Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök
 

Verdens Økonomi og Politik ved en Skillevej

kronik af Flemming Bjerke fra Politiken 16. juni 2000 skrevet af Cand. Polit Flemming Bjerke

Man tænder computeren. Der kommer underlige tal og bogstaver frem på skærmen. Lidt efter dukker Windows billedet frem, og til sidst kommer skrivebordet frem på skærmen. Man kan nu starte sine programmer og gå i gang med arbejdet, spillet, nettet, osv.. Sådan oplever millioner af mennesker kloden over dagligt Microsofts styresystem, Windows, og de fleste tænker at det vigtige sker efter computeren er startet op. Men det der sker når man starter computeren, er af afgørende global betydning fordi kontrollen over computernes styresystem giver Microsoft en enorm økonomisk og politisk magt, og det burde Folketingets medlemmer forholde sig seriøst til.

Microsofts magt ser nemlig ud til at kunne begrænses fordi der er ved at være udviklet et helt specielt alternativ: Linux. En finsk studerende, Linus Torvals, startede i 1991 udviklingen af styresystemet Linux fordi han var så utilfreds med restriktionerne på eksisterende styresystemer. Han lagde det åbent ud på internettet, så enhver kunne prøve det og ændre i det. Fra da af er det gået stadig stærkere med at udvikle Linux. Idag er Linux et gratis, åbent styresystem der kan måle sig med Microsofts, selvom det kun har halvt så mange år på bagen. At Linux er et åbent styresystem, betyder at man kan få alt at vide om det og gribe ind i alt. Microsofts programmer er derimod hemmelige. Udenforstående kan ikke se hvordan Windows er bygget op, og de har stort set ingen indflydelse på hvordan det fungerer. At Linux er åbent, betyder at almindelige brugere altid kan få hjælp hvis de har problemer med deres computer. Man ender ikke med, som så mange Windowsbrugere har prøvet, at eksperten må give op og fortælle at man hellere må formatere harddisken og starte forfra med at installere Windows.

Kort sagt er det praktisk, politisk og økonomisk af afgørende betydning om Linux og andre åbne programmer får mulighed for at udvikle sig videre, så man forbavses over at de fleste partier d. 6/4 ikke ville stemme for Knud Erik Hansens (SF) beslutningsforslag om offentlig fremme af udviklingen af Linux - og andre programmer hvis programkode er frit tilgængelig (open source). Generelt blev forslaget dog taget positivt imod, især af Enhedslisten og Kristelig Folkeparti. Men Socialdemokratiet mente at forslaget ikke var realistisk. De radikale var bekymrede ved at forhindre patenter på software. De borgerlige partier ville blot lade markedskræfterne klare sagen. Men ingen andre end Kristelig Folkeparti, Enhedslisten og SF havde øjensynlig skænket konsekvenserne af Microsofts verdensmonopol ret mange tanker. Så lad os se lidt nøjere på dette.

Mange brugere og virksomheder kan nøjes med Linux. Der er nemlig ved at være udviklet en række vigtige programmer til Linux. Der findes således kontorprogrammer med tekstbehandling, regneark, grafik, kalender, osv (Starofficepakken, desuden er Corel er på vej med en kontorpakke til Linux); disse programmer kan stort set det samme som Microsofts. Der findes selvfølgelig også internet- og e-mail-programmer samt anden netværksprogrammel. På dansk findes desuden et avanceret regnskabsprogram, IDAlux, som kan klare de fleste virksomheders behov for et økonomistyring.

Linux er dog ikke i stand til at fortrænge alle Microsoft baserede systemer fordi en lang række specialprogrammer kun findes til Microsofts styresystemer. Desuden er en del Linux programmer endnu ikke helt så højt udviklede, selvom der altså nu findes programmer der kan klare de daglige opgaver i mange organisationer.

Til hjemmebrug er Linux glimrende, men det vil ofte overstige almindelige brugeres kunnen og interesse at skulle løse eventuelle problemer. Men der skal ikke så megen yderligere udvikling til før Linux også her er et attraktivt alternativ. Og hvis man vil have Windowsbaserede spil, så kan man faktisk have både Linux og Windows liggende på harddisken så man kan vælge om man vil starte computeren med det ene eller andet styresystem.

Der har længe været konkurrende styresystemer til Microsofts. Mest kendte er nok Macintosh, UNIX og OS/2, men flere er afgået ved døden selvom næppe fungerede dårligere end Microsofts. De overlevende konkurrenter har dog så lille markedsandel at Microsoft har noget nær globalt monopol. Microsoft kan derfor sidde som en stat over staterne og inddrive sine 'skatter' og udvikle sine systemer så man hele tiden må have nye programmer hvis ikke man skal have problemer med at kommunikere og samarbejde med andre. Hertil kommer at Microsofts produkter generelt er af middelmådig kvalitet; de skaber jævnligt problemer for brugere verden over fordi deres styresystemer og programmer går ned eller kommer i uorden. Microsoft trænger tydeligvis til konkurrence, og på visse punkter er Linux i dag konkurrencedygtigt. Linux yderst velegnet som dataserver. Dvs. man placerer en computer med Linux på som den centale enhed i et edb-system hvor brugernes data gemmes. Resten af edb-systemet vil ofte være Windows NT der er et Microsoft styresystem til professionel brug. Det er fordelagtigt at bruge Linux på dataserveren, fordi:

Linux er også yderst konkurrencedygtig til printservere, webservere og mailservere, dvs. til at styre en virksomheds eller institutions udskrifter, hjemmesider og e-postsystem. Prisen er typisk 35-40.000 kr. lavere for Linux-løsninger, og alligevel er stabiliteten generelt højere. Så det er formentlig kun et spørgsmål om tid før der står Linux-servere endnu flere steder. Linux er desuden velegnet til at koble spredte afdelinger i en virksomhed sammen via internettet. Altså, selvom Linux i dag ofte ikke kan erstatte hele en institutions eller virksomheds edbsystem, kan det med fordel bruges til at varetage en række centrale opgaver i samspil med et Microsoft-system, og Linux kan oven i købet gøre det bedre og billigere. Så til Forskningsminister Birte Weiss og de Konservatives Henriette Kjær må man sige: Der er allerede nu penge at hente på de offentlige budgetter ved at stimulere til en overgang til Linux til visse opgaver inden for det offentlige, og vel at mærke samtidig med større sikkerhed til følge. Så hvorfor ikke sikre sig at institutionerne begynder at overveje muligheden af delvis indførsel af Linux. Børge Klit Johansen (KRF) fortalte under folketingsforhandlingerne at dér hvor han arbejder, har de 3000 pc'ere, og at Linux her bruges i kombination med Microsoft fordi man ville have "ordentlig kvalitet i IT-verdenen" - altså bedre kvalitet end et rent Microsoftsystem kan levere.

Microsofts verdensmonopol har langt mere vidtrækkende betydning end andre verdensmonopoler f.eks. DeBeers verdensmonopol på diamanter. Diamanter kan man jo stort set bare lade være med at købe. Men uanset om man selv bruger computere eller ej, bliver man omgivet af dem over alt: I supermarkedet, i banken, i kommunen, osv. Den dag synes heller ikke fjern hvor fjernsyn, stereoanlæg, postsystem, internetopkobling og telefon kobles sammen i et stort computersystem ude i de små hjem. Microsofts enorme økonomiske ressourcer og deres kontrol over kernen i næsten alverdens computersystemer giver en enorm magt. Til sammenligning må man forestille sig hvilken politisk og økonomisk magt ét verdensomspændende amerikansk olie-monopol ville have. Echelon-sagen har vist hvordan europæiske virksomheders kommunikation er blevet tappet for informationer der er blevet videregivet til amerikanske virksomheder som så kunne underbyde de europæiske. Amerikanske virksomheder har tilmed kunnet tage patent vha. informationer fra tappede e-mails. Der er tilsvarende muligheder for at tappe stater for informationer. Der er velkendt at Microsoft er i stand til at begunstige visse virksomheder på andres bekostning og er i stand til at placere sig i midten af en gruppe virksomheder der alle er loyale over for Microsoft. Det betyder også at Microsoft kan have betydelig indflydelse på virksomheders vækstbetingelser og dermed på landes økonomi og erhvervsudvikling, hvilket også giver en betydelig politisk magt. Hertil kommer at Microsofts Officepakke i dag er blevet den altdominerende pakke kontorprogrammer. Dermed kan virksomheder og offentlige institutioner blive afhængige af Microsofts velvilje hvis de skal have løst problemer. Dette giver igen Microsoft en mulighed for at 'forkæle' nogle institutioner og virksomheder på andres bekostning. Dermed får Microsoft en yderligere mulighed for ikke blot at tilgodese sine økonomiske interesser, men også at drive politik. Et afgørende element i fremtidens krige er destruktion af fjendens edb-systemer incl. fjendens institutioner og virksomheder. Her er det en fordel at kunne samarbejde med den der kender styresystemerne. Det er sandsynligt at USA, alene på grund af Microsofts beliggenhed i USA, har særlig gode muligheder for at føre elektronisk krig. Da Microsofts styresystem er hemmeligt, kan vi ikke vide om der i det er placeret destruktive programmer som kan udløses i en kritisk situation. Dermed kunne Microsoft tænkes at få afgørende betydning for om en krig startes! For ulandene er Linux et interessant alternativ fordi softwaren er gratis. For ulande er udgifterne til Windowslicenser så store at det let vil kunne belaste de offentlige budgetter betragteligt. Det er således velkendt at skolerne i Mexico har valgt Linux af denne grund.

Kort sagt, Microsofts sytemer programmer fungerer ikke tilstrækkeligt godt, og de er for dyre. Desuden bør Microsofts verdensmonopol og deraf følgende politiske magt begrænses. Under folketingsdebatten tvivlede Forskningsminister Birte Weiss og Ole Hækkerup (Socialdemokratiet)dog på at det var realistisk at Danmark kunne få nogen indflydelse på IT-udviklingen. Det er vi for små til. En mere vattet og bornert tankegang skal lede længe efter! Måske kunne Danmark blive foregangsland for udviklingen af åbne EDB-programmer hvilket godt kunne få international betydning. Man kunne jo starte med at sætte lidt småpenge af til at oprette et forskningscenter for udvikling af og undervisning i open soruce. Man kunne f.eks. Sætte 15-20 mio. kr af årligt de næste 2 år, og så evaluere centeret efter halvandet år. Halvdelen af pengene kunne gå til isenkram og fuldtidsansættelser, mens den anden halvdel kunne bruges til samarbejdsprogrammer omkring offentlig og privat systemudvikling. Det er som om hverken Socialdemokratiet, Konservative eller Venstre kan se at her er et udviklingsfelt hvor Danmark ved at føre teknologipolitik kunne blive dybere integreret i den internationale økonomiske udvikling. De borgerlige læner sig blot tilbage og siger: Lad udviklingen komme af sig selv. Men hvis Danmark skal være på forkant med den økonomske udvikling, må nogen tage initiativet. Det nytter ikke at regne med at der nok er nogen andre der gør noget hvis der er grund til det. Hvor havde dansk landbrug været hvis ikke fremsynede politikere havde taget afgørende initiativer for snart mange år siden?

Pointen med Linux og andre open source programmer er ikke alene at programkoderne er frit tilgængelige, men også at man ikke må forhindre andre i frit at videregive og bruge dem eller ændre i dem - heller ikke når man selv har ændret i dem. Nogen opfatter dette som anarkistisk og naivt, men de overser at det er den måde videnskaben har udviklet sig på i århundreder. Linux er simpelthen udviklet vha. den mest effektive metode til udvikling af generelle idéer.

Men de store softwarefirmaer har fundet midlet til at blokere denne udvikling:software patenter. Programmer er bygget op over bestemte procedurer, de såkaldte algoritmer. I USA er man nær på at tillade patent på princippet i algoritmer; det er tilstrækkeligt at en algoritme kan få en computer til at fungere på en bestemt måde til et patent kan gives. I Europa incl. Danmark er softwarepatenter allerede en kendsgerning, men endnu kræver patentering af software at den frembringer en bestemt fysisk effekt i eller uden for computeren.

Problemet ved patentering af algoritmer er at de gerne har en bred anvendelse, og ofte er der tale om banale procedurer som enhver programmør kan lave. Et eksempel er US-patentet på den løsning af år 2000 problemet som bruges i Linux. Man bruger kun to cifre til at betegne årstal således at alle årstal som er under f.eks. 80 hører til det 21. århundrede, mens alle som er over 80 hører til det 20. århundrede. Dette kan endnu ikke patenteres i Europa. Det er svært at se hvordan man ellers skulle automatisere en løsning af år 2000 problemet når årstal i computere kun er registreret med to cifre? Patentet så at sige forbyder automatiske 2000 løsninger med mindre der betales royalty.

Som eksemplet viser, kan patenter på software der kan bruges i mange sammenhænge være ødelæggende for udviklingen af open source software som Linux. Patentering af algoritmer der naturligt anvendes i mange sammenhænge, vil således styrke verdensmonopolet Microsoft der hører blandt verdens ti største patentansøgere. Softwarepatenter er naturligvis i Microsofts interesse - og sandsynligvis også i USAs. USA kan jo bruge Microsofts verdensmonopol til at konsolidere sin position som verdens eneste supermagt. Det er formentlig baggrunden for at USA nu forsøger at presse EU til at indføre brede patenter på software. På det seneste er der i USA givet patenter på software der foretager alle mulige banale handlinger. Internetboghandlen Amazon har patent på automatisk tilkobling af ens betalingsoplysninger når man bestiller varer på nettet. Der er givet patenter på regelmæssig dowloadning af Web-sider, på at gemme dokumenter i databaser, på netauktioner, på at have kalendere på nettet, osv. Og man er gået endnu videre fordi det nu også er blevet muligt i USA at patentere helt rene procedurer som ikke kan siges at rumme nogen egentlig opfindelse. F.eks. en særlig måde at måle en kvindes bryster på mhp. BH-størrelse (US-pat. 5965809), og herhjemme har Nykredit forsøgt at få patent på en udregningsmetode for deres flexlån.

Dette har en betydning der rækker langt ud over Linux-Microsoft problemet. Algoritmer er basalt en matematisk udregningprocedure. Forskere har i årtusinder udviklet komplicerede løsninger på matematiske problemer uden at dette før har givet mulighed for patentering!Hvis dette bliver patenterbart i Europa, er der tale om en verdensomspændende ændring i ejendomsretten - en ændring der totalt vil ændre den globale økonomi og forskning til fordel for meget store internationale koncerner der har ressourcerne til at søge patenter, holde øje dem og lægge sager an ved påståede overtrædelser. Noget tilsvarende sker også inden for genteknologien i forbindelsen med bl.a. kortlægningen af de menneskelige arveanlæg hvor den amerikanske forskningsfabrik Celera forsøger at patentere brug af viden om hvordan menneskets arveanlæg er sammesat. Det må ikke glemmes at når patenter først er givet, så vil det være expropriation at tage dem tilbage. Hvis Folketinget - og EU - går med til softwarepatenter, kan man ikke ombestemme sig fordi der så vil blive rejst enorme erstatningssager mod den danske stat/EU.

I Folketinget var der bred bekymring over for patenter på software, men man nævnte ikke at problemet er patenter med bred anvendelse - ofte med banalt indhold. Man nævnte den undersøgelse som Patent- og Varemærkestyrelsen har sat i gang om erhvervslivets behov og ønsker for patenter. Den vil nok vise at danske virksomheder har interesse i at patentere software til specifik teknisk anvendelse, og Nykredits flexlånansøgning tyder på at der tillige er interesse for patentering af rene procedurer. Men det er tvivlsomt at undersøgelsen vil give fyldestgørende udtryk for problemerne ved patenter til bred anvendelse. Så den store udfordring for regeringen - og de borgerlige - må være at medvirke til at EUs patentdirektiv muliggør den fortsatte udvikling af åbne programmer, og at programmering af banale idéer og algoritmer til bred anvendelse ikke kan patenteres. Det gælder det liberale samfunds fremtid, og her kan Danmark godt få stor betydning.

 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2004-03-08, klockan 11:14
Denna sidan underholds av Peter Toft .