Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök
 

Kommentarer til "Alice i Linuxland"

Af Martin Christensen <factotum@mail1.stofanet.dk> m.fl.

Foranlediget af Lars Dahlagers (LD) artikel "Alice i Linuxland" i Politikens Computer tillæg af 29 april 1999 mener vi, at det er på sin plads at knytte nogle kommentare til artiklen.

Vi mener selvfølgelig at kritik af brugerfladerne i Linux/Unix systemerne er meget velkomne og deciderede nødvendige for viderudviklingen af disse systemer, således at også de kan bruges intuitivt af en bredere kreds af brugere. Men i samme åndedrag mener vi, at det er nødvendigt for alle der deltager i denne debat bør vurdere sagen objektivt og dermed sætte sig rimeligt godt ind i stoffet, og ikke kun foretage vurderingen ud fra forhåndskundskab til Windows.

Forkerte præmisser

Man kunne godt få det indtryk, at LD ledte efter "Windows i Linux." Lad det være sagt med det samme, at Windows og Linux er to fundamentalt helt forskellige systemer. En mere relevant sammenligning ville være mellem Linux og Windows NT.

En anden gennemgående misforståelse er at pakken kaldet en distribution er Linux. Det er kun kernen af operativsystemet der i snæver betydning kan kaldes for Linux. Resten er software udviklet under det, der kaldes Open Source (fri udvikling), eller som kommerciel software til Unixverdenen.

LDs artikel er skrevet fra en ny, uerfaren brugers synsvinkel. Et af kardinalspørgsmålene er, hvad vil man som bruger anvende sin Linuxmaskine til? Er det en spillemaskine, kontorarbejde i bred betydning eller som server? Hvis man leder efter en spillemaskine, er man bedre tjent med en PlayStation eller Windows 98, selv om der også er en del spil til Linux. Er spillene ikke specielt vigtige, kan Linux tilbyde et meget alsidigt repetoire af programmer, som vi bestemt mener ikke er ringere end Windows', omend det på nogle punkter er knapt så omfangsrigt. Det skyldes til dels, at man i Linuxverdenen er mere "sammen" om at udvikle programmerne, hvorimod man i Windowsverdenen normalt udvikler sine ting selv med profit i tankerne. Det korte af det lange er, at man som jævn bruger kan regne med at støde på stort set de samme programmer, hvor der for Linux' vedkommende er tendens til at satse en del mere på kvalitet frem for kvantitet.

Med en distribution af Linux hører typisk et væld af fremragende programmer, omend ikke alle vil appellere til den typiske hjemmebruger. Skal man have tilsvarende programmer til Windows, kunne de let koste 50-100.000 kr.

I afsnittet "Alternativ" slår LD fast, at Microsoft ikke har udviklet software til brug under de forskellige Linux distributioner. Det er fuldstændigt korrekt, og vi anser det ikke for noget større tab, da blandt andet konkurrenter til Microsoft har udviklet tilsvarende kontorprogrammer, enten gratis til privat brug (Corel med WP8.0 eller StarOffice) eller kommercielle suiter så som Applix for Linux 4.41. Disse programmer/suiter udmærker sig ved at kunne skrive til og læse fra filer, der er fremstillet med Microsofts produkter. Flere ukommercielle kontorpakker er også under udvikling, og ser meget lovende ud. Med hensyn til internetbrowsere findes der, som LD også nævner, for eksempel Netscape Navigator. Så med hensyn til funktionalitet af disse programmer kan vi ikke se de store forskelle mellem Windows baserede kontorprogrammer og de Linuxbaserede.

Designforskelle

Det grundlæggende spørgsmål er, om man i Linux ser et alternativ til Windows eller Macintosh, når man overhovedet ikke interesserer sig for det tekniske "under motorhjelmen" ved en computer, og derfor kun vil bruge et begrænset udvalg af programmer.

Groft set er Windows designet, så et barn gerne skulle kunne betjene det med en gummihammer. Enkelhed har hele tiden været i centrum, og Microsoft har haft stor succes med dette designmål. Langt de fleste computere har idag Windows 98 installeret, så man skal blot trykke på knappen, for at få maskinen igang. Installation af nye programmer er ikke videre svært, når man lige har prøvet det et par gange. Den grafiske brugerflade er meget enkel at betjene, og hele vejen igennem er den temmeligt konsistent. Denne stil er bl.a. blevet kaldt "en simpel sko, der passer alle, men ingen perfekt."

Angående grafisk elegance er der udviklet nogle glimrende grafiske brugerflader til Linux, bl.a. KDE, som nævntes i "Alice i Linuxland", GNOME m.fl. I betjeningsvenlighed står de ikke tilbage for Windows - ja, faktisk må man sige, at de fleste grafiske brugerflader idag minder utroligt meget om hinanden, hvadend udviklerne kan lide sammenligningen eller ej. Ophavet af den grafiske brugerflade, hvor man anvender ikoner, foldere m.v samt en mus, er ikke opfundet af hverken Apple eller Microsoft men af en forskergruppe hos Xerox midt i 1970'erne.

Systemadministration

Den føste forskel, man bemærker ved overgangen fra Windows til Linux, er, at der er flere "konti" på maskinen. Det tillader, at hver bruger så at sige kan have sin egen "computer på computeren". En konto tilsvarer den, man har i banken, hvor kun man selv kan se, hvad der står på bankbogen, hæve penge osv., men hvor man på Linuxmaskinen har at gøre med filer som breve til moster Oda i stedet for sin økonomi.

Der er også en speciel konto til "systemadministratoren". Det er her, den helt store forskel på Windows og Linux mærkes: systemadministration. Under systemadministraton hører ting som installation af programmer, opsætning af modem osv. Kun fra systemadministratores konto har man fuld kontrol over systemet, mens brugere som "mor", "far" og "lille Peter" kun kan slette sine egne filer. For menigmand er dette faktisk også utroligt vigtigt. For det første kommer man ikke af vanvare til at slette hele harddiskens indhold. Men måske mere vigtigt er det, at man er rigtigt godt beskyttet mod virusangreb. Er man "logget ind" som "lille Peter" mens man bliver angrebet af en virus, kan virusen ikke gå i programmerne (da "lille Peter", og dermed virusen, ikke kan rode med systemet), så i værste fald kan kun "lille Peter"s filer blive slettede. Men det skal lige siges, at der så godt som ingen virusser er til Linux, fordi de sikkerhedsfejl, der gør dem mulige, bliver rettede meget hurtigt.

Men videre med systemadministrationen. Installation af programmer er en del lettere under Linux end Windows, hvis man kan finde en "RPM-pakke" (eller tilsvarende) af programmet, og det kan man i rigtigt mange tilfælde. Der er grafiske værktøjer til at installere disse. Der skal man blot vælge programmet til installation, trykke på en knap, og vupti, så er det installeret. Det eksempel der gives med Netscape Communicator, hvor man på en kommandolinie skulle skrive "gzip -dc communicator-v45-export-x86-unknown-linux2.0; ./ns-install" ville man under Windows være blevet bedt om at udpakke en zip-fil i WinZIP og dobbeltklikke på setup-ikonet. Og denne installationsform er jo langt fra ualmindelig under Windows. Det er nøjagtigt det samme, der sker, men hvis man får klar besked om, hvad man skal skrive på kommandolinien, undgår man de ubehagelige og ofte meget besværlige forklaringer. Det skal nævnes, at dette er en af de mere besværlige installationer. Normal er det en del lettere.

Afinstallation af programmer, som man alligevel ikke ville have, sker meget mere grundigt med Linux' RPM-pakker, da der ikke efterlades underlige delte filer, som ofte er tilfældet under Windows.

Den viden, der skal til, for at man kan sætte sit Linuxsystem op, behøver ikke at være overvældende. I de fleste tilfælde kan man følge en installationsvejledning uden egentligt at vide, hvad der foregår. Langt de fleste opsætningsproblemer kan overkommes ved at læse noget af den medfølgende dokumentation. Der er et væld af HOWTOs, som er udførlige beskrivelser af hvordan man gør dette og hint. At sætte et Linuxsystem op behøver ikke at være sværere end at sætte et Windowssystem op, men det er under alle omstændigheder anderledes.

Denne grundviden, der skal til, er dog tit mere end mange brugere bryder sig om at erhverve sig. Det er i hvert fald ingen dårlig ting, at man kender en, der har en smule forstand på "det med computere." Og der står intet til hindring for, at Sønneke, der studerer i Århus, over Internettet logger ind på Mors computer i Odense når hun fortvivlet ringer og klager sin nød. Er man på Internettet kan man også altid spørge efter hjælp på en af de mange newsgroups eller mailing lists. Bl.a. hører verdens pt. største Linux brugergruppe til herhjemme: SSLUG, Skåne-Sjælland Linux User Group, der er at finde på internetadressen http://www.sslug.dk/, er et sted, hvor man kan få besvaret stort set alle spørgsmål, selv de "dumme". Desuden er der brugergrupper over hele resten af landet som fx Aalborg, Århus, Odense m.fl. Du kan finde links på SSLUGs hjemmeside.

Noget, der er meget omdiskuteret i Linuxkredse, er Windows' tendens til at opføre sig uforklarligt. Når en fejl opstår, der påvirker hvordan systemet kører, er man ret dårligt hjulpet: dels er meget svært at finde ud af, hvor fejlen ligger, og dels af, at hvis man får opsporet fejlen, er den oftest næsten umulig at rette. Ofte må man enten leve med fejlen eller ominstallere Windows.

Fundamentalt forskellige

Som nævnt fra starten er der fundamentale forskelle mellem Linux og Windows. Holder man sig til grafiske værktøjer, og det er ikke svært, vil man nok ikke mærke særligt meget til det. Det nævntes bl.a., at håndteringen af diskette- og CD-ROM-drev er meget anderledes, da drev skal mountes for at kunne bruges. Der er visse historiske grunde til, at det er sådan. I Linux verdenen er datasikkerheden langt vigtigere end det tilsyneladende besvær det er at skrive "mount" og "umount" for et enkelt drev.

Under opsætning af Linux på et nyt system bliver man i de fleste distributioner spurgt direkte, om man har andre drev (netop Windows- og DOS-drev) der skal ind i opsætningen, således at de er mountet når brugeren starter maskinen.

Derudover er der værktøj, der læser og skriver direkte på DOS-disketter. Med pakken mtools (som er med i den distribution som LD skriver om) følger de gængse DOS-kommandoer for at kunne læse fra og skrive til en diskette. Den eneste forskel er at der er et m foran. I dos vil man skrive dir a: i Linux vil man skrive mdir a: i dos skrive copy [filnavn] og i Linux mcopy [filnavn] og så videre.

Alt i alt bliver drevene håndteret langt mere intelligent under Linux. Når man skal læse fra eller skrive til en diskette i Windows bliver hele systemet utroligt sløvt. Gør man det samme under Linux føles det lige så hurtigt, som at skrive til harddisken, men så hurtigt går det jo ikke helt i praksis. Besværet har sine fordele.

De fleste vil nok mene, at bruger man Linux, er kommandoprompten svær at komme udenom, men der er den flexibilitet i Linux at man kan bruge kommandoprompten eller et grafisk program efter smag.

Men kommandoprompten er nok alligevel det mest benyttede værktøj, fordi man kan gøre de fleste ting på en lettere måde derfra. At den virker skræmmende på de fleste, der aldrig har brugt fx DOS, og som ikke har planer om nogensinde at lære at bruge en kommandopromt, er ikke overraskende. Mange Linuxbrugere er af den mening, at grafiske værktøjer er for besværlige at arbejde med og derfor bruger de den gamle "tyran", som LD kalder den. Men er man ikke indstillet på at bruge den, står det en frit at lade være.

En væsentlig forskel i traditioner på Windows og Linux er forholdet til dokumentation. Den typiske Windowsbruger kunne kun sjældent finde på at søge hjælp til at løse et problem ved at læse hjælpefiler. De fleste programmer til Linux er skabt med størst mulig effektivitet for øje, og det betyder ofte, at man gør mange ting unødigt besværlige ved at sky den medfølgende og ofte virkeligt gode dokumentation.

Er Linux klar?

Og tilbage står spørgsmålet så: er Linux klar til hjemmebrugeren? Det bør faktisk i lige så høj grad være et omvendt spørgsmål: er hjemmebrugeren klar til Linux? Den hjemmebruger, der ikke har noget imod at tage udfordringen op og lære den smule, der skal til for at få alt til at køre glat, kan ofte med fordel skifte til Linux. Er der bare een i familien, der vil klare det overkommelige tekniske fodarbejde, behøver resten ikke at mærke noget til forskellen.

Har man derimod ikke lyst til at lære mere, end at maskinen tændes på powerknappen, tekstbehandlingen startes med det eller det ikon og resten er ligegyldigt, for det har man ikke brug for at vide, ja så er Linux sikkert ikke det rette valg.

Man skal ikke være et computergeni for at få glæde af et Linuxsystem, men man skal have en vis indstilling og måske en smule gå-på-mod. Linux' kompleksitet er ikke noget, man behøver at stifte bekendskab med, for at have det kørende. Men man skal være forberedt på, at man ikke bliver taget i hånden og ført gennem alle problemer. Derimod fordrer systemet hjælp til selvhjælp. Altså helt kort gælder det for den almindelige bruger, at forskellen mellem Windows og Linux ligger i indstillingen, ikke i kompleksisteten.

 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Översikt   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2004-03-07, klockan 21:25 .
 

Denne side vedligeholdes af Jacob Sparre Andersen (<sparre@sslug.dk>)