Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök
 

Kronik i Dagbladet Information d. 21/1 2000

Open Source - et paradigmeskift i IT-branchen

af SSLUG's medlemmer

I denne uge er begrebet Open Source pludselig blevet anvendt af flere danske politikere, bl.a. i forbindelse med et kommende lovforslag fra SF om, at staten skal til at anvende Open Source-programmer såsom Linux. Den direkte oversættelse af ordene Open Source er lige til (åben kilde), men Open Source er selv på engelsk (amerikansk) et begreb, der rummer mere end blot selve ordene. Og det handler ikke kun om gratis software.

Free

På engelsk betyder ordet free både gratis og fri. Det er den sidstnævnte betydning, som bruges i begrebet Free Software eller Open Source Software. Altså software, som er frit tilgængeligt, og som frit må ændres og distribueres. Det er altså friheden, der er vigtig og ikke så meget prisen, selvom frie programmer ofte ender med også at være gratis. Da vi "nørder" faktisk er langt mere interesserede i frihed, må vi derfor lægge lidt afstand til den sidste uges fokusering på gratis software.

Open Source går på tværs af ideologier, måske er det en ny ideologi. Der er lige store dele socialisme (deling af rettigheder og goder mellem alle) og liberalisme (frihed) i Open Source-tankegangen. Og endelig er der en stor portion sund fornuft set fra brugerens og udviklerens synspunkt. Det betyder, at fortalerne for Open Source både findes på de ideologiske fløje og blandt pragmatikere.

Computerprogrammer

Når en programmør skriver et computerprogram som Netscape, Microsoft Word eller Linux, skriver han det som kommandoer i et programmeringssprog. Disse kommandoer, kaldet kildekoden, kan en programmør læse og rette i. Dernæst skal kildekoden oversættes til et binært program, som computeren kan forstå, men som for mennesker er stort set uforståeligt. Uden kildekoden kan en programmør ikke længere ændre i programmet. Langt de fleste de programmer, man kan købe i dag, fås kun uden kildekode. De kan kun køres - ikke ændres.

Som alternativ til dette findes Open Source-programmer, hvor man får det færdige program, som kan køre på computeren, men også den kildekode, der ligger bag programmet. Et computerprogram udgives under nogle licensbetingelser, som beskriver ens rettigheder ved brug af softwaren - man kender dem nok fra installation af Windows-programmer som noget, man bare skal sige "I accept" til. Ofte omhandler licensen bl.a., at man ikke må kopiere programmet videre til andre. Open Source er en licensmodel, som betyder, at man har ret til at ændre den kildekode, man fik sammen med programmet. Man kan endda videregive både programmet og kildekoden til andre.

Open Source har vidtrækkende konsekvenser

Open Source er umiddelbart en enkel idé, men konsekvenserne for, hvordan vi ser på computerprogrammer er vidtrækkende. Et eksempel: En kommune har indkøbt et program til skemalægning på skolerne. Et stykke tid efter indkøbet opdager kommunen, at programmet skal udvides, så det f.eks. kan håndtere to ekstra cifre i årstallet (det berygtede År 2000 problem), eller at der på en enkelt skole er særlige forhold, som standardprogrammet ikke kan klare.

Har kommunen købt et program uden kildekode, må de spørge det firma, som udviklede programmet, om de vil udvikle en ny version af programmet. Nogle gange vil man få et ja, og få lov til at betale for det. Andre gange får man et nej, og så har man faktisk kun to valgmuligheder - at finde et nyt program eller affinde sig med de fejl og mangler, programmet har.

Har man købt eller måske endda hentet et Open Source-program fra Internet, står man langt stærkere i tilfælde af fejl og mangler i programmet. Man har muligheden for at bede firmaet om at rette fejlen - og sker det ikke, kan man selv rette fejlen eller betale et andet kompetent firma for det.

Man har med andre ord alle kort på hånden og kan skifte softwareleverandør efter behov. Ofte er man dog i en endnu bedre situation med frit programmel, idet man på Internet ofte vil kunne finde andre brugere, der gerne vil hjælpe med at rette fejlen, eller måske endda allerede har fundet en løsning.

Er dette så egenligt interessant for forbrugerne? Ja, det er! Vi er på vej mod en fremtid, hvor computerprogrammer og adgang til information på Internet kommer til delvist at overtage den rolle, som fjernsyn og aviser har spillet i de sidste årtier. Mange programmer i TV og radio reklamerer direkte med deres hjemmesider, og mange aviser kan endda direkte læses via Internet. Service fra det offentlige vil i fremtiden også i større grad være tilgængelig via Internet. Told & Skats hjemmeside, hvor vi kan ændre forskudsopgørelsen elektronisk, er kun en spæd start. Der er allerede enorme IT-investeringer i den offentlige sektor, og der er god grund til at forvente, at de vil stige. Investeringerne bør klart ske, så kunden (og det er i sidste ende samfundet) er sikret den største grad af service fra firmaerne, hvilket Open Source kan bidrage til.

Anvendelse af Open Source-programmel betyder, at man ikke pantsætter sin frihed hos en enkelt leverandør, og at det firma dernæst kan iværksætte en prisspiral, hvor kunden skal betale for den ene opgradering efter den anden. Ligeledes forhindrer anvendelse af Open Source-programmel, at kunden står med håret i postkassen, hvis softwarefirmaet går konkurs.

Hvem skriver programmerne?

Det kan måske også umiddelbart virke overraskende, at en flok "tilfældige" personer spredt rundt i verden kan skabe noget som helst. Endda tit skabe produkter af bedre kvalitet end et firma med tusinder af ansatte og store budgetter. Programmer, hvor kildekoden er offentlig tilgængelig, er ofte af meget høj kvalitet. Det er der flere grunde til. For det første udvikles Open Source-programmer ofte af personer, som finder det spændende at udvikle netop dette program. For det andet sker der det, at når kildekoden er offentlig tilgængelig, vil mange andre end programmøren læse programmet igennem. Derved findes fejl og mangler hurtigere. Denne metode til at finde fejl på minder meget om arbejdsformen i forskning. Når en forsker ønsker at offentliggøre sine resultater, granskes og vurderes de altid af andre forskere. Den dårlige forskning afvises, og modsat vil værdifuld forskning åbne muligheder for videre forskning og skabe forskeren et navn. På samme måde er det inden for Open Source-miljøet.

Netop på grund af denne proces ender man oftest med meget stabile og velfungerende programmer. Gode eksempler er der mange af, f.eks. er især den software, der får Internet til at fungere, i høj grad baseret på Open Source. En anden fordel ved Open Source er, at programmøren reelt ikke har mulighed for at indlægge bagdøre i programmet, som han siden kan udnytte til egen fordel, idet alle har kildekoden til programmet. Modsat er det ikke alle Open Source-programmer, der er brugervenlige for andre end programmører.

Mange Open Source-programmører er drevet af et vist ego. Det giver en stor personlig tilfredsstillelse, at se det program, man har kæmpet med, blive brugt og forbedret af tusinder af mennesker rundt omkring på kloden. Det lyder nok overraskende, men der er i dag flere programmører, der laver Open Source-software, end Microsoft har ansat.

Open Source-programmer vil pga. deres licensform oftest være gratis, men de behøver ikke at være det. Eksempler er Red Hat Linux og SuSE Linux, som kan downloades direkte fra Internet. Derudover sælges begge Linux-produkter færdigpakkede med brugervejledninger og cd-rom (med endnu flere programmer) for få hundrede kroner. Begge firmaer tjener mange penge ved på denne måde at sælge fri og samtidig gratis software. Ud over denne type salgsindtægter vil der også være rig mulighed for at tjene penge på forskellige typer service for Open Source-programmer.

Åbne standarder

Åbne standarder er essentielle for international kommunikation. Det meste af kommunikationen er specificeret i åbne standarder, som er med til at sikre, at alle, der har teknologisk forståelse for programmering, kan udvikle programmel, som kan benyttes til denne kommunikation. Det gælder for virksomheder såvel som privatpersoner og organisationer.

De åbne standarder er også en meget vigtig del af Open Source. Internet, som det ses i dag, er i meget høj grad baseret på åbne standarder og Open Source. F.eks behandles 90% af al e-post på Internet af Open Source-e-mail-servere hos Internetudbyderne, og softwaren, der bag kulisserne oversætter nemme addresser som www.information.dk til en række tal, som computere kan forstå, er også Open Source.

Udbyderne af kommerciel software er også godt klar over betydningen af åbne standarder for Open Source. Som eksempel kan man se på Microsofts tekstbehandlingsprogram "Word", der efterhånden har opnået en de facto monopolstatus. Ingen, der bruger tekstbehandling, kan komme uden om at skulle kunne læse MS Word-filer, hvis filformat i praksis kun er kendt af Microsoft. Monopoler såsom dette kan udelukkende opretholdes via anvendelse af egne hemmelige standarder, hvilket er særdeles trist, idet fælles åbne standarder for udveksling af information klart er til forbrugerens fordel.

I den forbindelse må det kræves, at al elektronisk kommunikation imellem det offentlige Danmark og borgerne foregår vha. formater, der er åbent specificerede, og som kan læses uanset hvilken slags computersystem, der anvendes - ellers er der reelt indført en ekstra skat, der går til ejeren af filformatet.

Softwarepatenter

Nu skulle man tro, at fremtiden er rosenrød for Open Source-software såsom Linux. Det tyder alt også på, men der kan komme forhindringer.

Det amerikanske patentsystem er en stor trussel imod Open Source. I modsætning til i Europa tillader man i USA patenter på software og algoritmer, dvs. man kan tage patenter på matematik! USA's lovgivning og retspraksis på patentområdet stiller i praksis kun meget vage krav til patenter, sammenlignet med den tilsvarende danske lovgivning og retspraksis.

Der er mange konkrete eksempler på urimelige softwarepatenter fra USA. F.eks i forbindelse med År 2000-problemerne, hvor mange årstal skulle konverteres fra to til fire cifre, var det en oplagt løsning at antage, at tal større end 70 nok ligger i 1900-tallet, hvorimod tal mindre end 70 ligger i 2000-tallet. Et oplagt løsning, som enhver kunne finde på, men i USA var denne idé tilstrækkeligt nyskabende til, at den kunne patenteres.

I forbindelse med de nuværende WTO forhandlinger forsøger USA at presse EU til at rette sin softwarepatentlovgivning ind efter den amerikanske. Problemet er, at patentkontoret i USA tit giver patenter på meget brede og, set fra enhver programmørs side, trivielle løsninger. Det bliver groft udnyttet af firmaer, der forsøger at patentere hvad som helst for bagefter at kunne kræve royalties.

Er softwarepatenter en realitet, vil det at skrive software svare til gå i et minefelt. Det er næsten umuligt ikke at ramle ind i et eller andet obskurt patent uden at vide det. Open Source er især sårbar for dette, da det er nemt for patentadvokater at gennemlæse koden med henblik på at finde overtrædelser. Vi har således en stor og vigtig opgave med at undgå softwarepatenter i Europa, og det er ved at være sidste udkald.

Alt i alt ønsker vi blot friheden til at vælge.


Kronikken er skrevet af medlemmer af Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG), bl.a. bestyrelsesformand Peter Toft. SSLUG er en svensk/dansk forening med over 4700 medlemmer og et højt aktivitetsniveau via epostlister, møder og konferencer. I bedste Linux-ånd er det gratis at være med. På SSLUG's websted (www.sslug.dk) er der yderligere information om foreningens aktiviteter og henvisninger til artikler om Linux og Open Source.


skrevet af:

Peter Toft <pto@sslug.dk>
Claus Sørensen <cs@plomus.dk>
Morten Olsen <pbk1105@bergsoe.dtu.dk>
Mads Bondo Dydensborg <madsdyd@challenge.dk>
Kenneth Geisshirt <kneth@sslug.dk>
Niels L Ellegaard <gnalle@ruc.dk>
Jacob Sparre Andersen <sparre@sslug.dk>
Thomas Widmann <viralbus@daimi.au.dk>
Simon Lodal <simonl@mirrormind.com>
Morten S. Nielsen <msn@ipt.dtu.dk>
Jesper Laisen <post@laisen.dk>
Hanne Munkholm <hanne@geekgirl.dk>
Torsten Lehmann <tl@it.dtu.dk>
Ole Tange <tange@tange.dk>
Keld Simonsen <keld@dkuug.dk>
Ole Michaelsen <omic@egmont-kol.dk>
Andreas Bach Aaen <abach@stofanet.dk>
Peter Makholm <peter@makholm.net>

 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2004-03-07, klockan 21:25 .
 

Denne side vedligeholdes af Hans Schou (<chlor.dk>)