikke mindst uafhængige programmører, som ikke har råd til at hyre patent-advokater, kan aldrig vide sig sikre på om de nu overskrider et patent. Hvis brugerne beder om en funktionalitet i et program, er det måske fordi de har set det i et andet program. Men denne funktionalitet kan være patenteret.

Brugerne vil således komme i en situation hvor de kan ønske sig to forskellige funktioner i et program. Den ene findes i et program fra firmaet X, og den anden i et fra firmaet Y. Men de kan ikke få de to muligheder i det samme program, for de to firmaer har patent på hver sin ide. Det behøver ikke at være en specielt unik eller genial ide, f.eks. kan der blot være tale om funktioner som formel-editor og brevfletning.

Skåne Sjælland Linux User Group ønsker især at pege på de frie Open Source udviklingsprojekter, som kan blive store tabere, og her kan vi som forbrugere alle tabe og intet vinde. I lukkede kommercielle software-pakker kan mange (patenterede) algoritmer nemt gemmes. I Open Source software kan alle se, hvordan programmet er skrevet, eftersom kildetekten skal offentliggøres. Personer, som udvikler Open Source software, risikerer derved sagsanlæg fra firmaer med effektive patentjurister. Resultatet kan nemt blive ødelæggende for spændende globale udviklingsprojekter, såsom udviklingen af frie og gratis officepakker. Brugerne vil f.eks. have en fri officepakke, men de funktioner, som der efterspørges, er patenterede. Det skal nævnes at mange firmaer i dag anvender Open Source software under program udvikling eller til styring af fil- eller webservere, dvs. Open Source software er med til at skabe intern værdi for firmaet også selvom programmet er gratis. Vi frygter at den frie software-udvikling blive den største taber, hvis Europa får software-patenter, som man har det i USA.

Brugeren er helt klart den største taber. Men de firmaer og personer, der fremstiller programmerne, bliver også tabere. Oftest vil det være større multinationale koncerner, som kan have gavn af de brede software-patenter. Større firmaer har selv udtaget patenter og har råd til patent-advokater. Har de brug for noget, andre har patent på, kan de ofte handle sig til det. Mindre virksomheder har reelt ikke samme muligheder.

I yderste konsekvens kan software-patentlovgivning, som den der findes i USA, medføre monopol-lignende tilstande på software i Europa. Og man kan frygte, at det ikke bliver de europæiske software-firmaer, men de store amerikanske software-firmaer, der løber med gevinsten.

Firmaer som Oracle [1], Adobe [1], Troll Tech (Qt) [5] og T.c.X. DataKonsult (mySQL) [10] har udtalt at software-patenter vil gøre mere ondt end godt.


Skal Europa slet ikke have software-patenter?

Jo, vi skal nok tillade nogle software-patenter. I nogle tilfælde kan det være rimeligt, at et firma får patent på noget de har opfundet. Patentet skal så gælde et smalt og veldefineret område, og have en fornuftig løbetid. Man skal her tage i betragtning, at indenfor software-branchen udvikler tingene sig meget hurtigt i forhold til mange andre brancher.

Man kan allerede i dag finde eksempler på, at der er givet software-patenter i Europa. Det hører til sjældenhederne, og det skal det blive ved med. Det er nu op til vore politikere at finde en løsning, som er til gavn for Europa, for brugere såvel som firmaer.

Især er det vigtigt, at det ikke bliver muliggjort at overføre eksisterende patenter fra USA, så de også kommer til at gælde i Europa, eller så nye amerikanske patenter automatisk bliver gældende for Europa, såvel som for USA og Japan.

USA har haft software-patenter i en årrække og senere fulgte Japan efter med samme politik, og det kan nu se ud til, at Europas politikere følger efter, uden at tænke over om indholdet af den amerikanske patentlovgivning nu også er gavnligt for Europa.

Patentlovgivning i Europa er ikke harmoniseret mellem de forskellige lande [3], og den er ikke forberedt på ting som intellectual property på f.eks. software. Det er sikkert en god ide at revidere lovgivningen nu, men det er vigtigt at gøre dette med omtanke, og ikke bare kopiere USA's lovgivning uden at overveje konsekvenserne. At indføre de samme regler som i USA er den nemmeste løsning, og det ville sikkert være gavnligt for store firmaer, primært fra USA, men det er umiddelbart ikke nogen god løsning for Europa.

Det er nu, at vi må bede vores politikere om at handle på vores vegne og stoppe det forslag. For i dette patent-spil, kan vi ikke fortryde, og det vil have store konsekvenser for fremtidens software-udvikling.


SSLUG - Skåne Sjælland Linux User Group (http://www.sslug.dk) er en af verdens største Linux brugergrupper, med ca. 4300 danske og svenske medlemmer.


Referencer

[1] http://www.freepatents.org/
[2] http://www.herring.com/mag/issue66/news-sue.html
[3] http://europa.eu.int/comm/dg15/en/intprop/indprop/558.htm
[4] http://features.linuxtoday.com/stories/5960.html
[5] http://www.freepatents.org/against/troll.html
[6] http://www.zdnet.com/intweek/stories/news/0,4164,2260189,00.html
[7] http://www.freepatents.org/examples/index.html
[8] http://www.smalleranimals.com/gif.htm
[9] http://www.base.com/software-patents/examples.html
[10] http://www.freepatents.org/adapt/mysql.html
[11] http://www.zdnet.com/pcweek/stories/news/0,4153,1014776,00.html
[12] http://www.freepatents.org/agree/index.html
[13] http://swpat.ffii.org/xatra/miert/
[14] http://www.patents.ibm.com/details?pn=US05905973__&language=en
[15] http://www.freepatents.org/letter_ex1.html
[16] http://www.patents.ibm.com/details?patent_number=5586243
[17] http://www.patents.ibm.com/details?patent_number=5512892
[18] http://www.patents.ibm.com/details?patent_number=5521596
[19] http://www.patents.ibm.com/details?pn=US05764219__
[20] http://www.opensource.org
[21] http://www.sslug.dk/artikler/OPFLeder.html
[22] http://linuxjournal.com:8080/articles/currents/003.html
[23] http://www.barnstormer-software.com/things_that_suck/unisys.htm
[24] http://slashdot.org/articles/99/08/29/0722236.shtml
[25] http://www.unisys.com/unisys/lzw/lzw-license.asp
[26] http://burnallgifs.org/

 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2004-03-07, klockan 21:24 .
 

Denne side vedligeholdes af Peter Toft (<pto@sslug.dk>)