Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök
 

"Ceci n´est pas un projet de Linux"

Af Peter Gammeltoft <pg.ikl(at)cbs.dk> - 2. maj 2003

Indholdsfortegnelse

Prolog

René Magritte adskiller sig især fra mere "stilrene" surrealister som fx Dali eller danske Wilhelm Freddie derved, at surrealismen ikke udgøres af motivet selv, men af den måde hvorpå naturalistiske enkelt-elementer sammensættes i billedet. Ved at kombinere dette med prægnante billedtitler opnår Magritte en nærmest Wittgensteinsk relativering af forholdet mellem genstand, fremstilling og sprog. Hans mest kendte billede er vel nok den naturalistisk fremstillede pibe i overstørrelse, provokerende navngivet "Ceci n´est pas une pipe". Det er umiskendeligt en pibe; det er ikke en pibe; og så måske alligevel...

På helt samme måde er det Linux-projekt, jeg vil beskrive i det følgende, slet ikke noget Linux-projekt. Og så alligevel...

I efteråret år 2000 begyndte jeg i samarbejde med en lille forening, primært bestående af studerende fra Internationale Udviklingsstudier ved Roskilde Universitet, at arbejde på et kombineret IT-udviklings- og kulturudvekslingsprojekt. For blot et par uger siden er en ladning computere sat op i et netværk og med installeret Open Source software omsider ankommet til byen Yogyakarta på Java i Indonesien. Efter mere end to års forarbejde kan projektet nu begynde for alvor!

Projektets baggrund og formål

Projektet var især baseret på to observationer: For det første blev informations- og kommunikationsteknologi (IKT) på G8-topmødet i Okinawa i juli år 2000 erklæret som ét af tidens vigtigste udviklingstemaer. For det andet var det allerede i udgangspunktet klart, at denne tematisering af IKT i udviklingssammenhæng ikke primært var motiveret af de traditionelle udviklingsdagsordener. Den var derimod motiveret af bestræbelser på at udbygge og globalisere den, fortrinsvis, amerikanske "Nationale Informationsmotorvej" samt af den snigende overkapacitetskrise i IKT-industrierne. (Se Fodnote 1)

Samtidig er det klart, at IKT som med rette regnes for "universalteknologier", også har potentialet til at bidrage til at styrke udviklingsprocesser. Det var derfor let at forudse et behov for konkrete IKT-pilot- og demonstrationsprojekter, som var eksplicit rettet imod sådanne udviklingsprocesser.

Som enhver førsteårs-datalogistuderende ved, er det et grundlæggende succeskriterium for ethvert systemudviklingsprojekt, at udgangspunktet ikke tages i teknologien selv men i de "problematiske situationer", hvori teknologien skal bringes i anvendelse. Man ved også, omend måske først lidt længere henne i studiet, at "problemer" ikke er objektive, men noget som opstår i mødet mellem teknologiske muligheder og potentielle brugssituationer.

Selvom Open Source løsninger og GNU/Linux fra starten var en central komponent i dette projekt, er det altså ikke, og bør ikke være, et "Linux-projekt". Open Source indgår ikke pga. teknikken, men fordi den bredere "Open Source"-model ganske enkelt er suveræn ifbm. international udvikling.

For at sikre en dybere forankring end blot i teknikken tog projektet sit udgangspunkt i tre simple grundlæggende principper, som et efterfølgende detaljeret projektdesign skulle være i overensstemmelse med: (1) Idealisme; (2) fokus på styrker fremfor svagheder i lande i Syd; og (3) erkendelse af at "udviklingsproblemer i Syd" i både diskurs og praksis som regel hidrører lige så meget fra lande i Nord som i Syd. Dette tredje princip tilsiger, at projektet om muligt bør adressere forhold i både Nord og Syd fremfor blot i Syd.

Et kombineret IT-udviklings- og kulturudvekslingsprojekt kan afledes direkte af disse tre principper: Gymnasieelever i hhv. Danmark og et passende udviklingsland kan bibringes en bedre forståelse både af egen og af andres kultur, historie, identitet, mv. Under anvendelse af forskellige Internet-værktøjer kan denne forståelse udvikles i direkte dialog med "de andre", naturligvis indkapslet i et passende tematisk undervisningsforløb. De form- og indholdsmæssige detaljer i dette undervisningsforløb må tilrettelægges i (virtuelt) samarbejde mellem de involverede skoler og lærere. Med stigende globalisering bliver det stadig vigtigere at etablere et grundlag for at forstå både sine egne og andres kulturelle positioner allerede tidligt i uddannelsesforløbet. (Se Fodnote 2)

For at kunne realisere dette slutmål, det virtuelle kulturudvekslingsprojekt, måtte den nødvendige infrastruktur og de nødvendige kompetencer først tilvejebringes: Projektets første faser bestod derfor af at indsamle og renovere brugt computerudstyr i Danmark, sende det til det pågældende udviklingsland, installere det på den valgte lokalitet, og sørge for at de involverede personer i udviklingslandet har de nødvendige IT-tekniske og andre færdigheder.

Udover de tre "strategiske" grundprincipper blev projektet baseret på en række "taktiske" designprincipper:

  1. Projektet skulle have et "modulært" design med en lille overskuelig kerne, som kunne udvides i dybden og bredden, hvis forholdene tillod det. Dette reducerer projektrisici.
  2. Projektet skulle designes og gennemføres som et pilotprojekt fremfor et færdigt implementationsprojekt: Konceptets muligheder og begrænsninger, styrker og svagheder skal undersøges som en eksplicit del af projektet, dvs. der skulle eksplicit planlægges med eksperimenteren og erfaringsopsamling.
  3. Projektet skulle have en klar tilknytning til Danmark, opnået gennem computergenbrugs- og kulturudvekslingskomponenterne.
  4. Fokus skulle være på indhold og anvendelser, ikke på den fysiske infrastruktur.
  5. Projektet skulle i videst muligt omfang baseres på eksisterende og velfungerende lokale institutioner og på lokal arbejdskraft. Hermed vil eksisterende lokale netværk kunne styrkes og udbygges og lokale folk kunne opnå relevant arbejdserfaring.
  6. Lokale personer og institutioner skulle fra første færd være drivende kræfter i projektledelse og udvikling af lokalt relevant indhold og anvendelser.
  7. Projektet skulle tilrettelægges således, at det ville være bæredygtigt ved støtteperiodens ophør.
  8. Projektet burde inddrage de centrale temaer i Danidas udviklingsstrategi ("Partnerskab 2000"), dvs. fattigdom, bæredygtighed, køn, demokratisering/menneskerettigheder, globalisering, voldelige konflikter, børn og unge, og HIV/AIDS.

Projektets forløb

Så meget om hensigter, principper og programerklæringer. Hvordan er det så reelt gået? Projektet har haft tre fokusområder, som omtales i det følgende: Organisering i Danmark, tilvejebringelse og klargørelse af IT-udstyret, og organisering i modtagerlandet.

Organisering i Danmark

De første skridt blev som sagt taget i efteråret 2000. Forløbet i de mere end to år, der er gået før computerne ankom til Indonesien, er, som vi vil se i det følgende, først og fremmest kommet til at handle om betydningen af og vanskelighederne ved social organisering, ikke om teknik. Selvom det på ingen måde er overraskende, så udgør det alligevel en meget vigtig lektie, som alt for ofte overses: International udvikling handler ikke om hurtige tekniske løsninger men om langsigtet social organisering på lokalt niveau. Og det er her, piben ikke er en pibe.

Projektet begyndte som nævnt i regi af en lille forening bestående fortrinsvis af studerende fra Internationale Udviklingsstudier på RUC. Der blev udviklet et foreløbigt projektdesign - et kombineret IT-udviklings- og kulturudvekslingsprojekt i samarbejde med NGO­er og gymnasier i Guinea og gymnasier i Danmark. Fire af os tog på forundersøgelsesrejse til Guinea i marts/april måned 2001. Vi rejste rundt i landet for at finde et passende sted at installere udstyret; undersøgte de tekniske, organisatoriske, sikkerhedsmæssige og andre betingelser; undersøgte behovet for og interessen for et sådant projekt; diskuterede projektets design med de involverede personer og organisationer; udarbejdede samarbejdsaftaler m.m. (Se Fodnote 3). Forundersøgelsen blev finansieret af Informationscentret for Studie- og Udvekslingsrejser (ICU, i dag "Cirius") under Europarådet og blev gennemført i henhold til Logical Framework Approach (LFA).

På dette grundlag skrev og indgav vi så en ganske solid ansøgning til DANIDAs NGO-pulje i juni om midler til projektets gennemførelse. Størstedelen af det nødvendige computer-udstyr var allerede indsamlet på det tidspunkt. I november måned fik vi imidlertid afslag. Den primære årsag var, at eftersom der var tale om en lille og uprøvet forening, burde ansøgningen i stedet indgives til "Projektrådgivningen" (PR). PR er en sammenslutning af mindre NGO­er, som blev dannet i 1995 med det formål at støtte danske små-NGO­ers udviklingsarbejde, og PR har siden 1998 administreret en pulje til forundersøgelser for DANIDA.

I det videre arbejde viste det sig, at det var vanskeligt at opretholde fokus og moment i så lille en forening. Samtidig var der en stor grad af overensstemmelse mellem dette projekts intentioner og Mellemfolkeligt Samvirkes generelle mission. For at opnå en større kontaktflade og for ikke at sprede ligesindede aktivist-ressourcer for tyndt, oprettede vi derfor en såkaldt "lokalgruppe" under Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i efteråret 2001 under betegnelsen "IT, Kultur og Udvikling". Forhåbningen var, at lokalgruppen kunne fungere som et fælles forum for folk med interesse for IT i udviklingssammenhæng. Projektet i Guinea i snæver forstand var dog fortsat forankret i den separate forening. Projektet var nemlig ikke og kunne ikke være et decideret MS-projekt, bl.a. fordi Guinea ikke er blandt MS­s samarbejdslande.

MS-lokalgruppen afholdt periodiske møder og tiltrak lidt efter lidt, og med en del benarbejde, flere og flere aktivister. Som det som regel vil være tilfældet, deltog en del dog ikke aktivt men var kun tilmeldt gruppens mailingliste.

Der var fra starten almindelig enighed i gruppen om, at den skulle være mere end en diskussions- og kaffeklub: Man skulle sigte imod at gennemføre konkrete udviklings- og oplysningsaktiviteter i MS-regi. Dette var imidlertid lettere sagt end gjort - gruppen var mangfoldig: Nogen lod til reelt at være opsat på at udføre et stykke benevolent udviklingsarbejde, men andre lod til kun at være med på en lytter - hvis nu dette her skulle gå hen og blive til noget interessant. Andre var nok mest på udkig efter jobmuligheder, og en fjerde gruppe havde allerede et etableret organisatorisk bagland i erhvervslivet, offentlige organisationer, eller andre foreninger, og var i udgangspunktet mere fokuseret på at tjene dét bagland end denne nye gruppe. Tiden gik, der blev holdt møder, diskuteret og organiseret, men konkrete bedrifter forblev det småt med.

Der var ingen alternative projektforslag, så det var oplagt at forsøgere at kanalisere energien ind i projektet i Guinea, som vi allerede var langt med. Vi forsøgte derfor at arbejde frem imod at indgive en ny ansøgning til Projektrådgivningen 1. juli 2002.

Bl.a. via arbejdet i MS-lokalgruppen var der etableret kontakt til 4-5 andre småforeninger, som også ønskede at arbejde med IKT i udviklingssammenhæng. Alle små-foreninger havde imidlertid det til fælles, at de ikke havde ressourcer til at løfte noget virkeligt interessant projekt alene. Samtidig havde hver forening sin egen historie og sine egne idiosynkrasier, så det var ikke realistisk at alle kunne mødes og samle kræfter i én af disse allerede eksisterende foreninger. At benytte MS-lokalgruppen som forum for et sådant møde, var heller ikke en mulighed, da MS-lokalgruppen ikke ville kunne søge om midler til og gennemføre MS-uafhængige projekter. MS-lokalgruppen var velegnet til netværkssamarbejde, erfaringudveksling, projektforberedelse og oplysningsarbejde men ikke til projektgennemførelse.

På dette tidspunkt opstod idéen om at danne et nyt fælles forum, fx i form af en paraplyorganisation, som kunne samle disse individuelt relativt svage foreninger, som alle ønskede at arbejde med "IKT og Udvikling", så aktivisterne tilknyttet MS-lokalgruppen og de respektive foreninger blev inviteret til et møde, hvor interessen for og relevansen af et sådant initiativ kunne diskuteres. Et efter alt at dømme relevant bottom-up græsrodsinitiativ. På mødet d. 7. maj stiftedes så en ny "IKT og Udviklings"-relateret forening.

Nu indtraf imidlertid to på én gang meget interessante og fatale begivenheder: For det første var en aktivist i gruppen via MS-lokalgruppen blevet bekendt med en Danida-støttet dansk virksomhed med aktiviteter i flere af DANIDAs samarbejdslande. Hun var begyndt at arbejde frivilligt for dem, og virksomheden var af denne vej underrettet om MS-lokalgruppens arbejde og planer. De annoncerede nu et initiativ, som var mere eller mindre identiske med MS-lokalgruppen: De indkaldte til en konference om "IT-udvikling i udviklingslandene", som fandt sted i begyndelsen af juni 2002. Lone Dybkjær sad i virksomhedens bestyrelse og dermed kunne hun, Udenrigsminister Per Stig Møller og formanden for IBIS, Hanne Selnæs, mobiliseres som hovedtalere på konferencen. Konferencens erklærede formål var at etablere en paraplyorganisation for foreninger, der ønskede at arbejde med IKT i udviklingssammenhæng.

For det andet havde også Projektrådgivningen (PR) nu bemærket, bl.a. via indkommende projektansøgninger, at flere små-NGO­er var begyndt at vise interesse for at arbejde med IKT i udviklingssammenhæng. PR har bl.a. til formål at befordre netværkssamarbejde mellem danske små-NGO­er og forvalter den såkaldte "minipulje" til forundersøgelser for DANIDA. De indkaldte de involverede foreninger til et "fyraftensmøde" om "IT i udviklingsprojekter", som fandt sted i slutningen af maj 2002. Formålet var at undersøge mulighederne for et netværkssamarbejde i PR-regi mellem de involverede foreninger.

Det er nærliggende at tolke disse to udviklinger som et klassisk eksempel på dét, der i fagterminologien betegnes "crowding out", og som er et hyppigt forekommende problem for virksomheder og organisationer i udviklingslande: Initiativer, som er subsidueret med bistandsmidler, kan eliminere ikke-subsidierede initiativer, uanset hvor gode og levedygtige disse ikke-subsidierede initiativer måtte være i sig selv.

MS-lokalgruppen var i forvejen skrøbelig og i kølvandet på disse nye initiativer opstod der så megen ustabilitet og uro i lokalgruppen, at det ikke længere var forsvarligt at indgive en ansøgning til Projektrådgivningen om midler til et langsigtet udviklingsprojekt. For at føje spot til skade mødte den tidligere omtalte aktivist, som begyndte at arbejde ulønnet for den private virksomhed, op ved førstkommende møde i MS-lokalgruppen og argumenterede hårdnakket for, at den nye forening skulle nedlægges.

Det var straks klart, at det ville kræve en ekstraordinær indsats at holde den nye forening i live, og da gruppens konkrete fremdrift alligevel havde været meget beskeden, blev den ganske enkelt nedlagt igen på sit første møde. MS-lokalgruppen bestod dog fortsat, blot med et endnu lavere aktivitetsniveau end før. Eftersom den nye paraplyorganisation var blevet nedlagt, oprettedes d. 15. maj i stedet (endnu) en ny forening til at videreføre IT-projektet i Guinea, "Global Development Exchange" (www.gdex.org).

Tilvejebringelse og klargørelse af IT-udstyret

Sideløbende med disse organisatoriske øvelser, som havde til formål at opbygge kapacitet til at udføre konkrete "IKT og Udviklings"-projekter, var jeg selv fortsat med indsamling og istandsættelse af brugt computerudstyr til projektet. I juni 2002 fik jeg en bevilling fra Renovations- og Forsendelsesbevillingen (R&F-bevillingen) - en DANIDA-pulje administreret af MS - til forsendelsen. Dermed skulle udstyret kunne gøres hurtigt klart og forsendes. Men snart indtraf endnu en interessant, og næsten lige så fatal, begivenhed som vi vender tilbage til senere.

Via donationer af brugt udstyr, primært fra UNDP Nordic og Center for Udviklingsforskning, men også fra enkeltpersoner, havde jeg indsamlet tilstrækkeligt udstyr til at sammensætte et godt komplet computeranlæg. Der skulle blot indkøbes enkelte supplerende dele, hvilket er muligt under en R&F-bevilling. MS indvilgede gavmildt i at istandsættelsesarbejdet kunne foregå i deres lokaler i Borgergade - efter den nye regerings nedskæringer i ulands-bistanden var der ledig kontorplads.

Open Source og Linux havde fra starten været en vigtig komponent i projektet og i november 2001 havde SSLUGs bestyrelse velvilligt givet tilladelse til, at en omtale af projektet blev udsendt på foreningens annoncerings-liste. Desuden var SSLUG imødekommende over for et forslag om at indgå i en søsterrelation med en tilsvarende LUG i Guinea med henblik på kapacitetsopbygning i Open Source software. I omtalen af projektet annoncerede jeg efter frivillige til klargørelsen af anlægget mht. både hardware og software. Mere end tyve personer meldte positivt tilbage, og hvis blot nogle få blandt dem reelt kunne afse tiden, skulle der være rigeligt mandskab til at klargøre anlægget.

Det indsamlede udstyr var indtil da blevet opbevaret af hhv. UNDP og CUF men blev 3. juli 2002 flyttet til MS af et lille hold frivillige. Aftalen var, at vi skulle være ude af lokalerne i begyndelsen af september, og der blev lagt en detaljeret og realistisk arbejdsplan. Denne gruppe bestod af 6-7 personer. Individuelle idéer og initiativ manglede ikke men, ligesom det havde været erfaringen med MS-lokalgruppen, var det ikke trivielt at omsætte entusiasmen til konkret, kollektiv fremdrift. I dette tilfælde lod det primære problem at være den knappe tid - den var ikke tilstrækkelig til at opnå et fælles fodslag. Efterhånden blev det klart, at det var mere arbejdskrævende at koordinere og kommunikere i gruppen, end det ville være simpelthen at gennemføre klargørelsen alene. "Community building" omkring "IKT og Udviklings"-aktiviteter i Danmark havde fra begyndelsen været en eksplicit hensigt med hele projektet, men på grund af den korte tid, vi kunne råde over lokalerne, måtte jeg tilsidst sige farvel og tak til gruppen og selv istandsætte computerne og installere den nødvendige software. Og i september måned indtraf så endnu en interessant og fatal begivenhed, som hentydet til ovenfor.

Organisering i modtagerlandet

I Guinea samarbejdede vi med tre forskellige organisationer: En primær samarbejdspartner, som var en stærk og landsdækkende NGO med de nødvendige kontakter i statsadministrationen til at få projektet til at glide; dét ungdomshus i hovedstaden Conakry hvor computerne fysisk skulle installeres; og et gymnasium som skulle indgå i det virtuelle kulturudvekslingsprojekt. Samarbejdet mellem disse tre organisationer lod til at fungere upåklageligt - lige indtil det øjeblik hvor det blev klart, at computerne faktisk ville blive sendt til Guinea. Så brød samarbejdet mellem dem sammen. Det lod til, at hver af de involverede organisationer pludselig ønskede alle computerne til netop deres egen organisation og helst ikke ville samarbejde med de andre. Disse problemer trak ud, og det var vanskeligt at få indtryk af, hvad der egentlig foregik.

I august 2002 skulle jeg til Indonesien i anden anledning. Jeg havde beskæftiget mig indgående med Indonesien i fire år ifbm. mit PhD-projekt og opbygget et vist kontaktnetværk. På baggrund af de organisatoriske problemer, først i Danmark og så i Guinea, fik jeg på vej til Indonesien det indfald, at jeg kunne undersøge mulighederne for at gennemføre projektet i Indonesien i stedet. En lynhurtig forunderøgelse fastslog, at det faktisk var en god idé, og de nødvendige kontakter blev etableret og tentative aftaler indgået.

Eftersom der er tale om en gratis gave, forudsætter en bevilling fra Renoverings- og Forsendelsesbevilling, at der ikke skal betales told og skat ved indbringelse af udstyret i modtagerlandet. Det viste sig administrativt meget kompliceret at få udstyret told- og skattefrit ind i Indonesien. Vi begyndte at ansøge om de nødvendige tilladelser i september måned. Udover en invitation fra samarbejdsorganisationen krævedes en invitation fra det indonesiske Socialministerium. Desuden skulle der indhentes to tilladelser fra Industri- og Handelsministeriet: Én fordi der var tale om IT-udstyr, og en anden fordi der var tale om brugt IT-udstyr. Disse to invitationer og to tilladelser skulle så sendes til toldmyndighederne, sammen med ansøgningen om told- og skattefrihed. De skulle behandle den og så videresende den til Finansministeriet, hvor den endelige afgørelse skulle træffes. Ved positivt udfald kunne toldmyndighederne så derefter udstede den endelige tilladelse.

På trods af mobilisering af personlige kontakter, bl.a. en forskningsdirektør der arbejdede sammen med den indonesiske Finansministers personlige rådgiver, så var tilladelsen endnu ikke faldet på plads i januar måned. Computer-udstyret var blevet flyttet fra MS til speditørens lager d. 1. oktober, og en bevilling fra R&F-bevillingen kan ikke dække opmagasinering af udstyr. Her var altså endnu et potentielt anslag mod min personlige økonomi. Gudskelov skulle det vise sig, at speditøren gav afkald på opmagasineringsgebyret.

I løbet af januar rykkede speditøren for afsendelsen af udstyret. I løbet af efteråret var de organistoriske problemer i Guinea blevet afklaret og løst, så Guinea var nu igen et muligt modtagerland. Tiden var gået, og jeg måtte nu sætte 1. februar som deadline for opnåelse af tilladelsen til at sende udstyret til Indonesien. På mirakuløs vis fik jeg d. 30. januar en email fra min samarbejdspartner om, at tilladelsen netop var faldet på plads! Efter det sidste papirarbejde kunne udstyret omsider sendes, og det ankom til Jakarta 27. februar.

Hermed var rejsen imidlertid ikke forbi: Samarbejdspartneren transporterede nu udstyret de 500 kilometer fra Jakarta til Yogyakarta. Ved ankomsten i Yogyakarta viste det sig, at anlæggets kraftigste computer, som var beregnet til multimedie-brug, samt én af de to afsendte netværksswitche manglede og altså var forsvundet ét eller andet sted mellem afsendelsen fra MS og modtagelsen i Yogyakarta. Præcist hvor, det er forsvundet, er desværre umuligt at afgøre. I skrivende stund er det gymnasium, hvor udstyret skal placeres, netop blevet endeligt udpeget.

Økonomi: "Don­t try this at home"

Projektet baseredes altovervejende på donationer af brugt udstyr og på frivillig arbejdskraft. Dertil kom en bevillling fra DANIDAs "Renoverings- og Forsendelsesbevilling" (R&F-bevillingen), som administreres af Mellemfolkeligt Samvirke. Bevillingen vedrører forsendelse af udstyr til udviklingslande og kan give tilskud til lokal transport af udstyret i Danmark, begrænsede indkøb til renovering af udstyret, emballering, international transport, og lokal transport i modtagerlandet.

Modtagerorganisationen i Indonesien modtager et bidrag på 1.000 kr. til dækning af transporten af udstyret de 500 km fra Jakarta til Yogyakarta. Transporten kostede dem reelt 3.900 kr. Derudover har de haft yderligere udgifter til rejse og kommunikation, bl.a. ifbm. indhentning af de forskellige tilladelser, der var nødvendige for at få udstyret ind i Indonesien. Senere kommer yderligere udgifter ifbm. installation og drift af anlægget og planlægning og gennemførelse af det videre projektforløb.

Personligt indkøbte og reparerede jeg udstyr for knap 4.000 kr., som ikke dækkedes af R&F-bevillingen. Derudover havde jeg udgifter til administration (telefon, fax, mv.) på ca. 1.500 kr. R&F-bevillingen omfattede et administrationsbidrag på knap 400 kr. En del af det indsamlede udstyr viste sig ikke at kunne benyttes til projektet, så det solgte jeg for i alt ca. 3.500 kr. Det foreløbige nettoresultat for mig personligt er således et underskud på 1.500 kr, alt arbejdet og tiden naturligvis ikke medregnet.

Det tegner til, at det gymnasium i Yogyakarta, hvor udstyret installeres, vil stille anlægget til rådighed for andre end skolens elever. Hovedpointen her må derfor være, at det tegner til, at vi med uhørt lave projektomkostninger kan få etableret et offentligt tilgængeligt mini-telecenter.

Teknik: "Small is beautiful"

Eftersom både afsendernes og modtagernes økonomiske ressourcer var yderst begrænsede måtte udstyret være så billigt og simpelt som muligt, både mht. anskaffelse og senere drift. Samtidig skulle det være praktisk brugbart i en rimelig periode fremover. Mere generelt bør miljøhensyn være en integreret del af enhver bredere "IKT og Udviklings"-strategi, så IKT-projekter ikke reduceres til gemen affaldseksport: Eksport af brugt computerudstyr til lande med ringere genbrugs- og affaldshåndteringsordninger end i Danmark har umiddelbart et miljømæssigt negativt nettoresultat.

En rimelig minimumskonfiguration var 160Mhz Pentium med 64GB RAM, 2GB disk, netkort og 15" farveskærm.

Størstedelen af udstyret doneredes af UNDP Norden: 19 computere alle af mærket DELL (GS, GxPro og Gn+), 25 skærme, tastaturer, mus, og enkelte højtalere og andet perifert udstyr. Derudover donerede Center for Udviklingsforsking (CUF) 8 Compaq farveskærme, en HP Laserjet printer og en matrixprinter. Endelig donerede privatpersoner enkelte andre dele. Noget af udstyret viste sig at være defekt; andet var praktisk uanvendeligt, fx en del meget gamle, tunge og strømkrævende 17" farveskærme.

På grundlag af det indsamlede udstyr, og ved indkøb af yderligere brugt udstyr (en fil-/netværksserver og en multimedie-arbejdsstation) og enkelte nyanskaffelser (netværkskabler, netværksswitche, stikdåser) var det muligt at sammensætte et komplet velfungerende computer-netværk á´la uland, som ville kunne opsættes i en gymnasieskole i Yogyakarta. Det bestod af 6 DELL arbejdsstationer (200MHz, 64MB, 2GB, Cdrom, 3,5", netkort, 15" farveskærm), en fil-/printserver (200MHz, 128MB, 60GB, Cdrom, 3,5", netkort, 15" farve), en kommunikationsserver (200MHz, 80MB, 1GB, Cdrom, 3,5", 2 netkort, 15" farve), en multimediearbejdsstation (450MHz, 128MB, 6GB, Cdrom brænder. 3,5", netkort, WinFast3D S320V grafikkort, 17" farvesærm, lydkort, højtalere, 1200dpi flatbed farvescanner), to 8-ports netværksswitche, en HP LaserJet4M laserprinter, en EPSON SQ-1170 matrixprinter, et 56K modem, nogle højtalersæt, tastaturer og mus, netværkskabler, og strømkabler og -paneler. Udover dette computernetværk til gymnasiet sendte jeg fire ekstra computere med skærme og perifert udstyr, en Canon bubble-jet printer, og enkelte andre dele til samarbejdsorganisationen i Yogyakarta, som de selv kunne råde over og videredistribuere.

Mht. valg af printere, så er toner til en LaserJet4M vel nok én af dem, der mest udbredte og lettest at anskaffe og stadig rimelig i pris. Matrixprinteren var en temmelig gammel model, men en undersøgelse viste, at matrixprintere er billigere i drift i Indonesien (også selvom der skal købes papir i "endeløse baner"). Der er gode muligheder for at økonomisere med en matrixprinter, hvis man selv fylder blæk på farvebåndet fremfor at købe nyt.

De vigtigste designkriterier ved opsætning af anlægget med Open Source software var, at det var billigt, robust og let at vedligeholde. Teknisk sofistikerede løsninger kunne nok være underholdende at udtænke og opsætte men ville ikke harmonere med projektets overordnede formål.

Mht. valg af Linuxdistribution, overvejede vi Red Hat, Debian og Mandrake. Eftersom projektet oprindeligt var planlagt at skulle gennemføres i Guinea, som er frankofont, valgte vi den "franske" distribution Mandrake. Det var rimeligt at antage, at understøttelsen af det franske sprog var bedst i Mandrake, og at det ville være nemmere efterfølgende at opdyrke kontakter til franske Linux-miljøer ifbm. projektet. Mandrake er imidlertid også den mest udbredte distribution i Indonesien, og valget er derfor også passende her.

Mht. at gøre anlægget ressourcebesparende overvejede vi at rekompilere kernen med Advanced Power Management (APM) men fik ikke tid til at eksperimentere med det. Blandt det indsamlede udstyr var en del gamle og meget tunge og givetvis strømkrævende 17" skærme. De ville være dyre i transport og i senere drift og blev derfor ikke sendt med. Generelt er 15"-skærme bedst til denne type projekt.

Vi planlægger at sætte anlægget i drift med seks arbejdsstationer, der skal forbindes til Internettet via to 56K modems. Vi fik ikke tid til at eksperimentere nøjere med dette, inden anlægget skulle sendes - det må gøres i Indonesien. Båndbredden fra de to modems kan formentlig distribueres mellem de seks arbejdsstationer vha. en utility som "EQL". For at spare båndbredde skal det også undersøges, om det er muligt/hensigtsmæssigt kun at tillade download af grafik på multimedie-arbejdsstationen og filtrere al grafik væk på proxy­en (Squid) for de 6 arbejdsstationen.

Vi havde valget mellem at benytte én stor eller to små og kaskadekoblede netværks-switche. Vi valgte det sidste. Det var både billigere og en mere fleksibel og robust løsning (hvis fx en switch går i stykker). Der lader ikke til at være noget nævneværdigt performancetab ved en sådan løsning.

Mht. valg af desktopmanager, så har Gnome umiddelbart ry for at være mindre ressourcekrævende end KDE og dermed bedre egnet til ældre computere. Vi eksperimenterede imidlertid med både Gnome og KDE, og KDE lod til at køre både hurtigere og mere stabilt på de benyttede maskiner.

På arbejdsstationerne blev lagt en række af de programmer, der som standard følger med Mandrake-distributionen. På multimedie-maskinen blev desuden lagt diverse grafik- og lyd-programmel. Både Cdrom-brænder og scanner fungerede upåklageligt og krævede ingen særlig opsætning.

Vi eksperimenterede med DDNS (DNS+DHCP), men selvom det fungerede, var topologien så simpel og stabil, at den øgede kompleksitet ved DDNS var unødvendig. Vi benyttede derfor blot en statisk opsætning med hosts-tabeller.

Netværksserveren blev sat op med NIS ("yp"), således brugeradministration kunne foregå centralt fra serveren fremfor på de enkelte maskiner. Til printerstyring benyttede CUPS.

I princippet skulle computere og skærme have en jordforbindelse. Men det fungerer normalt glimrende uden jord og strømkabler og -paneler med jord viste sig at være meget dyre sammenlignet med kabler og paneler uden. Aht. økonomien valgte vi derfor at knække "jord-benet" af kablerne og benytte paneler uden jord.

Det tegner til, at installationen af computerne i Yogyakarta og den efterfølgende drift og vedligeholdelse vil kunne foregå i samarbejde med et lokalt universitet og en lokal Linuxbrugergruppe. Derfor vil opsætningen løbende kunne ændres, forbedres og tilpasses lokale præferencer. Eksempelvis har institutioner i Indonesien, deriblandt det involverede lokale universitet, allerede udviklet en lokal Linux-distribution (WinBi), og selvom distributionen i sin helhed ikke har det bedste ry, er det meget muligt, den omfatter interessante komponenter, som kan indgå i dette projekt.

Epilog

Som nævnt i indledningen er det først nu, hvor computerudstyret er ankommet til Indonesien, at projektet begynder for alvor. For det første skal der fremskaffes udstyr, i Danmark eller Indonesien, til erstatning, af det der forsvandt under transporten, så anlægget igen kan blive fuldt funktionsdygtigt. Dermæst forestår et spændende arbejde med at detaljere kulturudvekslingsprojektet, der indtil videre kun foreligger i rudimentær form, og med at åbne et samarbejde mellem danske og indonesiske gymnasielærere omkring den præcise udformning. Idéen om en MS-lokalgruppe til erfaringsudveksling mellem folk, der arbejder seriøst med IKT til udviklingsformål, og til gennemførelse af konkrete udviklings- og oplysningsaktiviteter forekommer stadig fornuftig. Så der er al mulig grund til at håbe, at lokalgruppen igen kan blive aktiv.

Lige så stor, eller måske endnu større, grund er der til at håbe, at den gruppe, der oprindeligt arbejdede på at sende computere til Guinea, igen får lyst og overskud til at gøre arbejdet færdigt. Partnerne i Guinea var generøse værter ifbm. forundersøgelsen, og gruppen skabte forventninger om, at der skulle gennemføres et IT-projekt i landet. På trods af at intentionerne var de bedste, har gruppen, som tingene ligger nu, snarere været til belastning end til gavn for de mennesker, man ville hjælpe.

Men den mest interessante konklusion på arbejdet hidtils er netop, at piber ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være: Når "Open Source"-bevægelsen har vokset sig så stærk, at den kan presse Microsoft til massive doneringer af gratis software til ulande og til undervisningssystemer i de rige lande; til at forsøge at presse ulands-regeringer til ikke at anbefale brug af "Open Source"-systemer i den offentlige sektor; og endda til noget så uhørt som at tillade regeringer indsigt i Microsofts kildekode, så skyldes det ikke kun, ikke engang primært, GNU/Linux-systemernes tekniske egenskaber. Så i den forstand er piben ikke nogen pibe. Den har først og fremmest vokset sig så stærk, fordi"Open Source"-bevægelsen er et imponerende eksempel på vellykket social organisering. Et eksempel på vellykket multinational social organisering, som oven i købet tegner til at kunne blive en mere generel model for social organisering i "netværkssamfundet".

Med et begreb fra litteraturen om international udvikling og om læring kan man sige, at "Open Source"-bevægelsens succes skyldes, at den har formået at opbygge et internationalt "praksisfællesskab". Dette har relevans for international udvikling og bistand, idet vellykkede udviklingsprojekter frem for noget andet kræver fungerende praksisfællesskaber. I det projekt, jeg har beskrevet her, var netop opbygningen af et praksisfællesskab forbundet med næsten uoverstigelige udfordringer. Det var der mange grunde til, men den primære udfordring viste sig her at være, at et praksisfællesskab i sig selv udgør en ressource. Og inden for ulandsbistanden, som på ethvert andet af livets områder, er konkurrencen benhård: Da et praksisfællesskab begyndte at forme sig, lanceredes andre og tilsvarende initiativer, hvilket gruppen ikke kunne, og måske egentlig heller ikke ville, overleve. Det beskrevne IKT-udviklings- og kulturudvekslings-projekt vil blive gennemført, og det vil blive en success, men det vil berøre langt færre personer end hensigten oprindeligt var. I så henseende er den her beskrevne projekt-pibe kun en pibe og endnu ikke helt blevet en pibe som ikke er en pibe. Men den aspirerer fortsat til at blive det.


Fodnote 1: For en gennemgang af baggrunden for tematiseringen af IKT i udviklingssammenhæng og af en række af de konkrete initiativer på området, se Peter Gammeltoft (2002): "Bygger vi broer eller biveje? Om den globale digitale kløft". Den Ny Verden, Center for Udviklingsforskning, Juni.


Fodnote 2: Læs mere om projektets design på: http://gdex.org/baggrundspapir.doc


Fodnote 3: Erfaringerne fra forundersøgelsesrejsen blev sammenfattet i et baggrundspapir: http://gdex.org/baggrundspapir.doc
 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2004-03-07, klockan 21:25 .